Syge forhandlerpriser

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PernilleHS — 27. juli 2012, 20:13

Synes det er nogen vilde priser forhandlerne begynder at køre med.. I Brønderslev koster 1 stk guppy 35 kr.. I Hjørring i den der hed dyreland før koster en guppy 30 kr.. Alle fisk er genneralt pisse dyrt.. Kan huske da den hed dyreland der var det egentlig ok priser men efter de nye ejer er kommet er alt sat op til min. Dobbelt pris.. Hvad siger fiske priserne i resten af landet? 🙂

emil_4600 — 27. juli 2012, 20:19

i køge er det lidt det samme - fiskene bliver dyrere - men jeg synes nu aldrig at hobbyen har været billig, hvertfald ikke for mit vedkommende *doh*

KimJ — 27. juli 2012, 20:27

Fisk ER blevet dyrere!

Det kan der så være gode grunde til; Forhandlernes indkøbspriser stiger, priser på el/vand stiger, huslejen stiger, priserne på toldklarering stiger, transportpriser stiger... bliv selv ved!

De øgede udgifter vi allesammen rammes af, rammer også dyrehandlere 😉

Akvarie West — 27. juli 2012, 20:28

Ja, priserne er røget i vejret. Men så har der heller ikke været nogen særlig stigning de foregående 10 år.
Det kan måske få folk til at passe noget bedre på deres fisk. 😎

Bruger #844477 — 27. juli 2012, 20:42

#4

Ja Tonny, det må vi håbe de gør..

fo_dk — 27. juli 2012, 21:04

Af samme grund handler man ikke særligt tit fisk hos forhandlerne - det lader vi nybegynderne om.

Privathandel er guld værd og man får meget sundere fisk.....

Bruger #844477 — 27. juli 2012, 21:06

#6

Nu er det meget meget sjældent at jeg køber fisk overhovedet... Jeg laver dem selv..😉

brib — 27. juli 2012, 21:07

[citat]#6

Nu er det meget meget sjældent at jeg køber fisk overhovedet... Jeg laver dem selv..😉[/citat]

Mee too :-)

PernilleHS — 27. juli 2012, 21:12

#6 hvad har det med mit opslag at gøre? Skriver
Med priserne at jeg synes de er blevet dyre og ville bare vide om det var dem der har haft en hård opstart eller om det er ens over hele landet.. Det rager mig sku egentlig hvor folk køber deres fisk 🙂 selv køber jeg hvor de har hvad jeg søger om jeg er heldig at finde det ved en forhandler eller om det er hos privat..

PernilleHS — 27. juli 2012, 21:14

#7 det er da også langt sjovere og lave dem selv igen tvivl om det 😀

fo_dk — 27. juli 2012, 21:14

Brug mine ord eller lad være - ingen grund til at kommentere på dem....

Kim — 27. juli 2012, 21:20

Tja, nu er der så meget der er blevet dyrt, og en hobby må jo godt koste lidt.
Og med alt respekt for privat handel, så er det nu rart at komme ind i en butik, hvor udvalget og stort - og komme hjem med flotte og evt. forskellige fisk - selv om det koster et par 1000 eller tre.

fo_dk — 27. juli 2012, 21:22

[citat]Tja, nu er der så meget der er blevet dyrt, og en hobby må jo godt koste lidt.
Og med alt respekt for privat handel, så er det nu rart at komme ind i en butik, hvor udvalget og stort - og komme hjem med flotte og evt. forskellige fisk - selv om det koster et par 1000 eller tre.[/citat]

Og det mener du ikke man kan hos private?
Jeg kender da en del der har mindst ligeså mange arter som en mellemstor dyrehandel.....

Havde jeg iøvrigt også selv dengang jeg havde flest baljer igang 😎

Kim — 27. juli 2012, 21:24

Nej, det mener jeg generelt ikke man kan. Men da fint du kender en håndfuld 🙂

brib — 27. juli 2012, 21:24

[citat]Tja, nu er der så meget der er blevet dyrt, og en hobby må jo godt koste lidt.
Og med alt respekt for privat handel, så er det nu rart at komme ind i en butik, hvor udvalget og stort - og komme hjem med flotte og evt. forskellige fisk - selv om det koster et par 1000 eller tre.[/citat]

Et par tusinde eller tre???

Det nærmeste jeg er kommet en tusindekroneseddel er at jeg har set et billede af en.

Kim — 27. juli 2012, 21:25

#15 Det er nok mest et spørgsmål om prioriteringer 🙂

Bruger #844477 — 27. juli 2012, 21:28

#15

Ja brib.. Når hende nede i banken opdager at der står 4 ciffre på min konto, så laver hun det hurtigere om end jeg kan nå 😀

#13
Finn, jeg har pt. 150 akvarier oppe og køre, men har da ikke mere end 3 forskellige arter..😛

krogh85 — 27. juli 2012, 21:28

hvis jeg handler fisk butik el, privat så kigger jeg efter hvor kompetent sælger er hvor meget han ved om den og sidst men ikke minst fiskens eller fiskenes tilstand og er jeg tilfreds med dette er prisen for mig mere eller mindre ligemeget.

folk kan jo selv bestemme hvad de vil have for deres fisk og er man utilfreds med priserne kan jo altid handle andre steder.

hvis priserne er for høje er det stærkeste budskab vel når folk bliver væk:)

PernilleHS — 27. juli 2012, 21:31

Fo_dk næh men nu er jeg så heldig jeg startede tråden så jeg
Gør bare lige som det passe mig:p smag og behag hvor folk køber deres fisk du kan jo bare holde dig fra forhandlerne hvis det ikke er din kop the.. Frem over handler jeg nok også kun privat da jeg synes prisen er den samme men kvaliteten som regl er bedre hos private.. Men hos nybegyndere som du kalder dem der stadig bruger forhandlere kan jo så svare på det jeg spørger om som jo så handler om priserne om forhandlere 😉

Kim — 27. juli 2012, 21:34

Priserne hos de forhandler jeg bruger på Fyn ligner det du selv har oplevet. Dog er der ofte tilbud på fisk fx 10 neon for 89 kr og - og det virker til at være in, med billige fisk - altid mange mennesker.

PernilleHS — 27. juli 2012, 21:38

#20 i butikken før var der også altid 10 for x. Kr. Og tror også det fungerede ret godt og undrede mig så bare Over priserne var sat så meget op.. Kan jo være de gamle ejere solgte den fordi de var for billige og ikke ku leve af det.. Men med de nye priser handler jeg der i hvertfald ikke mere.. Men nu jo så ud til det ikke kun er her nord på priserne stiger 🙂

Kim — 27. juli 2012, 21:43

#21 Jeg kunne nu godt tænke mig et endnu større udvalg og et højre service niveau, så må prisen på fisk gerne stige lidt.

Soulen — 27. juli 2012, 21:44

syntes ikke det er så galdt. her i herning 1 35 og et par 60 for gubbyer. så her har prisen lagt stille i mange år trods der ikke rigtigt er nogle konkurance dem der kommer med dyre priser lukker inden for det første år. og 35kr er det galdt det er et dyr vi tale om et levende væsen. de kunne nemt vværre langt dyre

krogh85 — 27. juli 2012, 21:50

fra min side må priserne gerne stige endu mere hvis det betyder en mere seriøs pasning af fiskende:)

Kim — 27. juli 2012, 21:56

#24 Jeg så gerne nogle total tilbud dvs. alt inkl. og nogle meget bedre hjemmesider og shop.

mobe31 — 27. juli 2012, 22:53

var i Brønshøj i lørdags, i den butik der nok har sjællands bedste ry, og jeg må indrømme at jeg ( og den kammerat jeg var derinde med ) beholdte pengene i lommen og tænkte "fandme nej" priserne stiger sgu mere end vores løn, så skal der købes fisk fremover, bliver det hos private.
en ting er at udgifterne stiger ( inden for alle områder ) men måske man har for mange folk ansat i de forskellige butikker?*blink*

Svend Erik — 27. juli 2012, 23:35

Prøv at tænke på at en guppy der koster 35 kr. er der måske 20 kr til at betale husleje plus strøm og de fisk der dør inden salg. Hvis dyrehandleren er særlig uheldig så bruger hans ekspedient en halv time på at sælge 2 guppy, og udgifterne til en ansat er nok over 300 kr når alt er regnet med.
Jeg ved godt et det ikke er normalen med 2 fisk på en halv time, men den person der kommer ind for at spørge om noget, måske et forbrug på 15 min. han skal også betales af fisken.

PernilleHS — 27. juli 2012, 23:47

Kan godt lidt forstå pointen i det.. Men tænker bare den butik bliver kørt i sænk fordi de er så dyrt ingen gider betale prisen så hvis de satte det lidt ned ville de få flere kunder og støre chance for mer salg og så tjener de flere penge.. Et andet eksempel- et par kribensis for 100 kr.. Ku jeg aldrig finde på at gi for dem.. Gik ind, fik øje på priserne og smuttede ret hurtigt igen og kommer nok ikke tilbage fordi jeg ikke vil betale den pris 🙂

Soulen — 27. juli 2012, 23:51

Svend Erik

nemlig. men sådan ser folk ikke, de ser kontra privat. som over hovedet ikke har den samme regning at tænke på. der ud over skal man tænke forsikring og pis og lort til en ansar. 1 ansat koster rundt regnegt i dag med alt 6-800 kr i måneden. så kommer timeløn, og andre goder.

Carinamor — 28. juli 2012, 00:32

Du kan jo bare købe en gravid guppy og vupti så har du fået 50 guppy for 35 kr. 😛

Kim — 28. juli 2012, 11:40

😀

Hugo — 28. juli 2012, 11:46

Kort og godt!

Hvis man ikke vil give 35kr for et eller andet.............. Så er det ikke noget man ønsker sig, og det kan jo være ligegyldigt så!😀

Kim — 28. juli 2012, 11:49

#32 Svært at være uenig 🙂

Dusetagu — 28. juli 2012, 11:54

Der er nok flere faktorer der spiller ind

Internethandlen er en af de store syndere, med konkurrencen på nettet er det begrænset hvad der bliver tjent på alt det som kan sendes
Så skal pengene jo komme et andet sted fra

Kim — 28. juli 2012, 12:03

#34 Du har nok en point, men hurra for internethandlen - det er da kun en gevinst for os alle 🙂

brølling — 28. juli 2012, 12:09

#27 #29 #32 nemlig! Stop brokkeriet over prisen. Køb den eller la' vær', men drop piveriet...

Kim — 28. juli 2012, 12:16

#36 Ja, det er jo det samme vi siger til forhandlerne.

brib — 28. juli 2012, 12:44

[citat]Kort og godt!

Hvis man ikke vil give 35kr for et eller andet.............. Så er det ikke noget man ønsker sig, og det kan jo være ligegyldigt så!😀[/citat]

Helt enig .

Jeg kører gerne langt efter ordentligt avls matriale, og er kvaliteten i orden , så betaler jeg også prisen uden brok.

Desværre bliver der længere og længere imellem at der er noget man vil køre efter.

Kim — 28. juli 2012, 12:55

#38 Hvordan mon det kan være?

brib — 28. juli 2012, 13:00

[citat]#38 Hvordan mon det kan være?[/citat]

Måske fordi jeg forlanger en bedre standard end den man kan købe i forretningerne .

Jeg er Guppyfreak og har været det i rigtigt mange år. Problemet pt. er at de Guppyer der er i butikkerne , mere eller mindre kommer fra samme grossist ( ingen nævnt - ingen glemt ) , og her er standarden bestemt yderst ringe .

Kim — 28. juli 2012, 13:03

#40 Det lyder mærkeligt. Jeg tror som udgangspunkt, at var der penge i det, så ville forhandlerne have den kvalitet forbrugerne efterspørg. Men når det er en "freak- bestilling", så er der nok ikke mønt i det.

brib — 28. juli 2012, 13:11

#41: Guppyen hører jo ikke til de længstlevende fisk , altså er der en ret stor omsætning på dem. Og det afspejler sig i både kvalitet og priser.

Tidligere betragtede man jo Guppyen som en slags begynder eller skidtfisk, men her har tiderne ændret sig gevaldigt .

Guppyen er i dag mere sart end feks. Rød neon ( læs de mange tråde der omhandler : hvorfor dør mine guppyer )

Bruger #802382 — 28. juli 2012, 14:11

[citat][citat]#38 Hvordan mon det kan være?[/citat]

Måske fordi jeg forlanger en bedre standard end den man kan købe i forretningerne .

Jeg er Guppyfreak og har været det i rigtigt mange år. Problemet pt. er at de Guppyer der er i butikkerne , mere eller mindre kommer fra samme grossist ( ingen nævnt - ingen glemt ) , og her er standarden bestemt yderst ringe . [/citat]


En ting er 110% sikkert i denne debat. De enkelte forretninger har det på deres hylder som kunderne vil købe. Der er ingen der kan bilde mig ind, at der er nogen forhandlere som har ting som de ikke kan sælge;)
Jeg er 110% overbevidst om at der 2 faktorer som spiller ind i dette. De private opdrættere som af den vej ødelægger det for de enkelte forretninger, og som så er nød til at hæve prisen på det de har i butikken. De opdrættere sælger idag via diverse forums/dba mv., tidligere var det den lokale forhandler som aftog disse opdrætters fisk, og samtidig var den enkelte forhandler "handelsbørs" for den som søgte en specifik fisk. Det klares idag private mellem hinanden på diverse forums, og går lige forbi forhandlerens næse.

langebæk — 28. juli 2012, 14:17

i kbh ligger en gubby på 25 kr neonfisken har 6 stk for 128 og cc ligger på 100 for 5 stk og iforhold til hvad man får syntes jeg dælme det er dyrt

Mr.Frog — 28. juli 2012, 14:27

10.000.- pr kg guppy, mon man snart kan betale med dem i bankerne 😀

Akvarie West — 28. juli 2012, 14:47

Da jeg overtog Akvarie West tror jeg en Guppy kostede 17-18 kr/stk. Da jeg stoppede med at sælge fisk i 2008 var stk.prisen 20,- kr.
Hvis man syntes at 25 kr er for meget for en Guppy, så skal man bare stemme på en regering som ikke fylder samfundet med grønne afgifter, fedtafgifter, sukkerafgifter og "fanden og hans pumpestok". Vi betaler for vand, og vi betaler for at hælde det ud igen. Jeg havde en erhvervskonto i Danske Bank, hvor jeg skulle betale et gebyr på 10 kr, for at sætte mine penge ind på min konto.
Regeringen pålægger os en masse afgifter. Det ville svare til at man gav 80 kr. for en biografbillet, og man så skulle betale ekstra 80 kr for at komme ud af biografen bagefter.

Når de faste udgifter stiger i en forretning, så kan man forsøge at dække sig ind ved højere priser. Går det ikke så må man lukke.
Når så en stor mængde at akvarister er faldet fra pga. el-priser og krise, så ryger der ikke de samme mængder igennem forretningerne som tidligere, med mindre der lukker forretninger. Der lukkede heldigvis 15-20 dyrehandlere sidste år, hvilket formodenlig kan holde flowet nogenlunde oppe i de resterende.

Det er i stemmeboksen du bestemmer om en akvariefisk stiger voldsomt i pris på grund af diverse afgifter.

Jeg vil forudse at priserne på akvariefisk stiger voldsomt igen til januar, for fra 1. januar 2013, skal alle der sælger dyr udleverer pasningsvejledninger sammen med dyret. Det er en stor administration man pålægger dyrehandleren, så det koster penge og dermed prisstigning.

cpg — 28. juli 2012, 14:54

[citat]#34 Du har nok en point, men hurra for internethandlen - det er da kun en gevinst for os alle 🙂[/citat]

Det er det lige her og nu, men på den lange bane, tror jeg det ikke.
Det betyder at flere og flere forhandlere drejer nøglen, og at man så er tvunget til at få alt sendt med posten. Med "hardware" kan det være fint nok, men det antal fiske arter det så bliver muligt at få fat i begrænser sig så voldsomt. Samtidig kan det blive en særdeles dyr fisk, hvis den skal sendes fra Tyskland eller hvor den nu kan fåes.

Men på den anden side er visse butikker også selv med til at ødelægge det for dem selv.
Har hørt om en butik i KBH, som aftog ganske store mængder privat opdrættede fisk, satte prisen de ville give ned med ca 30%,
og at når sælgeren så kom med fisken, var den pludselig ikke så stor som sidste gang og derfor en endnu lavere pris.
Hvad gør sælgeren så, når man har et par hundrede Ancistus på vej? Dropper prisen og sælger dem privat til en pris lidt højere end den forhandleren skulle betale.

Kim — 28. juli 2012, 15:06

Det er en mulighed. Men når jeg kigger rundt, så kommer der da nye, større og rigtige flotte forretninger til. Så måske lidt mindre antal forretninger, men så flere med et større udvalg, bedre service og bedre kvalitet.

Akvarie West — 28. juli 2012, 15:08

Det er da klart at der kan være et "gynger og karruseller" forhold i en forretning. Man kan tjene lidt på udstyr, som man sætter til på fisk. Og man kan sælge akvarier til indkøbspris, for kunden køber også udstyr og fisk. Der er mange ting der hænger sammen. Forsvinder salget af udstyr til internetforretningerne, så er man nød til at hæve priserne på akvarierene, og er det ikke godt nok, så er man nød til også, at hæve priserne på fiskene. Så forsvinder "gynger og karruseller" virkningen, og man må betale dyrt for fiskene, for det er nu en gang dem der giver en forretning en høj elregning og vandregning (som siden Svend Auken) er belagt med grønne afgifter.
Hvis man kan have en akvariehobby, der udelukkende består af fiskehandel mellem private og køb af udstyr i Timbukto, så skal det nok gå alt sammen. Tænk over hvad man gør når man handler. Er der en lille god forretning, som man er glad for at komme i, så var det måske en idé at købe noget der en gang imellem.

brib — 28. juli 2012, 18:11

Som West nævner, er de grønne afgifter en hovedårsag til at mange akvarister har droppet hobbyen helt.

Alene de sidste 2-3 år , er der mange som har været aktive her på siden der er forsvundet af samme årsager.

I torsdags besøgte jeg en akvarist som også havde givet op, og det var sørgeligt at se så meget udstyr stå tomt og til salg for småpenge.

Egentlig var jeg selv nået til et punkt , hvor interessen var forsvundet totalt, og jeg solgte næsten alt mit udstyr. Det er efterhånden et år siden , at interessen var i top.

Lige pt. er den dog "vågnet" lidt igen, og jeg har så småt fået samlet udstyr nok til at kunne holde et par guppystammer eller 3, men økonomien har sat sin naturlige begrænsning, så det bliver ikke i samme stil og mængde som tidligere.

1-2 akvarier er hobby , og har man flere end dem , så begynder det at ligne arbejde :-)

Kim — 28. juli 2012, 18:17

#50 Har det ikke altid været sådan, at det går lidt op og ned, i forhold til en interesse. En kommer ind og en går ud, hvilket nok er meget sund. At de grønne afgifter er der, er der jo masser af gode grunde til. Men er interessen der, så finder man nok også økonomi til den - og et enkelt akvarium koster jo ikke en bondegård, men er bare et spørgsmål om, prioritering. Fx koster det ofte det samme at have en moderne mobiltelefon som et fint akvarium - og i den branche går handlen da helt fint.

brib — 28. juli 2012, 18:29

#51 : Det er helt normalt at ens interesser svinger, blot syntes jeg at den havde været væk alt for længe denne gang . Normalt har jeg en down periode på nogle mdr , hvorefter der så kommer gang i det hele igen.

Der er hobbyer som koster betydeligt mere end det at have et akva-menageri , og det er vel heller ikke det der skræmmer mig. Dog er jeg stadig i 7 sind om jeg egentlig gider det her halløj mere, men det må de næste par måneder vise.

Soulen — 28. juli 2012, 19:04

#52

kender det alt for godt ar ikke været aktiv i 2år pga stigende priser og så meget andet. den enste grund til jeg satte et 54L op nu, er pga sønnen vil gerne have fisk igen. og det skal han ha lov til. jeg tvivler stærkt på at det noglesinde, kommer på det plan jeg var på før. har simpel hen ikke råd, til 2 hobbyer da jeg også har et indøres drivhus. når jeg lige får lejlighed der skal op. og det koster strøm

Soulen — 28. juli 2012, 19:06

også vil jeg ikke opgive mine elskede stueplanter

Frank — 28. juli 2012, 19:21

Jo det er da blevet dyrere, men støtter vi ikke forhandlerne engang i mellem, er de jo nød til at sætte priserne endnu højere op.
Har selv lige været på tur til Aalborg i dag, og det kostede da på den forkerte side af 1000kr, men jeg er super tilfreds med hvad jeg fik med hjem til baljerne. 😉

DK1991 — 28. juli 2012, 21:00

Jeg har det nu fint med at dyrene har en vis pris..

Soulen — 28. juli 2012, 21:11

en anden måde at se griskheden i det hele mærkelig nok bortgives ting ikke mere. næ nej nu er folk blevet griske og vil ha penge for alt

brib — 28. juli 2012, 21:31

[citat]en anden måde at se griskheden i det hele mærkelig nok bortgives ting ikke mere. næ nej nu er folk blevet griske og vil ha penge for alt[/citat]

Det skyldes nu nok nærmere at folk ikke har så mange penge mellem hænderne mere.

Selv på genbrugspladserne kan man se at det ikke længere flyder med brugbare ting, og kigger man på feks. Facebook , vil man opdage at det popper op med nye grupper hvor selv ting man ikke engang ville pille op af containeren er sat til salg .

Kim — 28. juli 2012, 21:35

Næ, der er lidt tyndt på genbrugspladsen og især glas er der lidt af 🙁

NDR — 29. juli 2012, 19:32

Vælg med omhu de arter man ønsker sig...betal prisen uanset om det er prisen på fisken, eller den benzin der skal bruges for at hente den....indret akvariet så fisken trives, og derefter opdræt arten så en ny generation kan tage over når de gamle stiller træskoene....det er min opskrift...og selvfølgelig har jeg også haft arter som jeg har droppet....men ikke mange. Coryerne har jeg tabt interessen for, men labyrintfiskene forsvinder aldrig.....opdrættet kan man sælge, og hvis folk ikke vil hente da de synes der er for langt, så ønsker de sig ikke fisken alligevel, og så er den bedre tjent med at vente på dem der virkelig ønsker sig den......nogle mennesker fylder alverdens arter sammen uden at have undersøgt fiskenes krav først, og opnår bare det at de stresser og jagter hinanden ihjel, eller simpelthen bare dør, og så bliver det dyrt......

Tobiass123 — 31. juli 2012, 06:44

#1 Der er jo forskel på priserne i de forskellige butikker.
I forretninger der ikke har levende dyr behøver personalet ikke være uddanede og koster derfor ikke lige så meget. Derfor er priserne tit billigere. Det samme med internettet. Men så vil jeg hellere betale lidt ekstra for god service og sunde "varer" i en af de gode forhandlere eller hos private.

Akvarie West — 31. juli 2012, 07:52

[citat]#1 Der er jo forskel på priserne i de forskellige butikker.
I forretninger der ikke har levende dyr behøver personalet ikke være uddanede og koster derfor ikke lige så meget. Derfor er priserne tit billigere. Det samme med internettet. Men så vil jeg hellere betale lidt ekstra for god service og sunde "varer" i en af de gode forhandlere eller hos private.[/citat]Det er ikke rigtig. Af alle forretninger der er registrerede som dyrehandlere må kunderne kunne forvente at få rådgivning ved indkøb af foder og lignende. Derfor kræves der samme uddannelse for at stå i en dyrehandel og sælge foder, som det kræver for at sælge dyr. Jeg havde kontakt til myndighederne, fordi man krævede af mig, at jeg havde en dyrepasserassistent uddanelse, også selv om jeg ikke sælger dyr. Der fik jeg klar besked. Jeg måtte ikke sælge foder og udstyr til dyr. Supermarkeder må gerne sælge foder uden at de har uddannelse, fordi man som kunde ikke forventer rådgivning fra personalet. Da jeg ikke har tænkt mig, at tage den uddannelse, har jeg ændret registreringen af min forretning, således at den ikke længere er en dyrehandel, nu er den en detail internetforretning. *doh*

NDR — 31. juli 2012, 16:08

#63 slettet, da man overtræder reglerne

Soulen — 31. juli 2012, 16:21

Tonny

dvs at du ikke har fisk mere i foretningen?.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.