2 årig mangler sin ko

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

crone12 — 1. september 2012, 22:50

Jeg skriver til jer herinde på vegne af min søn på 2 år.
Min dreng har tabt sit tøjdyr. En lille plys ko som han har haft hele livet, (ca 28 måneder)
Vi har ledt med lys og lugte efter sådan en, og prøver nu og spørge herinde om der evt var en bruger herinde,
der skulle have sådan en liggende. Han tabte den under en indkøbstur i Bilka, og siden den dag, græder han hver aften efter den,
også selv om det er ved at være en uge siden.
Som sagt har vi ledt på diverse medier, dba, gul og gratis, forskellige internetforummer og facebook, men uden held indtil videre.
Vi håber der er en der kan hjælpe.
Jeg vil selvfølgelig gerne betale for den, samt evt porto.
Mvh Martin Crone og Lucas Crone

AndersGS — 2. september 2012, 08:08

Tip: Hav altid en ekstra "natbamse" i reserve 🙂

Jeg er ret overbevist om vi har en ny og ubrugt til at ligge.

Smid din adresse i pb - så smider jeg den i posten 🙂

AndersGS — 2. september 2012, 08:16

Har fundet den! Snippen er godt nok klippet af, men håber det går?

crone12 — 2. september 2012, 08:25

😀:D:D
Det gør slet ikke noget. Det er halen han bruger til at nuldre næse med.
Jeg har sendt en pb med adressen. Bare skriv en pb hvad du vil have for den, så finder vi ud af det.

Sølz — 2. september 2012, 13:44

😀 Sød lille historie om hjælpsomhed 😀

AndersGS — 2. september 2012, 18:36

Den er pakket i en papkasse og klar til afsending! Håber knægten bliver glad 😀

mauri3000 — 2. september 2012, 18:43

Hvor er "syntes godt om" knappen!?!? 🙂

MiaC — 2. september 2012, 18:49

Lad os endelig høre slutningen på historien 🙂

DK1991 — 2. september 2012, 19:25

Skønt indlæg.🙂

Du er sku en god mand, AndersGS.

Park — 2. september 2012, 20:35

Jeg indstiller Anders til en helte-pris - f... alt det med at redde folk op ad vandet - det kan alle sgu da, men at redde sådan en lille mands verden er helt fantastisk!!! 😉

madskarstenskov — 2. september 2012, 21:55

som #7 siger, hvor er "syntes godt om" knappen? 😛

bare den overskrift der, det fik lige et smil på læben 😀

håber knægten bliver glad for den nye ko 😉

monjak2444 — 2. september 2012, 23:55

respekt andersGS

flsuw — 3. september 2012, 08:25

#12 enig 😉

AndersGS — 3. september 2012, 13:54

Så er den med posten 😉

Sikke en respons! Det kunne da være man skulle til at sende lidt flere køer med posten 😛 😛

Villads — 3. september 2012, 13:57

Ko med posten? Nu håber jeg den er hvirvelløs. 😎

MiaC — 3. september 2012, 14:20

#15 😀:D:D

Robse — 3. september 2012, 14:53

#15: Good one!! :-)
-og hvis den er lidt vattet må I hellere give den en saltkur også.. sådan ca. 1 ton skulle vel kunne gøre det.


Seriøst: Som forældre kan jeg godt sætte mig ind i problematikken omkring sovedyr, og tildeler hermed AndersGS et stort plus-point. Dælme et godt eksempel på hjælpsomhed. :-)

kejak — 3. september 2012, 19:50

#14 jo tak bare et par bøffer er ok, kan ikke spise en hel ko alligevel:P

AnneH — 4. september 2012, 06:01

+points fra moderhjertet her også 🙂

Bruger #520043 — 5. september 2012, 12:13

Åh hvor er det godt at der stadig findes hjælpsomme mennesker. 🙂
Husker bestemt os godt da sønnen mistede sin sovebamse.

Willed — 5. september 2012, 20:18

Tjek jævnligt H&M så i kan få jer en ekstra 😉
Vi havde engang en ko magen til og den var fra H&M og jeg synes altså at have set den til salg der et par gange siden...

Vores endte dog med at blive smidt ud da den af uransaglige årsager altid blev offer for opkastsyge og til sidst blev ved med at lugte for grimt.

crone12 — 5. september 2012, 21:24

Lucas har fået sig en ny ko. Tusinde tak til dig AndersGS.
Den blev taget i brug med det samme og han er igen blevet en glad dreng.

MiaC — 5. september 2012, 21:39

Ååårh :-)

AndersGS — 5. september 2012, 21:45

Hold op han er kær 😉

Så bliver man lidt varm om hjertet 😀 og det var virkelig så lidt!

molo — 5. september 2012, 21:53

Det varmer mit far-hjerte 🙂

Villads — 5. september 2012, 22:04

Jubiiii ! Internet dur bare. Det får det bedste frem i mange mennesker. 🙂

Oscar Juul — 6. september 2012, 14:03

#22 ham lucas skal da være bondemand, og have en masse køer 😀

sblack — 7. september 2012, 08:57

Nåååååhhh hvor sødt....

Ja det er dejligt der findes mennesker der lige klare det hele i snuptag... nu ved knægten at hvis bare er tålmodig så kommer der nok en venlig sjæl og hjælper....


det er sgu dejligt der stadig er venlighed på denne jorden.....

😀:D:D:D:D:D:D:D

mobe31 — 11. september 2012, 18:29

..... hmmmm gad vide om han overhovedet har opdaget, at det ikke er den samme*santa*

Bruger #596767 — 14. september 2012, 11:39

Hvor er det smukt. Det får smilet frem på sådan en grå dag 🙂

Manatee94 — 14. september 2012, 21:58

#30: Tvivler. Mine forældre skiftede også mit yndlingslegetøj ud 5 gange fordi jeg sled det op, og jeg havde ingen anelse. 😉

Brillux — 14. september 2012, 23:05

Kramme/sovedyr bliver som narkotikum for vore børn. 🙂
Min Datter fik en tøjhund, der var længere end hun var høj, til sin 2 års fødselsdag og uden den kunne hun simpelthen ikke sove 😀
Her forleden dag viste hun mig den, der var stort set kun skindet tilbage, fyldet var simpelthen slidt op, men når nu jeg tænker tilbage, så er det 36 år siden hun fik den, så jeg må sige at hunden har holdt sig godt. 😮

crone12 — 16. september 2012, 16:54

#29

Jo han kan skam godt se forskel. Men den er bare blevet kaldt ny ko.
Han spørger tit til den gamle om hvor den er, men vi bliver bare ved med at sige den er på ferie.

Det har han nogenlunde accepteret 🙂🙂

Men den nye ko har han hele tiden på sig når han er hjemme, for at den ikke bliver væk:D

KTR — 16. september 2012, 21:30

Få den forsikret for en stor sum. Den er åbenbart værdifuld. Sød historie. Godt gået Anders!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.