Kender i det?

Jeg står i den situation at min højt elskede hund 'Hr. Madsen' skal aflives imorgen, han er blot 4 år gammel, men han er blevet mishandlet af sin gamle familie i 3 år og har på den måde fået en masse psykiske problemer. Han har været koblet på hund psykolog i 6 mdr og har fået alt den kærlighed som en hund har kunnet ønske sig det sidste år, men lige lidt har det hjulpet på størst delen af hans problemer. Nogen af hans værste problemer er at han bider og at han ikke advare før han bider, det er som om at hans bedste forsvar er angreb, derudover kan han ikke være sammen med hverken børn eller 'fremmede' hunde, denne cocktail kan blive fatal hvis han en dag løber væk og kommer i karambolage med et uvidende barn, der bare vil snakke med ham eller hjælpe ham hjem. Han har allerede haft fat i min svigerfars finger og i min mors arm og hånd, så de måtte på skadestuen.
Og derfor min beslutning 🙁

Det skal også siges at Hr. Madsen er den dejligste hund jeg nogensinde har mødt, og at jeg vil komme til at savne ham.

- Havde bare lige brug for at komme af med det.

Jeg har været omgivet af hunde hele mit liv, og har som følge deraf måttet "tage afsked" med flere. Det har dog alle gange været på grund af alder og sygdom, så det er jo en anden, om end ikke mere "rar" beslutning.
Jeg synes du skal tænke på at du har givet din hund en chance mere i livet, ved at tage dig kærligt af den det sidste år.
Men de psykiske problemer mennesker desværre kan påføre vores bedste ven, er desværre alt for ofte uoprettelige.
Jeg synes du udviser god etik ved din beslutning. Hunden er frustreret og har det ikke godt, og du vil aldrig tilgive dig selv hvis dem for alvor skambider et andet levende væsen, det være sig et menneske eller en anden hund.
Det er en svær men meget klog beslutning du har taget.
Aflivning hos dyrlægen er meget human, og hunden mærker intet.

Håber du kommer godt over det.

Vh Sanne

Føler med dig, har også for nylig mistet min dejlige hund Rex. Da jeg har boet i Grækenland i 3 år fandt vi ham der, som græsk gadehund. Den blev 9år, og var blevet meget lydig og trofast. Det er synd, men den rigtige beslutning.

Enig med #2:
Det er en hård og skrækkelig beslutning at tage, men det er det rigtige du gør. Hatten af for det store og prisværdige forsøg på at give hunden et godt liv efter I fik den. I har gjort ALT, hvad I kunne. Selv om Hr. Madsen havde 3 dårlige år til at starte med, og selv om han har reageret aggressivt mod din familie, mens I har haft ham, er jeg sikker på, at han har følt sig godt tilpas hos jer.

Dyr, man har holdt af, glemmer man ikke. Men når man gør det etisk rigtige, er det lettere at nyde mindet om dem.

Kære du - jeg håber det blev overstået og at du med glæde mindes din dejlige hund nu. Måske kan det trøste en smule at læse dette: http://www.petloss.com/rbdanish.htm jeg har mistet flere katte og en hund gennem tiden og jeg ved hvor hårdt det er.

Det var den helt rigtige beslutning du traf - både for hundens og din egen skyld.

Mange hilsener
en hundeejer