Hvordan kommer jeg igler til livs?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

caso — 18. april 2012, 21:45

Sygdom er det vel ikke, men jeg kan ikke lige se anden kategori den her passer bedre i.

Jeg har prøvet noget nyt, det skal man jo en gang imellem. Det her kan jeg nu godt undvære.

Jeg har fået igler i et akvarie!!!

Jeg har ingen ide om hvor de kommer fra, men gætter på at de er kommet med 3 sulawesi snegle jeg har fået forærende for et par måneder siden. Jeg opdagede den første på glasset for et par dage siden. 5-7 mm lang. Den røg op med det samme. Her til aften har jeg siddet og studeret akvariet lidt, og kan se at der på de voksne snegle (der er kommet 5-6 unger) sidder flere igler. Ind til videre ser det ikke ud til at give nogen problemer, men de skal helt sikkert ud.

Akvariet er et barbundsakvarie med en god tot javamos og lidt kokosskaller. Der går foruden sulluerne et utal små posthornssnegle, 7 blue pearl og en rilli. Rejerne tager næppe skade af iglerne, men de skulle nødigt sprede sig til andre akvarier med fisk.

Er der nogen, der har et bud på hvordan jeg slipper af med dem? Medikamenter der dræber igler, dræber formentligt også sneglene ( og rejer, men de kan jo flyttes). Det er ikke muligt at fjerne iglerne fra sneglene. De trækker sig bare ind i huset og tager iglerne med.

Er jeg nød til at hive sneglene ud? Jeg kan evt se om jeg kan tage ungerne fra og håbe at de er iglefri.

Svend Erik — 18. april 2012, 21:52

Er du sikker på at det er igler, med den størrelse lyder det mere som planarier, som ikke er skadelige, men stadig øv at kgge på

Hugo — 18. april 2012, 21:53

Det er ikke bare planarier du har ?

Små fladorm med 3kantet hovede!

caso — 18. april 2012, 21:58

Jeg kender ganske udemærket forskel på igler og planarier, så nej, det er ikke planarier. Med mindre der findes en art planarier, der er sort og suger sig fast på andre levende organismer.

kim m — 19. april 2012, 08:40

Jeg har kun erfaring med bruskigler i akvarie, men de reagerer ikke på f.eks. Flubenol.

Jeg prøvede også noget sneglegift, men havde ikke meget bheld med det, men det er der jo heller ingen idé i at bruge når du har nogen snegle du er glad for i akvariet også 😉

Hos mig endte det med at bundlaget og planterne røg ud, trærødder gennemkogt i en god times tid. Filtermåtten blev lagt i blød i 93% ethamol og akvariet vasket grundigt af i ethanol. Det virkede, men det er jo en voldsom omgang *santa*

caso — 19. april 2012, 09:58

Det er ikke så voldsomt, når der ikke er så meget inventar i akvariet, men problemet er jo også langt hen ad vejen at iglerne sidder på sneglene og ikke er til at fjerne.

Det kan være at hver enkelt snegl skal isoleres i et glas indtil iglerne har sluppet og er blevet fjernet.

Andre med erfaringer?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.