Indretning og isolering af akvarierum

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #510468 — 23. juli 2012, 14:10

Hejsa
Efter flere års boligkiggeri, ser det omsider ud til, at vi får vores lille landsted. Udover får, høns og hund, hører sig selvfølgelig malawicichlider sig til på en hver ordentlig bedrift. Nu er det bare med at finde pladsen. Stuerakvariet er ikke noget problem, men der er ikke plads i hovedhuset til opdrætsreolen (ingen kælder eller stot bryggers). Derfor vil jeg indrette et rum i en af tilbygningerne.

Et er rummene, der er på 10 kvm havde jeg forestillet mig at bruge. Det er uisoleret, men støbt gulv og indlagt vand.

Jeg havde forestillet mig at isolere væggene med 100 mm flamingoplader (limet op med pu-skum), dernæst at påklæbe 12 mm fibergibsplader. Det samme med gulvet, men her ville jeg lægge en membran først. Loftet vil være 150 mm batts med dampspær og vådrumsgibs.

Jeg kunen god t tænke mig at høre jeres ideer til, hvordan I ville gøre det fx mht opvarmning, indretning mm.

Ville gerne være fri for at trække varme over fra hovedhuset.

MbunaChris — 23. juli 2012, 16:38

Hej Kasper,

Efter en nylig etableret tilbygning m. garage og værksted oppe hos min gamle far, besluttede han at sætte en luft til luft varmepumpe op. Dette så "vi" kunne gå inde og lave de ting man nu går og laver i et værksted med maskiner på landet. Varmepumpen fungerer super godt i kombination med 100mm. isolering (Rockwool) monteret i alu.profiler til samme formål. Efterfølgende er der opsat 2 x gipsplader for at få en pæn finish. Varmepumpen har en tilhørende fjernbetjening så temp. nemt kan reguleres. Den varmer rummet ok hurtigt op, og der er et hav af prismuligheder m. tilhørerne varierende egenskaber... Se evt. link... Håber du finder ud af noget der passer til dig... 🙂

http://www.ok-varmepumper.dk/luft-til-luft/produktoversigt.aspx

Mvh.

Christian

Bruger #510468 — 24. juli 2012, 08:16

Hej Christian
Tak for dit fine indlæg. Jo, jeg har bestemt overvejet brug af en varmepumpe, men ovevejer om det i så fald bedre ville kunne betale sig at føre varmen over fra hovedhuset (ca 15 meter). En varmepumpe koster alligevel 10-15.000 kr.

MVH

Kasper

SØK — 24. juli 2012, 16:56

Hej Kasper

Hvis du trækker rør fra hovedhuset skal du regne med et varmetab inden varmen lander i rummet, samt at varmepumpen er billigere i drift hvis du har olie eller naturgas, så derfor kan det mange gange godt betale sig at bruge lidt extra på en varmepumpe, den tjener jo sig selv hjem igen i løbet af nogle år, og er rummet isoleret godt vil den ikke bruge ret meget strøm.
Har selv 3 af dem til at holde varmen på 180 m2 og bruger ikke anden form for opvarming, og mon ikke jeg har monteret omkring 600 af dem rundt omkring på øen her gennem de sidste 6-7 år 🙂
Du er velkommen til at slå på tråden hvis du vil vide mere.

Mvh
Søren

fo_dk — 24. juli 2012, 17:16

Mine forældre købte en varmepumpe istedet for deres el-varme. Den opvarmer 90m2 hus helt fint, selvom det er hård frost.

Det er en god løsning til sådan en udbygning istedet for at trække slanger/rør fra hovedbygningen.

Bruger #510468 — 24. juli 2012, 21:19

Tak for gode input. Det bliver så en varmepumpe. Jeg skal nok oprette en tråd, når jeg går i gang med projektet.

fo_dk — 24. juli 2012, 21:47

og til så lille et rum er det rigeligt med den mindste du kan finde.
De kan fåes til 8000-10000 kr.

Hvis du er lidt handy-mand, så køb den brugt og sæt den selv op.
Skal den kun bruges til opvarmning behøver du jo ikke kølevædske, der skal opfyldes under tryk og af en der ved præcist hvad man gør.

SØK — 24. juli 2012, 23:22

#7
Til et rum i den str.vil jeg anbefale en Dakin FTXS 20J hvor prisen ligger på omkring 13-14000.- monteret af en fagmand. Måske er der en grund til at man har en uddanelse som køletekniker.. Dels at den væske der er i anlægget er så koldt at det giver svære forbrændninger at få det på pølserne.

Når anlægget er i varmedrift er der ca. 30 bar's tryk på anlægget, så en trykprøvning er ret vigtigt inden man tager det i brug og det er et lovkrav at trykprøve. Ligeledes er det vigtigt at suge vacum så man fjerner atmosfærisk luft, fugt og snavs inden man sætter det i drift.

At købe et brugt anlæg vil jeg nok fraråde, der er jo altid en grund til det bliver solgt, og det er ikke sikket du får den rigtige grund af vide når du køber brugt, med mindre man handler gennem en fagmand, der stiller garanti.

En varmepumpe er ikke et stykke legetøj man bare selv sætter op selvom man er handy-mand, og kan i nogle tilfælde ende med at blive en dyr fornøjelse når man til sidst må ringe efter fagmanden for at få den til at virke. Mister man en fyldning (væske) - typisk omkring et kg, kommer det til at koste 1000.- for væsken, ca. 500.- for en kørsel og ca. 500.- for en times arb. en trykprøvning til ca. 250.- til 300.- og vacummering til ca. 100.- i alt ca. 2400.- + moms

Hvis der ikke er kølevæske på hvordan faen vil du så få den til at virke ?


Jeg har da vist fået mig en arbejdsskade 😛

mvh
søren

fo_dk — 25. juli 2012, 01:24

#8: Hvis ikke det skal køle har du ikke behov for den vædske som jeg har forstået det, da det blev monteret hos mine forældre.

At der er så højt tryk på varmedelen vidste jeg ikke - er ret sikker på der ikke er det på mine forældres.
Det var KUN køledelen der blev tryk-prøvet.

Men hvad ved jeg - jeg er jo ikke køletekniker hehe
Har kun set på det blev monteret.

fo_dk — 25. juli 2012, 01:26

PS: Jeg kender flere der har købt brugt og de har ingen problemer haft overhovedet.
Den ene er sat op kun til varme af en handyman og de to andre blev monteret med det hele af en montør.

SØK — 25. juli 2012, 20:15

#9

Det vil svare til... At hvis du bakker med din bil behøver du ikke fylde benzin på den ? Det bliver nok noget rod på de danske veje.

Som nævnt i indlæg #4 har jeg ca. 7 års erfaring i køl/frost og klimaanlæg, så jeg er slet ikke i tvivl om hvad der er rigtig eller forkert.

Det er egentlig noget rod at rådgive om noget man ikke har en klap forstand på.

fo_dk — 25. juli 2012, 20:23

#11: Det vil sige at du siger jeg lyver?
Jeg kan kun fortælle hvad jeg selv har set og har fået af vide af en montør.....

Men du ved måske mere end andre montører?


Det er da muligt at de lyver overfor mig og at det jeg har set er noget fusk - men det ændrer ikke på at det virker og har gjort det lige siden uden probs.......

SØK — 25. juli 2012, 21:00

#12

Jeg siger absolut ikke du lyver, jeg siger bare, at det du siger er faglig ukorrekt.

Om jeg ved mere end andre montører skal jeg ikke kunne sige, men hvis de informationer du kommer med kommer fra en uddanet montør så JA.

Jeg tror bestemt ikke de lyver over for dig, men de har vist kke fortalt det hele.

En varmepumpe kan køre uden problemer selvom den er ukorrekt monteret, men om den økonomisk korrekt i drift er noget andet.

Og så tror jeg vi stopper samtalen her.

fo_dk — 25. juli 2012, 21:05

Stop du bare løs 😀

Jeg vil fortsætte så længe jeg kan komme med den erfaring og info jeg har - om du mener den er ukorrekt skal jeg ikke blande mig i.
Jeg har aldrig sagt jeg var uddannet montør - ligesom vi ikke er udlærte elektrikere eller mekanikere, men alligevel roder med strøm og bilen hele tiden...

Men dejligt at høre din erfaring fra branchen - tak for den.

Bruger #510468 — 26. juli 2012, 08:14

Så fik vi vist det med opvarmnign af rummet på plads. Spændene om vi kan få en lige så god debat om mit næste emne, nemlig vvs´en. 😛

Med et tagareal på fere hundrede kvadratmeter og med en nedbør på 1000 mm om året, har jeg tænkt at udnytte regnvandet, MEN da det er malawier jeg holder, skal KH´en og pH´ en være i den høje ende. Jeg har forestillet mig et par pallekar tillsuttet nedløbsrøret fyldt med kalksten og en luftsten. Mon det vil give godt vand?

Mine akvarier kommer til at køre på et fælles filtersystem men fluidized bed filter og UV. Systemet bliver indrettet sådan, at et akvarie til enhver tid kan kobles af systemet i tilfælde af sygdom eller nyindkøbte fisk.

Jeg leder i den forbindelse efter nogle gode opdrætskar på 100-200 liter, men problemet er, at sådanne fremstillet i plast eller glasfiber faktisk er dyrere end gode brugte akvarier.

Det nærmeste jeg har kommet er nogle hestetrug i glasfiber på 200 liter. De stod vist til 800 men om det var uden eller med mormor (moms) kan jeg ikke huske.

Til de mindre beholdere vil jeg bruge baljer fra Harald-Nyborg.

Ser frem til jeres input.

VH

Kasper

jlys — 26. maj 2014, 09:04

Hey kan se at Mbunachris havde lavet et link til OKs hjemmeside som ikke virker... Tænkte lige jeg ville være behjælpelig for andre der ikke kunne følge linket.. http://www.ok.dk/varmepumper/

Shortey — 26. maj 2014, 22:34

? *uhh*

scn — 26. maj 2014, 22:51

#17
sikkert en fra ok.dk som kan se i loggen at der kommer trafik fra denne side som rammer en 404 http://en.wikipedia.org/wiki/HTTP_404 og så lige vil peppe hitraten lidt op. ellers opretter man vel ikke en brugerprofil og går ind i en tråd fra 2012

Shortey — 29. maj 2014, 03:31

😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.