Dværgcichlider, kan det gå?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

griben — 17. marts 2013, 16:56

Hej, har i noget tid været kørt lidt træt i akvarier, men har haft set lidt på nogle dværgcichlider. Mit spørgsmål er så om der er nogle der kan gå i et 60L akvarium, de skal ikke være alt for svære at få til at yngle. Hvis der er en dværgcichlide der kan gå i et akvarie på dem størrelse, hvad kan den så gå sammen med, hvis der kan være andet der i. *uhh*

hd1340fb — 17. marts 2013, 19:01

Hejsa

Du kan godt have dværgcichlider i et 60 ltr. akvarie, men da de er ret territorielle, vil jeg anbefale at du KUN putter et par deri.
Af fisk iøvrigt, vil ikke lille flok mindre tetra og nogle pansermaller være fine sammen med dværgcichlider. Evt. også en ancistrus eller to.
Hvis det er apistogramma du har i tankerne, så husk de er hulelegere og derfor gerne vil have akvariet indrettet med rødder og masser af gemmesteder.

Mvh Johnny

hd1340fb — 17. marts 2013, 19:03

Øh... ikke lille flok mindre tetra = en lille flok mindre tetra 😉

griben — 17. marts 2013, 19:21

Hej, det var apistogramma jeg havde i tankerne, men kan alle apistogramma arter gå i et 60 ltr. akvarie? Havde også tænkt på sommerfugl cichlider, men har hørt at de er svære at få til at yngle, et eller andet med nogle vandværdier.

griben — 17. marts 2013, 21:30

Kunne disse evt. gå i mit 63 ltr. akvarium? http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13472
Hvilken tetra kunne evt. gå sammen med dem???

argememnon — 18. marts 2013, 00:38

Jeg har haft Apistogramma cacatouides i et 54 liters og det blev aldrig nogen succes... Har du overvejet sommerfuglecichliden?
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=13471

Edit: Kan se du har overvejet sommerfuglecichliden 😉

griben — 18. marts 2013, 07:26

Ja, har haft overvejet sommerfuglecichliden, men er det ikke svært at få dens æg til at klække eller sådan noget?
Hvad kunne et par sommerfuglecichlider evt. gå sammen med?

cruiser79 — 18. marts 2013, 09:26

Hvor kan man købe Sommerfuglecichlider på fyn..

(Ikke for at stjæle tråden) *rødmer*

argememnon — 18. marts 2013, 11:14

[citat]Ja, har haft overvejet sommerfuglecichliden, men er det ikke svært at få dens æg til at klække eller sådan noget?
Hvad kunne et par sommerfuglecichlider evt. gå sammen med?[/citat]

Jo sommerfuglecichliden er mere svær, at få til at yngle end eksempelvis A. Cacatuoides. Men på den anden side tror jeg også, at du vil få svært ved at få A. Cacatuoides til at yngle på 54 liter hvis den går sammen med andre fisk. Det er også min vurdering at sommerfuglecichliden ikke vil yngle i et 54 liters hvis der er andre fisk.

Mht. køb af Sommerfuglecichlider på Fyn, vil jeg vove den påstand at de fleste større dyrehandlere har den, eller er villige til at bestille den hjem.

griben — 18. marts 2013, 13:18

Hvis der ikke går andre fisk i akvariet, vil hunnen så ikke slå hannen ihjel, når de yngler, da han ikke har nogle "fjender" at holde væk og så vil deltage i yngle plejen, og hunnen vil se hannen som den eneste fare?
Mener jeg har hørt det......

argememnon — 18. marts 2013, 14:00

[citat]Hvis der ikke går andre fisk i akvariet, vil hunnen så ikke slå hannen ihjel, når de yngler, da han ikke har nogle "fjender" at holde væk og så vil deltage i yngle plejen, og hunnen vil se hannen som den eneste fare?
Mener jeg har hørt det......[/citat]

Jo, men jeg ville vente med at sætte de andre småfisk over, indtil æggene er lagt.

griben — 18. marts 2013, 14:07

Hvorfor, havd sker der hvis evt. En lille stimefisk går sammen med sommerfuglecichliderne hele tiden?
Hvordan får man bedst et par, er det ikke noget med at købe 5 ungfisk eller kan man bare købe en han og en hun?

argememnon — 18. marts 2013, 15:36

[citat]Hvorfor, havd sker der hvis evt. En lille stimefisk går sammen med sommerfuglecichliderne hele tiden?
Hvordan får man bedst et par, er det ikke noget med at købe 5 ungfisk eller kan man bare købe en han og en hun?[/citat]

Du kan jo prøve at se hvad der sker ved at have stimefisk sammen med dværgcichliden, men jo flere fisk jo mere stress.
5 ungfisk er den bedste måde at gøre det på, og lade dem danne par selv, men jeg syntes ikke det er en god idé på 54 liter.

De gange jeg har haft held med at få A. Cacatuoides til at yngle, har det været med en trio. Dvs 1 han og 2 hunner.

griben — 18. marts 2013, 21:14

Kan man så bare købe en han og en hun, og så vil de danne et par eller hvordan? Har hørt at i nogle tilfælde har de slået hinanden ihjel, når man har gjort sådan.
Er der ikke andre der har en mening?

griben — 19. marts 2013, 13:33

Ikke nogen??????

hd1340fb — 19. marts 2013, 17:37

Hej igen

Jeg mener stadig, at du godt kan have et par Apistogramma og nogle tetra og maller i dit 54 ltr. akvarie. Dog vil jeg sige, at hvis du primært går efter opdræt, skal du undlade tetra, da de helt sikkert vil snuppe nogle af ungerne.
Hannen vil nu også have arbejde nok, hvis den har nogle pansermaller at "jage" på.
Selv har jeg ynglet på både A. baenschi, A, borelli, A. pandurini og A. cacatuoides i 45 ltr. akvarier (lidt forskelligt om parrene har gået alene eller om der har været øvrige selskabsfisk i).
Selvfølgelig er det bedst, hvis du køber en lille flok unge Apistogramma og selv lader dem parre sig ud, men det er dit akvarie ikke stort nok til. Men min erfaring er nu også, at hvis man køber en han og en hun, så finder de nu også sammen.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at du måske kunne købe et allerede etableret par af en privat. Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men ellers har jeg et super par flotte agassizii (dem du spørger på), som du godt kunne få lov at købe 😉
Jeg bor i Aabybro (9440)

Mvh Johnny

griben — 20. marts 2013, 14:42

Hej, har dine haft æg før????
Siden at både sommerfuglecichliden og Apistogramma'er kommer fra Sydamerika, går jeg ud fra at akvariet skal indrettes på samme måde, eller hvad? Er der nogle der har nogle billedere/videor af hvordan et akvarie til Sydamerikanske dværgcichlider kan se ud?
Da jeg skal have flyttet lidt rundt her hjemme er der muglighed for at jeg kan få et større akvarie, men ville lige høre hvor meget lettere/bedre det vil gøre det, både for fiskene og mig.🙂

argememnon — 20. marts 2013, 17:17

[citat]Hej, har dine haft æg før????
Siden at både sommerfuglecichliden og Apistogramma'er kommer fra Sydamerika, går jeg ud fra at akvariet skal indrettes på samme måde, eller hvad? Er der nogle der har nogle billeder/videor af hvordan et akvarie til Sydamerikanske dværgcichlider kan se ud?
Da jeg skal have flyttet lidt rundt her hjemme er der muglighed for at jeg kan få et større akvarie, men ville lige høre hvor meget lettere/bedre det vil gøre det, både for fiskene og mig.🙂[/citat]

Sydamerika er et kontinent og har der MEGET forskelligt klima og meget forskellige typer biotoper... Det svare lidt til at sige at fisk der går i norske elve har samme biotop som fisk der går i Spanien. Men prøv f. eks at google Biotop Apistogramma cacatuoides så dukker der nogle eksempler op....

hd1340fb — 21. marts 2013, 10:55

Hej igen

Ja... de har haft æg.
Mht. indretning af en sydamerikansk biotop er det korrekt, at der findes mange forskellige. Så som argememnon skriver, er det da en fin idé at google biotop for den/de fisk, som du netop er interesseret i. Og ihvertfald er der lidt forskel på en Apistogramma og Mikrogeophagus ramirezi (Sommerfuglecichlide) bitop, idet at Sommerfuglecichlider lægger deres æg på en flad sted eller en fordybning de graver i bundlaget, hvor Apistogramma er hulelegere.

Mvh Johnny

griben — 21. marts 2013, 20:07

Er virkelig kommer i tvilv om jeg vil have et par apistogramma, eller et par sommerfuglecichlider*uhh*
Men da jeg har muglighed for at få et 160 liters mark 2. Hvilke fisk ville i putte i sammen med dem, har selv tænkt på en slags blyant fisk, nogle pansermaller og et par ancistrus kan det gå?
Men hvilken mener i jeg vil få mest glæde ud af, apistogramma eller sommerfulgecichlider? Tænker på apistogramma cocotuoides, eller et par agassizii, hælder mest til agassizii.
Vil gerne have at fisken ikke er alt for svær at få til at yngle.....

argememnon — 21. marts 2013, 22:32

Med et 160 liters vil du sagtens kunne have 2 ancistrus og 5-6 corydoras sammen med 1.2 A. cacatuoides. Cacatuoides vil jeg også mene er den nemmeste at få til at yngle af de arter du nævner. Det er dog vigtigt du indretter akvariet sådan, at der er noget stensætning i et stille hjørne af akvariet. Jeg har forsøgt at få mine cacatuoides til at yngle i diverse lerhuler, men nej.... Et mellemrum mellem 2 sten, og så lykkedes det. Og det er også kun lykkedes når der er 1 han og 2 hunner.

griben — 22. marts 2013, 12:25

Hvor svært er det at få A. agassizii og sommerfuglecichlider til at yngle?
Kunne jeg, som nævnt tidligere, også putte en stime blyantfisk ned til dem?*uhh*

hd1340fb — 22. marts 2013, 13:55

Hej igen

Hvadenten du vælger Sommerfuglecichlider eller Apistogramma, vil en stime Blyantfisk være et super fint valg.
Sammen med mine A. agassizii har jeg selv en lille flok Nannostomus marginatus (Dværg blyantfisk) og i et af mine andre akvarier har jeg Nannostomus eques (Skråsvømmer blyantfisk).

Mvh Johnny

argememnon — 22. marts 2013, 16:04

[citat]Hvor svært er det at få A. agassizii og sommerfuglecichlider til at yngle?
Kunne jeg, som nævnt tidligere, også putte en stime blyantfisk ned til dem?*uhh*[/citat]

Jeg har haft alle 3 arter, og det er kun Cacatuoides der har ynglet.

hd1340fb — 8. april 2013, 08:29

Med de rette forhold og vandparametre kan du yngle på både Sommerfuglecichlider og A. agassizii.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.