Stimefisk og andre til stuetemperatur

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kreesten — 15. februar 2012, 22:03

Hej Jeg skal til at skifte mit 60 l ud med et 160 l og går og kigger efter hvad jeg nu skal udvide med af fisk og andre kræ. Jeg har ikke varmelegeme i så jeg temperaturen er på mellem 18 og 21 grader alt efter stuens temperatur.

Jeg har CPO, RCS, hvid skybjerg, Galaxy rasbora og Dværgtandkarpe i forvejen, så de nye beboere skulle helst kunne fungere med dem.

Hvilke arter kan i foreslå til den temp?

Findes der små stimefisk til stuetemperatur?

d9ha — 16. februar 2012, 08:21

Nu har du ikke fortalt hvor mange du har af hver, men umiddelbart lyder det som om det er fisk nok til 160 liter, ellers kan du evt supplere med 5-10 pansermaller, hvis du mener at akvariet kan bære mere. Husk lige afrundet grus eller sand som bundlag for pansermaller. Tjek med artsbeskrivelserne her på siden, hvilke pansermaller, der holdes bedst ved lave temperaturer.

Kreesten — 16. februar 2012, 16:33

Jeg har kun 5 galaxy og 5 skybjerg og ca det samme antal dværgtandkarpe. derudover 2 cpo og mange rcs.
Jeg har lidt haft kig på plettet pansermalle der kan klare ret kolde temp men overvejer også en af dværg-arterne der ifølge forksellige kilder kan gå ned til 20 grader (det burde jeg kunne holde den på i stuen efter jeg har flyttet det væk fra vinduet)

Har også haft kig på macropoder (har selv set dem i vildt naturen i vand ned under 15 grader)

Andre forslag modtages også meget gerne.

Kreesten — 17. februar 2012, 09:35

Nogen der har foslag til fisk der stimer man kan holde ved stuetemp?

Jan Persson — 17. februar 2012, 09:52

Køb nogen flere skybjerg hvis du absolut vil fylde flere fisk i

Kreesten — 17. februar 2012, 10:41

#5: Så du mener jeg har fer meget ti let 160 liter? det kan jeg ikke helt forstå?

Onkel Molle — 17. februar 2012, 11:05

Jeg ville også satse på Skybjergen som stimefisk og sætte et kontingent passende Corydoras på bunden. Kan ikke udtale mig om Paradisfisken. Men du kunne jo overveje lidt almindelige kulturguppier som supplement.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.