Hvis dine neonfisk får små hvide prikker!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sunesh — 1. maj 2012, 11:46

Har mit 54 l kørende på 6 mdr nu og jeg vil lige dele en erfaring som jeg gjorde mig i starten og som mange åbenbart støder på.
Hvis dine neonfisk får de hvide prikker som ligner små iltbobler eller sukkerkorn vil jeg anbefale at du gør følgende.
1. Læs de mange tråde herinde og gør dig klart hvilket forløb der har været forud for at fiskene bliver syge.
2. Hvis du er usikker på hvad der sker i dit akvarie og inden du drøner ud og køber medicin og ekstra karantæne beholder m.m. Så prøv følgende. Fjern fisk der kan tænkes at stresse dine neon, sæt et minimum lys på dit akvarie, lad være med at skifte vand og planter. I det hele taget alt der kan gøre dine neon urolige. Efter 1-2 dage vil du kunne se at de hvide prikker er aftagende. Altså et stress symptom for en lille fisk som er mere sart en man regner med.

Mit eget tilfælde.
Havde startet akvarie op som man skal, men gjorde nok i virkeligheden den fejl at sætte en meget livlig malle ned umiddelbart efter. Synes det så godt ud i et par uger, men så begyndte det og inden jeg havde set mig om var 2 fisk døde. Alt blev nærlæst på nettet, meen det var ikke rigtigt entydige svar. Det går fra uhelbredelig sygdom der kan ødelægge hele akvariet til henvisning til medicin der virker med det samme. Ved et tilfælde pga omstilling af lystimeren gik det op får mig at de relativ ny ankommende neon brugte sindsygt meget energi på at være flok og være på vagt. efter lidt eksperimenteren og endnu en død neon fisk, kunne jeg se at det begyndte at virke hvis de bare fik ro, som i nattero!. Kørte faktisk en enkeltdag helt uden lys.

Nu har jeg 5 neon fisk, 2 guramiperlemor, 2 ancisthrus maller og en pragtsmerling. Det var sådan det endte.

Jeg er totalt nybegynder og har draget stor nytte af denne side og vil bare derfor gerne bidrage med min oplevelse.

*blink*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.