Kørende 54 L har skabt "bobler"?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Manatee94 — 25. september 2012, 20:55

Jeg har startet mit 54 L akvarie op igen for over en måned siden, og det har stået uden fisk, med en enkelt plante i siden da. Grus er skyllet godt, og sten fundet i naturen er blevet kogt. Men nu hvor det har stået i et stykke tid, så havde det dannet en olieagtig vandoverflade, og der er bobler der dækker store dele af gruset og diverse sten. Det ligner nærmest at det er dannet af olie, og vandet lugter surt/muggent. Hvad kan det være, og hvad skal jeg gøre for at det forsvinder?

Akvariebiksen — 25. september 2012, 21:04

Hvilken pumpe har du i akvariet ?

Manatee94 — 25. september 2012, 21:05

Bare en standard Vita Tech. Den hørte med akvariet, da det var et startsæt. :-)

Akvariebiksen — 25. september 2012, 21:08

Tror du har for lidt cirkulation i vandet

Manatee94 — 25. september 2012, 21:10

Pumpen har været slukket i et par dage, ja. Er det årsagen? Vil det rette sig, hvis jeg lader pumpen køre hele tiden igen?

DK1991 — 25. september 2012, 21:11

Læg et billede ind.

Manatee94 — 25. september 2012, 21:12

Jeg skal prøve. Det ender nok med at ligge inde på www.guppybloggen.blogspot.dk om 5-6 minutter.

Manatee94 — 25. september 2012, 21:26

Så er de lagt ind.

DK1991 — 25. september 2012, 21:30

Kunne det være sådanne noget her: http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=2

Jeg har aldrig set det før i virkeligheden

Manatee94 — 25. september 2012, 21:33

Det var dog væmmeligt. Men det kom efter at der kom en olieoverflade i mit vand pga. at min kære kærestemand slog pumpen fra, fordi den forstyrrede lyden i hans Playstationspil, uden at fortælle mig om det.

DK1991 — 25. september 2012, 21:46

Det kunne måske ligne starten af cyano på billedet med stenen, men somsagt er jeg slet ikke sikker, og kun et gæt, jeg har aldrig set det i virkeligheden nemlig, men det kan jo sagtens komme, hvis der har manglet cirkulation.

Manatee94 — 25. september 2012, 22:11

Har du nogen idé til hvordan man får det væk? Skal jeg lave vandskifte?

Tuemose — 25. september 2012, 22:18

Giv din kæreste en skide Balle.. Sådan en ego tripper

Manatee94 — 25. september 2012, 22:20

Tuemose: Det har jeg også gjort. Han satte ikke stikket i igen, og jeg lagde først mærke til det efter omkring en uge....

Tuemose — 25. september 2012, 22:22

Godt nok. For han kunne i det mindste tænde igen jo. Ellers begår han jo mord en dag:-/

Manatee94 — 25. september 2012, 22:25

Det eneste han har dræbt, er vist cirkulationen i vandet. 🙁 Men jeg må vel forsøge mig med et vandskifte og piske lidt op i vandet, så alt det i bunden bliver frigivet, hvis ikke der er nogen herinde har en idé til hvad jeg kunne gøre. Æv. Jeg havde ellers tænkt mig at prøve med en ny slags fisk, og en masse planter... Den drøm må leve videre indtil jeg får styr på det her.

Tuemose — 25. september 2012, 22:28

Jamen er tingene da døde?? Jamen lav et godt vand skifte. Så montere en ilt sten evt. Så kør hånden over stenene. Så alle bobler flyder op. Så sæt pumpen et sted, hvor den får lavet mest cirkulation. Brug et blad eller lign. Til at tjek strømmen med;-). Så ville jeg tro du er kørende igen. Sådan jeg slap af med nitrit.

87Hundrede — 25. september 2012, 22:32

Så er din kæreste da også godt nok noget muggen, hvis han mener at en smule larm fra en pumpe forstyrre - Det er jo ikke ligefrem fordi at de der pumper larmer, de er jo stort set lydløse 🙂

Men som de andre også siger, rens bunden og skift vand 🙂 eventuelt smid pumpen på sideruden, det giver en langt bedre cirkulation i vandet 🙂

Manatee94 — 25. september 2012, 22:35

Jeg ville sige at min Amazona Swordplante er lidt brun, men den er da ikke død endnu. Det kan være brunalger der sidder på planten. Og ja, jeg må nok hellere lave en stor udrensning imorgen. Det stinker bare rigtigt surt! Puha.... Men det kan vel afhjælpe en del! Heldigvis havde jeg ikke fisk i tanken endnu. :-)

#18: Når han er væk i sit spil, så skal der meget lidt til at irritere ham fra den virkelige verden. 😉 En typisk nørd. Og jeg skal prøve det med at sætte pumpen på sideruden. :-)

mauri3000 — 25. september 2012, 22:38

Hvis jeg var dig ville jeg starte forfra. De gavnlige bakterier er alligevel døde i dit filter.
Op med hele skidtet, kog det, og forfra.

Manatee94 — 25. september 2012, 22:40

Mauri3000 - Skal jeg skylle stenene og gruset for at få algerne af, og så koge det? Hvordan starter jeg forfra, når jeg ikke har nogle gavnlige bakterier fra en anden pumpe, eftersom jeg er igang med et svampeangreb i min anden balje (som er under medicinkur)?

Manatee94 — 25. september 2012, 22:43

Og skal jeg gøre noget ved selve glasset? Udover at køre en svamp rundt på ruderne for at fjerne trådalger?

DK1991 — 25. september 2012, 22:46

Ja, det bliver sku nok lettest for dig at starte forfra.

Tuemose — 25. september 2012, 22:48

Du kan bruge eddike på svampen. Så skylle med varm vand efter. Sådan jeg har renset mine akvarier ang glas

Jesper Green — 26. september 2012, 09:02

[citat]Mauri3000 - Skal jeg skylle stenene og gruset for at få algerne af, og så koge det? Hvordan starter jeg forfra, når jeg ikke har nogle gavnlige bakterier fra en anden pumpe, eftersom jeg er igang med et svampeangreb i min anden balje (som er under medicinkur)?[/citat]


Læs og lær 🙂

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

Mvh
Jesper

Martin´s mormor — 26. september 2012, 09:34

Det er en rigtig god artikel, Jesper 😉
Den burde man tit linke til 🙂

lucas1999 — 26. september 2012, 15:35

sæt din pumpe lidt længere op sådan så du kan høre vandet skvulpe lidt og sørg for du kan se cikulationen i overfladden så det ligesom 'bryder' overfladden 😉

Manatee94 — 27. september 2012, 21:24

lucas1999: Det har jeg skam også kun gjort i 10 år.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.