Dårlige erfaringer med Juwel Powerhead

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

argememnon — 26. februar 2013, 20:30

For 1½ år siden købte jeg 2 Juwel Rio 240 liters, med møbler og 3D baggrund (9000 kr). I går opdagede jeg at mit powerhead var stoppet med at fungere. Jeg går derfor ned i butikken hvor jeg har købt det (en større dansk dyrehandlerkæde) for at reklamere over fejlen. Her ønsker man ikke at umiddelbart at bytte det, da de mente det er op til mig at løfte bevisbyrden for at der er tale om en fabrikationsfejl. Dette er dog ikke korrekt da der er fælles bevisbyrde når reklamationen sker mere end 6 måneder efter købet.

Men de ville tage den med leverandøren hvilket kan tage 14 dage, hvilket håbløst når nu powerheadet er den vigtigste del af Juwels indbygget filter. Der er dog ikke noget juridisk i vejen for at det må tage 14 dage, men rent servicemæssigt er det jo fuldstændigt håbløst, da jeg højst sandsynligt ikke vil have mange fisk tilbage om 14 dage.

Men tilbage til selve reklamationen. Som nævnt er der fælles bevisbyrde. Jeg har overholdt manualens anvisning mht. rensning og vedligehold. Der er herudover ingen synlige skader der kan indikere vold eller uhensigtsmæssig brug af varen. Jeg kan dog forstå herinde, at der er en del der har oplevet problemer med disse ældre juwel powerheads.

Jeg vil høre hvilke problemer folk har oplevet. Jeg vil benytte dette til at sandsynliggøre overfor sælger at der ER tale om konstruktionsfejl.

Heinri — 26. februar 2013, 20:36

Jeg har selv 2 x juwel, hvor begge pumper larmede meget. gGad ikke bøvle med reklamation, så købte 2 hydor ph de larmer meget minder end de andre gjorde fra starten og passer direkte over i huset fra juwel.

Mr.Frog — 26. februar 2013, 22:04

Sikker på der ikke er luft eller skidt i pumpen ?
Måske du har glemt, at slukke for pumpen under vandskift, så den er løbet lør ?

Guldhammer9 — 26. februar 2013, 22:04

De poweheads har det med at stoppe til; og efter man har taget strømmen ve rengøring af akvarie, kan de ha behov for at man rusker lidt i powerheaden før den starter. Min erfarring er at det er en smule snavs der sætter sig, og min løsning er pt. at suge vand ud til vandstanden er så lav at der ikke kommer vand til powerheden, og så slukke den. Så plejer der ikke at være nogle problemer efterfølgende. Dog skal man lige huske på den ikke har godt af at kører uden vand, så søg for at det ikke lang tid den gør dette.

vimse — 26. februar 2013, 22:27

Jeg har skrevet lidt om Juwel Pumper i denne tråd >

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1502809

I #8 står lidt om de gamle pumper, ( som nu er ved at udgå )

og i #9 står lidt om den nye EccoFlow pumpe, som Juwel netop har lanceret,
og den er bagudkompatibel og passer i stort set alle gamle Juwel akvarier, og er forhåbentlig bedre.

Jeg regner med at få 7 stk. nye EccoFlow pumper hjem på torsdag,
så hen imod veekenden kan jeg give et førstehånds indtryk af dem.


#2 >
jeg har aldrig set nogen andre slags pumper passe direkte i Juwel, da de jo bruger en speciel studs,

Er det sådan en her du mener >
http://www.akvariedirect.dk/hydor-pico-evolution-1150.html
Hvis den har indsugning. der hvor der er rødt,
hvordan har du så forbundet den til den ovale studs i skillevæggen, som juwel pumpen stikkes ned i ?

Hvis pumpen ikke suger direkte fra dykrøret i skille væggen,
så får du da slet ikke cirkulation igennem svampene.

vimse — 2. marts 2013, 12:43

Jeg har nu fået alle de nye EccoFlow pumper hjem, og har fået dem afprøvet.

De er meget lettere at skille ad for rensning, end de gamle var.

De er meget mere lydløse end de gamle pumper, med meget færre vibrationer,
sansynligvis fordi den nye impreller er ophængt i gummilejer.

så jeg kan varmt anbefale de nye EccoFlow pumper.

For mere info, læs linket i #6

argememnon — 2. marts 2013, 12:51

Nå ja, det kunne også være jeg lige skulle runde tråden af. Jeg fik byttet mit powerhead, og jeg fik også udleveret den nye model powerhead. Og jeg kan lige som Vimse berette at det er mere lydløst, og meget nemmere at skille ad. Om holdbarheden er væsentligt forbedret kan kun tiden vise.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.