Hvordan får jeg et Nutrafin Co2 sæt i gang?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Henriette86 — 20. januar 2013, 18:37

Om ikke så mange dage skal jeg i gang med at bruge mit nye Nutrafin co2 sæt. Jeg har prøvet at læse brugsanvisningen, men bliver endnu mere forvirret. Nogen der kan hjælpe mig med hvordan jeg gør?

Mr.Frog — 20. januar 2013, 19:23

Er det gærblandingen du ikke kan få i gang ?
Gæren skal aktiveres i den rigtige temperatur, ellers sker der nada 😀

http://www.akvarieplanter.dk/gor-det-selv-co2-opskrifter-holdbarhed-og-intensitet

Henriette86 — 20. januar 2013, 19:29

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg samler det, og hvordan jeg blander de tre poser der er med

Mr.Frog — 20. januar 2013, 19:50

Jamen de 3 poser er ikke så vigtige, hvis de bliver defekte.
Du kan lave din egen blanding for et par kroner.

Kan ikke lige huske det.
Men du kan tage den pose med tørgær og aktivere i varmt vand, ikke kogende vand. Lad det stå i 4-5 minutter, så ved du det er aktiveret. Gæren kan dog blive døv med tiden.

Mener du bare kan blande de andre sammen i bøtten og opløse det i varmt vand.

Og så røre det sammen til sidst.

Når din blanding er brugt op, laver du din egen af sukker og gær næste gang.

Slangen skal bare ned langs venstre side.
Den lille skrå dims skal sidde for enden af slangen nede i vandet.
Kommer det til, at sidde så boblerne render ved siden af stigen, kan du bare rette det til senere 🙂

Henriette86 — 17. februar 2013, 22:30

Nu har jeg fået sat mit Nutrafin anlæg til. Det er ved at være tre timer siden, men der er ikke sket noget endnu. Må se på det i morgen når jeg er hjemme fra arbejde. Men nu er jeg kommet i tvivl om nogle ting:
Hvordan ved jeg om der er den rette mængde Co2 i vandet?
Holder det bare op med at boble når blandingen ikke længere virker?
Og hvordan laver jeg min egen gærblanding til lige netop dette Nutrafin-system?

Signe6760 — 17. februar 2013, 22:41

Der er åbenbart tusind ting man skal tænke på når det kommer til Co2... Prøv at læse den tråd jeg har oprettet "Co2 + gødning" under Planter...

Jeg tror, jeg prøver at lave et system selv (efter det link der er lagt ind)...

najash — 17. februar 2013, 23:58

Har du "fjernet" alle luftboblerne der sidder i pingpong tingen nede i vandet ellers kan co2'en ikke komme forbi.. og husk at stramme beholderen og så lige stamme den 90grader mere end man lige tror. Den fejl lavede jeg nemlig 😀

DK1991 — 18. februar 2013, 01:22

Når jeg mixer min co2 blanding, går der 20 minutter og så er der fuld gang i det.

En god opskrift kan du finde på www.akvariegoedning.dk .

Du kan med fordel tilføje en 1. tsk. havregryn i din blanding, for at tilsætte noget protein til blandingen.

Husk at vandet ikke må være varmt, så dræber du gæren. Brug noget lunkent vand, ca. 30 celsius

Akvarie West — 18. februar 2013, 01:52

Hvis ikke det kommer igang, så prøv at se på de hvide poser. Der er præget en produktionsdato ind i pakken. Det er ofte at pakkerne der følger med sættet er for gamle på salgstidspunktet, så skal du lige have et nyt sæt pakker fra sælger.

Henriette86 — 18. februar 2013, 19:22

Der er ikke sket noget endnu, og nu er det et døgn siden det blev sat til. Har desværre smidt to af poserne ug, og på den sidste kan jeg ikke se nogen datæ. Er det så bare at smide det ud, og prøve igen med en ny blanding?

Nu har jeg prøvet at kigge efter luftbobler og skrue låget endnu mere på. Vandet var lidt under 30 grader da jeg blandede det i

Henriette86 — 18. februar 2013, 20:50

Har prøvet at kigge efter nogle opskrifter på gær-blandinger, men det er godt nok forvirrende!

Mr.Frog — 18. februar 2013, 20:57

Det er fordi du læser for meget om det.

Du køber noget billigt tørgær til 3.- posen.

Alm sukker op til markeringen i din bøtte.
Varmt vand i og opløs sukkeret.

1 kop med en sjat lunt vand og et drys af tørgæren.
Rør det rundt og lad stå et par minutter.

Så hælder du det i din bøtte og rører lidt rundt og fylder op til mærket med varmt vand.

Går blandingen ikke igang inden for 1 time kan du hælde ½ t-ske bagepulver i.

Henriette86 — 18. februar 2013, 21:02

Ja det har du ret i 🙂
Markeringen? Er det den første(som er cirka 3 cm fra bunden)?
Skal hele posen med tørgær i?
Hvor meget vand?

Mr.Frog — 18. februar 2013, 21:23

Der er 2 markeringer i bøtten.
Sukker til den første og vand til den anden 😀

Der er til ca 7 gange i gær.

Henriette86 — 18. februar 2013, 21:26

Godt så 😉
Og hvor meget tørgær?
Altså at en pose tørgær kan vare til syv gange?
Hvad sker der hvis jeg kommer for meget gær i?

Henriette86 — 19. februar 2013, 20:14

Anyone? 🙂

Henriette86 — 25. februar 2013, 11:51

Min første gærblanding varede kun en lille uge, så kom der kun få bobler ud. Så lavede jeg en ny gærblanding hvor jeg havde fået anbefalet at komme lidt havregryn i, hvilket resulterede i at mit vand var meget grumset her til morgen. Nogen der har prøvet det?
Så når jeg kommer hjem i dag vil jeg prøve at blande en ny gærblanding og håbe at det varer noget længere.
Men er det fordi jeg kommer for lidt gær i at det dør så hurtigt?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.