Juwel armatur har givet op

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kiksen — 11. december 2012, 16:40

Jeg har et Juwel akvarie, 180 L, hvor armaturet efter en flytning (længere køretur i bagagerummet) begyndte at blinke.

Det er et "ældre" akvarie med T8 rør hvor der ikke er mulighed for at skifte glimtænderen eller åbne armatur kassen.

Kan det være en glimtænder inden i kassen jeg skal ha savet mig vej ind til? Eller hvad kan der være galt?

brib — 11. december 2012, 16:46

Jeg har lige brugt en weekend på at fikse et lignende armatur .

Kassen kan du ikke komme til da den er svejset fast ( plast) - Kan du komme ind i den ligger der en HF spole og den kan skiftes .

Men men - Rørene i Juwel armaturene er serieforbundne , så hvis et af rørene ikke har kontakt , så giver det kun et kort blink.

Pil Rørene ud og check at kobberlederne i fatningerne er rene - der må ikke være ir på. check også at der ikke er rust eller ir på fatningerne på rørene .

Hvis et rør brænder af - så virker ingen af rørene .

Prøv lige ovenstående først inden du begynder at spekulere i den der HF spole .

kiksen — 11. december 2012, 16:57

Tak for svaret

Er du sikker på de er serieforbundet? Mindes jeg har forsøgt mig med at sætte rør i mens der var strøm på og blive blindet af lyset.

Det har blinket, 15 min med lys og så slukket et par min og så lys igen. Rørene er næsten nye, så dem burde der ike være noget med.

brib — 11. december 2012, 18:24

# 3 : De Juwel armarturer jeg har haft fingrene i har alle været serieforbundet

Kan du ikke give mig et billede af armaturet ?? - Hvis det er med glimttændere, skal det være til at komme til dem uden de store krumspring.

kiksen — 11. december 2012, 19:52

Det er ikke til at åbne kasse, den er limet/svejset sammen, så du har nok ret i at der ingen glimtænder er.

Der er nok ikke så meget at se, men her er det



jeg prøver at krasse lidt på kobberet og ser om det kan give noget.

Er det et større kirurgisk indgreb at skifte en HF spole eller er det bare at sætte et par ledninger på med en loddekolbe?

Lizette — 11. december 2012, 20:06

Har selv lige været det igennem mit mit gamle Juwel 160L - købte et nyt rør, skiftede lidt rundt, og da det defekte var fundet lyste mit amartur igen.

brib — 11. december 2012, 22:34

#5 : Jo den er god nok , selve kassen er plastsvejset .

Den med at mingelere lidt rundt med rørene som Lizette foreslår i #6 synes jeg også du skal prøve inden de store kanoner køres i stilling.

Hvis det er HF spolen der er feset af , så har man et rimeligt stort problem. Men måden du beskriver problemet tyder ikke på at det er denne spole som er årsagen.

Det største problem er at få åbnet kassen hvor spolen ligger, uden at ødelægge den så meget at den ikke længere kan blive vandtæt. Prøv de andre råd først, så tager vi den derfra.

kiksen — 12. december 2012, 17:02

Fatningerne har fået en ordenligt skrubbetur og fjernet hvad der måtte være af ir og det har ikke givet noget resultat.

Rørene burde ikke fejle noget, de er kun ca halvt år og virkede indtil flytningen. Men det kan da være jeg skal ud og prøve at købe et nyt rør. Er det normalt at et rør der dør lyser lidt så går ud et stykke tid og så lyser igen? Det har stået på halvanden måneds tid.

Dit hjemmefusk med ny spole hvor meget løb det op i i forhold til en ny lysbjælke?

brib — 12. december 2012, 17:07

#8 : Jeg fandt en HF spole hos www.greenline.dk - De sender portofrit http://www.greenline.dk/Soeg.aspx#searchString=hf%20spole

Prisen kan jeg ikke huske præcist , men omkring 300 kr i alt .

Du skriver : Rørene burde ikke fejle noget - tja det troede jeg heller ikke at mine gjorde til jeg fandt et testrør , det ene rør var punkteret under transporten .

kiksen — 12. december 2012, 17:13

Okay, tak.

Så vil jeg smutte forbi pusheren imorgen og se om ikke de har et rør til mig jeg kan teste med 🙂

poulthomsen — 12. december 2012, 18:16

hvad med at købe et nyt armatur
nu ved jeg ikke ikke længden
http://fish.aquaristic.net/en/Aquarium-Lighting/Fluorecent-Aquarium-Lighting/T5-Light-Unit/Juwel-High-Lite-light-units.html
her får du 2 nye rør med i prisen
og det er et t5 armatur
MVH P.T

Mr.Frog — 12. december 2012, 19:38

God ide, at købe et nyt armatur, når man ikke ved om lysrørerne virker.
Når lyset går ud i en lampe hos mig, så begynder jeg aldrig med, at skille lampen ad eller anskaffe en ny inden jeg har sat en ny pære i ?

poulthomsen — 12. december 2012, 20:37

Jeg tænkte bare på at andre giver pris på hvad nye spoler koster ca 300kr
så kan man for ca 600 kr få et helt nyt armatur inkl 2 nye rør

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.