Fjernelse af spuleeffekt

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

molm — 3. september 2012, 10:38

Et fif. Jeg benytter kraftige powerheads til mine baggrundsfiltre, bl.a. Eheim Kompact +3000 og har altid benyttet alle mulige og umulige metoder til at reducere spuleeffekten. Man vil jo gerne have god vandgennemstrømning og overfladebevægelse i et tropheus-akvarium, men det er jo ikke sjovt, hvis hele bundlaget flytter sig til den ene ende af akvariet pga. spuleeffekten. Mange har sikkert løst dette problem på en smartere måde, men jeg vil da alligevel dele min seneste ide med offentligheden. På vedlagte tegning, (som sikkert fremkalder nogen morskab, ikke mindst hos dem jeg kender her på cichlids.dk), kan man se ideen. Jeg borer et hul med et 20 mm. bor i et fladt Ø40 endestykke. I det hul sætter jeg så slangen fra pumpen. Da slangen er Ø22 giver det tilstrækkelig modstand til, at slangen kan sidde uden lim og den slags. På denne måde forsvinder spuleeffekten i det store Ø40 rør og man får en rigtig god vandtilførsel på toppen af baggrunden og rigelig iltning. Det betyder så også, at man formentlig skal bore et halvt Ø40 hul i toppen af sin hundedyre btn baggrund. Den tanke skal man lige vænne sig til.
hilsen
Morten

KTR — 3. september 2012, 13:20

Al ære og respekt for løsningen. Men var det ikke nemmere at bruge en mindre pumpe og så supplere i akvariet med en cirkulationspumpe. Sådan en 3000+ bruger jo 55W!!! Desuden er det ikke nødvendigvis nogen fordel at høvle vandet så hurtigt igennem en baggrund som den pumpe kan (med mindre det er en ekstrem stor baggrund).

Nu er det ikke for at ødelægge din fine tråd, men det virker bare som problem behandling af noget der ikke behøver at være et problem. Beklager hvis jeg er lysslukker...

molm — 3. september 2012, 13:58

på en kort 720'er er det nu en helt fin. Man kan også justere pumpekapaciteten. Og, man slipper for at glo på en cirkulationspumpe, hvis man ikke lige kan skjule den bag fx. dekorationer. Det fungerer helt forrygende, hos mig i hvert fald.
hilsen
Morten

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.