min kampfisk vil ikke lave skumrede ... ellers er jeg klar til parring

hej allesammen

jeg går og er ved at parrer 2 kampfisk ...

hannen er en HM og hunnen er en HM

jeg har gjort alt "rigtigt" jeg har ladetdem se hinanden 12 minutter 2 gange om dagen i 1 uge nu og de hhar fået rødorme og artemia.

hunnen er fuldt med æg men det eneste jeg mangler er en skumrede.. HANNEN LAVER IKKE EN SKUMREDE hvad har jeg gjort forkert!?? 😐

deres er akvarie er 60 liter og er delt op i 2 (det vil sige at de har et rum hver) og det rum hannen går i er cirka 40 liter

Det klassiske trick, som næsten altid virker 🙂 Hæv temperaturen 3-5 grader over det daglige niveau, gerne op på 26-28 grader.

jacob det er allerede 28 grader 😉

glemte lige at sige at han har ketangblade og engangs grus til at lave rede under også har jeg lige tilføjet lidt filtermåtte som han kan bruge ... (det gjore jeg for 5 time siden

ingen andre bud?

jeg lod mine se hinanden hele tiden i 24 timer og der var en kæmpe rede..

Jeg tror, du overvurderer din egen rolle i det projekt, du har i gang. Du skriver, at du er klar, men det er nu vigtigere, at fiskene er klar. Selvom Betta splendens jo i dag er en "tivolifisk", kan den trods alt stadig selv stå for sin reproduktion, selv uden kaffekrus, filtermåtte bobleplast og hvad folk ellers mener er nødvendigt. Prøv nu at lukke fiskene sammen og lad dem så få noget ro til deres projekt. Nogle fisk går straks i gang, andre skal have mere tid.

Jeg synes at de bygger rede hele tiden, også når der ikke er damer i nærheden. Jeg havde hanen til at gå alene i et 40 liters akvarium, som var halvt fyldt med helt nyt vand, ved 26 grader, ingen pumpe, og lidt planter. Et døgns tid senere havde han bygget en rimelig rede. Herefter havde jeg damen i 1 til 2 døgn før hun blev sluppet løs. Efter hun var løs, gik der under 30 minutter før de var godt igang.

Håber du har planlagt det lidt bedre end mig. Det er noget af et arbejde om 3 mdr. når du har 100 halvvoksne fisk, som ikke kan gå sammen. De fylder rimelig meget 😛

#6 Helt enig 🙂

Du kan prøve at sænke temperaturen igen, og lad dem gå måske en måneds tid, inden du igen hæver temperaturen.

Altså. nu er kampfisk jo ikke en fisk man bare lukker sammen uden at tænke sig om. Især ikke i en mindre balje.
Det er rigtig nok man ikke kan styre sine fisk og hadv de laver. De finder selv ud af det, man kan kun prøve at give dem de betingelser der skal til, resten må de selv klare.
Nogle hanner bygger reder hele tiden, mens andre har meget sværere for at komme igang. Men før eller siden kan det godt ske.
Men jeg vil lige tænke mig om en gang eller to før jeg lukker to kampfisk sammen da det jo er sket mere end en gang før at den ene part dør efter/under parring. Selv ved proffesionele opdrættere kan det ske. Momentet når man lukker hunnen ud til hannen er altid der hvor man holder vejret, for at se om de nu lige kan sammen. Der hjælper det hvis begge to er klar til at yngle. Men hvis ikke hannen har bygget en rede så de kan parre sig endnu, har jeg lidt svært ved at se hvorfor hun skulle lukkes ud før den tid.
Især hvis baljen er lille og ikke byder på voldsomt mange gemmesteder for den der bliver jagtet.

Det er så min mening på sagen. Ved ikke hvis i synes der er noget voldsomt galt i det råd?

#9: Af en eller anden grund, årsagen skal jeg lade være usagt, er der en mærkelig tendens (ikke mindst på denneher side) til at ville gøre Betta splendens til noget helt specielt. jeg har i år lavet 4 kuld, hvor jeg har bestræbt mig på at behandle fiskene som jeg har behandlet alle de mange andre labyrint arter, jeg har opdrættet. Det vil sige introduceret fremmede fisk direkte i yngleakvariet samtidig, flokparring med flere ukendte hunner, udskiftning af hunner med andre midt under legen, altså alt det som ifølge velmenende mennesker er yderst risikabelt, for det er jo kampfisk, uha. Mine erfaringer siger at det meste er en gang ammestuesnak man ser udtrykt, når talen er om kampfisk. For lige at gøre op med dndnu en myte, så er alle mine unger opvokset til voksenalder sammen, altså uden separation af hanner. Eftersom kuldene er kommet til, er de yngste blevet sat i det store akvarium til ældre unger, og alt er harmoni.

Selvom der er langt fra de betta splendens som ses i akvarier i dag til den vildform der en gang fandtes, synes jeg man en gang imellem skal tænke sig lidt om og spørge sig selv, hvordan den fisk dog har klaret sig igennem den evolution, den har været igennem i naturen, hvor den ikke har haft hjælp af velmenende akvarister, eller lys om natten til at hjælpe til yngleplejen.

I øvrigt er jeg meget enig med dig i at man skal skabe rammerne, og derfra lade fiskene varetage resten

#10 Et fremragende og meget vigtigt indlæg, som jeg inderligt håber vil blive brugt i fremtiden. Der er rigtig mange tråde om kampfisk her på siden, og jeg må indrømme at der også står meget sludder. Ifølge nogle brugere her på siden er det fx nærmest umuligt at holde kampfisk sammen med nogen som helst andre fisk.

#10 Rigtig nok så er de slet ikke så sarte. De kan tåle mange af de ting, som der ofte advares imod, når man taler om fisk. Og ja, det er helt tåbeligt og unødvendigt med lys i 2 døgn til hannen, "så han kan se æggene", og hvad der ellers gives af underlige råd mht. opdræt. Men hvorfor skulle du skifte hun(ner) midt i det hele, det virker ikke særlig naturligt? Jeg siger ikke det er en god eller dårlig idé, jeg undre mig bare over grunden.

Trådstarter: Du kan roligt stole på Flyvefisks erfaringer og råd. Hans råd hjalp mig til at gang i et par Perleguramier, samt opfodring heraf.
Mine daværende kampfisk var derimod lidt mere drilske. Hunnerne spyttede æg ud, og spiste dem, selvom hannen var yngle-vild. Det kostede så også livet af den ene hun, da han blev sur.... Men skumrede og masser af forsøg var der nok af. Jeg skiftede kort efter alle mine fisk ud til cichlider, så jeg opnåede ikke at få succes med kampfiskene...

#11 Det kan være næsten umuligt med nogle fisk, og så tror jeg der er en tendens til at være på den sikre side, når man skal vejlede andre. Du ville som ny fiskeejer ikke være glad for at have fået at vide det ikke er noget problem, hvis du så ender med en fisk, som dør i løbet af en uge. F.eks. har jeg haft problemer med zebrafisk, hvor min kampfisk bare ikke ville spise. Derimod så har jeg aldrig haft problemer med f.eks. neonfisk.

# 14 Jeg er helt enig at det kan være et problem med nogle arter, men når nogle brugere bliver ved med at skrive at det stort set er umuligt at holder kampfisk med nogle som helst arter, så synes jeg det er tale om det rene sludder.

#11: Jacob jeg går ud fra at jeg vil sammenfatte mine erfaringer i en artikel, som så kan blive lagt ind et sted på siden. Jeg er allerede blevet opfordret til at lægge den på en udenlandsk side, hvor man også undrer sig over de mange myter om kampfisken.

#10: Jeg skiftede hunner for at punktere myten om hvor vanskeligt det kunne være med hunnerne. Det er jo ofte sådan i diverse tråde, at når der ikke er dramatik nok om hannernes vanskelige opførsel, så tages hunnerne til indtægt for en tilsvarende adfærd.

#14: Et af problemerne med vejledning af andre er at mange af de som vejleder ok kampfiskene, ikke vejleder ud fra egne erfaringer, men ud fra hvad de har læst. Når så mængden af informationer i høj grad er præget af usande myter, bliver disse vejledninger tilsvarende usande.

#10 skriver "flokparring med flere ukendte hunner" så har får man sig da et problem da man ikke med sikkehed kan sige hvem moren er, og vist det er flere forskellig finneformer og så er der lige generne også, så får man sig jo en blandingsfisk, som man ikke altid kan bruge.

vist man vil være sikke på hvad man har af finneformer og hvad gener der er i det yngel man vil havde så, parre man kun en hun og en han,

at det råd som #9(Taynie) kommer med, er et som flere af os, som alver på kampfisk bruger og det er et råd/erfaringer som komme fra en af dem, som ved meget om kampfisk og alv med kampfisk i danmark og så har lavt flere artikel om kampfisk.

#17: For mig er det blasfemisk at tale om genetisk hygiejne hos en fisk, hvis oprindelige genetiske profil i den grad er ødelagt. Jeg er fuldstændig enig med dig i at man, hvis man ønsker at fremavle fisk med bestemte finneformer/farver, må kende den genetiske profil i de fisk man anvender i avlen. Dette kendskab strækker sig en hel del videre end til blot at finde en fisk, man synes ser pæn ud, for jeg mener ikke at de kampfisk man køber i akvarieforretningerne ligefrem medbringer en lang stamtavle.

Hvis du nærlæser mine indlæg har mit mål ikke været at bidrage til videreforædling af Betta splendens, men at undersøge nogle adfærdsmæssige egenskaber hos fisken. Enhver er så velkommen til at afgøre, om en videreførelse af de hidtidige normer for avl mest tjener fiskens interesse, eller interessen for dem på den anden side af glasset.

#10 Jeg har ikke påstået at lys og så nget akvaristen gør er unaturlige forhold.
Men jeg må have bildt mig ind at en af mine fisk fik dræbt den anden, og at mine kuld altid ender med at slide stykker af hinandens finner. måske skal jeg abre lade dem gå sammen, og så stopper det hvis de når at blive voksne?

Det er meget forskellig fra fisk til fisk om kampfisken fungere med andre fisk elelr ej. nogle fungere udmærket med andre, mens andre bare ikke kan have det. Jeg har nogle fisk der udmærket kan gå med andre, men langt fra dem allesammen.
Med hensyn til naturlig så er det vel også ret unaturlig at lukke fiskene ind i akvarier med låg på. De lever af og til i vandpytter. Men det er ikke der hele deres liv foregår. OG de kan prøve at kravle ud af dem, videre til en anden. Hvis der er en tæt på. De må jo være derfor der skal låg på baljen, fordi de kan finde på at springe ud

Hvis det du kan have dine betta splendens i en og samme balje, hvor ynglene går sammen og ebhandler hinanden pænt op til voksen alder, så tillykke med det. Ofte dræber de ikke hinanden, men der er altid flere afmine fisk der kommer op at slås, og flår finderne i stykker, til en grad hvor det delet ikke kan vokse pænt ud igen. En sådan fisk er det ikke altid alle der vil have. Jeg synes bare at det fiskene savner, som de havde i naturen, og ikke har i vores baljer, er de samme muligheder at komme væk fra hinanden. Det er her jeg finder den største forskel. Alt det andet som man kan gøre som akvarist for at hjælpe er noget som de noks elv ska kunen finde ud af, da de jo plejer at gøre det i naturen. og kan de ikek det, ja, så er det måske ikke en fisk at avle videre på. Men at alle kampfisk kan tollerere andre voksne herrer. Det kan jeg bare på ingen måde se er tilfælde i nogen af mine baljer hvor jeg har alle de yngel, og snart blievr nød til at fjerne nogle flere, fordi at hannerne bare ikke kan lade hinanden være uden at skade hinanden. (Nogle der har ogivet at jagte hinanden kan), men ikke dem allesammen.

[citat]Trådstarter: Du kan roligt stole på Flyvefisks erfaringer og råd. Hans råd hjalp mig til at gang i et par Perleguramier, samt opfodring heraf.
Mine daværende kampfisk var derimod lidt mere drilske. Hunnerne spyttede æg ud, og spiste dem, selvom hannen var yngle-vild. Det kostede så også livet af den ene hun, da han blev sur....[/citat]

Hvis din han dræbte din hun. Hvordan kan det så tale for at hans argument passer? Jeg er ikke et spor i tvivl om Flyvefisk har masser af erfaring og viden, men dit exempel tyder jo bare på at det ikek altid fungere. Og at kampfiskene faktisk godt kan have hinanden ihjel


#15 Og Jacob: Ja, man kan sagtens have kampfisk gående med en masse andre fisk, så det er sådan set sludder at det ikek kanl ade sig gøres. Det hele afhænger af hvilken slags balje man har, størrelse på den, og hvilken psyke kampfisken du putter i baljen har. Med en for lille balje, og det forkerte mijø, samt en fisk emd det forkerte psyke, ja så ender det galt. Det er svært at rådgive omkring hvordan en ejers fisk vil reagere, og der er også eset eksempler på at det har fungeret fint, og så pludselig er gået galt. Det er nok derfor man vælger at fraråde helt fra at putte kampfisk med andre fisk. Men så længe man har en mulighed for at tage ham fra, i tilfælde af at det ikek fungere, så kan man jo godt prøve sig frem 🙂

#18 Jeg er fuldstændig enig med dig om at finneform og gener for farve og sådan ikke er af afgørende betydnign når man tjekker kampfiskes adfærd. Det er måske lidt upraktisk med hensynt il at fortælle omf iskene. jeg havde gerne givet dyrehandeln en lille stamtavle med, men de har desværre ikke vist større interesse af at nævne hverken finneform elelr farve på fiskene. I hevrt fald ikke at skrive det ud. Jeg plejer dog at fortælle lidt alligevel. Elsker at kigge på gener. Men medmindre man har købere der er interesseret af det så er det egentlig underordnet.

Hvis vi skal tale egne erfaringer så har jeg disse erfaringer:
En hun og en han sammen, hvor den ene part blev dræbt af den anden. Nogle mistede/svækkede parter, der er blevet mobbet så groft at de havde svært for turde komme frem og spise mad. Det havde elelrs fungeret meget godt imellem dem før.
En masse flossede finner på hanner, og også nogle hunner.
Ikke kun svage mobbede fisk er bukket under. Den mest aggresive han i en flok var så aggresiv, og brugte så megen tid på at jagte de andre væk fra maden at han ikek selv fik spist. Da jeg fik taget ham fra var det allerede for sent. Hvis han var i naturen så var han nok lykkes med at jafgte de små stakler væk, og havde fået området for sig selv. Og de andre fisk havde kunent smutte væk fra ham, og forsøge at finde et andet sted at spise. Det gik kun godt for dem fordi de var så mange, at sandsynligheden for han ramte dem istedet for en af de andre var mindre. Så der blev kun hakkede finner på dem han angreb.
Det er lidt af det jeg selv personlig har oplevet. Hunner der er rottet sig sammen mod en han, elelr en han der er gået meget hårdt til hunner. To søstre der var ved at slå hinanden ihjæl. jeg fik kun lige præcis nået at rædde dem fra hinanden. Sårene på fiskens sider unne med god pleje og rent vand reddes uden at der gik infektion i sårene. Men det var tæt på at endel med døden. hunnern var rigtig dårlig de første dages tid efter seperationen.

Det er alt sammen personlige erfaringer. Så jeg har ikke taget andre opdrætteres erfaring med betta slendes med. Selv om jeg evd at en del af dsse ting også har foregået evd dem. Og jeg har set billeder af hvordan ynglene har bidt næsten hele finenrne af hinanden. Det plejede at vokse pænt ud igen, så ejeren holdt dem sammen. Men selv når finnerne var helet og voksed ud, viste det sig at være for meget, og finenrne var bulede og meget ujævne. Ikke et kønt syn, på noget der elelrs kunen været nogle rigtig smukek fisk. Det er nk ikek så motiverende for salg, kun hvis man kender fiskene godt, men hvis man skal avle vil man jo gerne kunen se om fiskene har en god finnebalance. Nu måtte man så sitedet satse hvis man ville tage chansen, og antage at de jo nok var gode kvalitetsfisk. Men det er ikke min erfaring, ligesom de fisk jeg hørt er døde i parring ved andre opdrættere. jeg har oplevet min del af det til at vide at kampfisk kan være nogle arrige bæster. Men der er også nogle der ikke er. Nogle siger det er fordi de mangler selvtillid, måske kan man avle det værste væk ved at holde dem sammen, da de måske sulter ihjæl som min meget dominante han gjorde. men jeg synes nok ike det er nogen særlig god måde, da denne adfærd ville fungere på en helt anden måde hvis de avr ude i naturen, og ikek indelukkede i vores baljer *uhh*