Juwel filter - nu med rejer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

anmø — 28. april 2012, 07:19

Jeg har for en uge siden startet mit nye Juwel Rio 240 op. Jeg har besluttet at give det indbyggede filter en chance - har hørt både godt og skidt om dem. I torsdags flyttede jeg 10 rcs fra mit gamle akvarie over i det nye, for at starte stille op. Igår kunne jeg kun se 1, så resten befinder sig sikkert i filteret. Kan de selv komme ud igen, eller hvad gør jeg?
Hvordan forhindrer jeg, at der ryger rejer og fisk ind i filteret? Jeg har nogen Lampeøje i et 54 l, som skal over i det nye. De smuttede ind i pumpen, indtil jeg satte en nylonstrømpe over. Men jeg kan jo ikke sætte en nylonstrømpe over filterkassen i mit Juwel, da den er limet fast i hjørnet på akvariet.
Håber der er nogen, der har et godt råd.

Figne — 28. april 2012, 12:20

Jeg kører med et JEWEL filter og er rigtigt glad for det, hvis det er et tilbagevendende problem kan du klippe lidt fiskenet til og lime det fast på indersiden af filteret med noget silicone. Jeg havde en mysterie snegl der selv fandt vej ned i filteret, ved ikke helt hvordan, men den hyggede sig der i ca 1 uges tid til jeg skulle rense filteret og fandt den, siden hen kravlede den ofte der ned, men fandt selv ud gennem toppen der hvor man løfter dækslet af. Nu kan snegle jo kortvarigt bevæge sig over vand hvad rejer ikke kan, så jeg ville nok "hjælpe " dem ud.

anmø — 28. april 2012, 16:24

Jeg har lige set en reje (den sidste der var tilbage) kravle ind ad de riller der er nede på siden af filteret. Det så helt frivilligt ud. Nu ved jeg så ikke helt hvordan det fungerer indeni filteret, men jeg håber de måske kan finde ud igen og at de ikke sidder fast et sted. Hvad med diverse fiskeyngel, de vil vel smutte samme vej?

anmø — 29. april 2012, 07:21

Pludselig var der 2 rejer igen, så det tyder på, at de selv kan finde ud igen. Jeg vil nu alligevel overveje det med at lime et stykke net fast indvendigt.
Er der nogen der har erfaringer med, om fiskeyngel også ryger ind i filteret?

Figne — 26. august 2012, 17:30

Hej genoptager lige denne tråd. Jeg har lige lagt mærke til at mine crs selv svømmer ind og ud af de nederste indstrømmer riller i mit juwel filter. Jeg tror de hygger sig der inde ellers gjorde de det vel ikke. :-) i min anden juwel balje svømmer yngel livligt ind og ud, bruger det nærmest som skjulested

Cs — 26. august 2012, 17:46

Der sker det samme i mit juwel filter. Desværre hoppede der en reje ned under pumpen da jeg forsøgte at "redde" den op, men hvis jeres selv kravler ind og ud af rillerne, mon så ikke mine gør også :-)
Jeg er i øvrigt rigtig glad og tilfreds med det indbyggede filter i rio akvariet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.