Rejer og nye planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Neldoroth — 22. marts 2013, 19:55

Hej,

Jeg har et relativt nyt akvarie på 60ltr.
Efter et par dage tilsatte jeg 30 RCS + 4 unge Ancistrus.

Alt i alt havde de alle det meget godt.

Så havde kæresten og jeg været ude og købe nye planter til akvariet (Hygrophila, Limnophila & Echinodorus)

Nu efter 2-3 timer, ligger over halvdelen af mine RCS og vrider sig 🙁 (flere ser døde ud allerede)

Så det jeg har gjort er at; (efter at have læst andre posts om netop problemet med sneglegift på nye planter, og gået ud fra at dette er tilfældet)
- tage planterne op, sætte dem i en spand
- skifte 1/3 vand
- krydse fingre

Nu spørger jeg jer, hvad kan/skal jeg ellers gøre for at forsøge at redde resten(hvis de overhovedet kan reddes)?
Jeg har læst mig til at AquaLife og lign skulle være en hjælp, men da jeg er fattig sygepenge modtager, står det desværre ikke øverst på budgettet. (og der er ingen butikker åbne nu)

Også lige et spørgsmål ang karantænen til planterne, hvor lang tid skal de have? og jeg går ud fra at der skal vandskift til ofte?

MVH,

Neldoroth — 23. marts 2013, 12:16

Status:
25+ RCS døde, resten svømmer underligt men er ellers responsive.

Nogen der kan give mig lidt råd til hvad jeg gør med planterne?

heidi48 — 23. marts 2013, 12:28

Jeg har ingen ide om hvordan du skal behandle dine planter, men prøv at ringe til forretningen, hvor du købte dem, måske kan de svare dig.
😀

USB_akvariegødning — 23. marts 2013, 13:18

Hvis der er tale om der har været anvendt sneglegift, så er det som oftest kendt på planten eller på grodan klodserne, sneglegift er som oftest farvet meget kraftigt f.eks. blå, selv efter planten har stået i vand længe vil man kunne se farven.

Det er altid en god ide at skylle ny indkøbte planter godt inden de indføres i akvariet.

Det eneste du kan gøre er at skifte vand, skifte vand, skifte vand og skifte vand...
mens det står på kan man evt. flytte rejerne til et andet akvarium eller hvad man nu lige har hvor de kan mellemlande indtil de kan komme tilbage i akvariet... det ville selvfølgelig være en fordel hvis du rent fysisk kunne finde den evt. sneglegift og så fjerne det resterende rent fysisk....

Du kan også tilsætte vandet enten Tetra Aquasafe eller USB Care, begge binder tungmetaller i vandet og sneglegift er ofte kobber-baseret...

Neldoroth — 23. marts 2013, 15:25

Har haft ringet til forretningen, de benægter alle former for gift i deres planter, men siger at jeg kan ringe til Tropica, da det er dér de får deres planter fra. Så det bliver nok det jeg gør.

Planterne er i en beholder for sig selv, og for at rense dem mest muligt, gætter jeg mig til at de skal skylles adskillige gange/flere vandskift i den nye beholder?
Spørgsmålet er så bare, hvornår 'tør' jeg sætte planterne & rejerne tilbage?

Rejerne blev flyttet over i en spand igår aftes, selvom de var helt livløse, og idag ser hovedparten 'levende' ud, dog _MEGET_ sløve og det ser ud til deres balance er helt hen i vejret(de svømmer underligt og går skævt). Indtil videre er der bekræftet 9 døde, så ikke verdens undergang for kolonien, som først frygtet.

Jeg takker for svaret 🙂 Alle råd er velkommen.

Mr.Frog — 23. marts 2013, 16:41

Du kunne jo smide et par rejer ned til planterne og tjekke den vej.
Så begrænser du katastrofen.

Neldoroth — 24. marts 2013, 17:43

Jeg har brugt udelukkelsesmetoden.

Rent akvarie
Rejer i en yngleboks(så de ikke stikker af)
Satte en ny plante i hver ~6 time

Så skete det, efter ca 30-45 min efter cabomba caroliniana kom i, begyndte rejerne at opføre sig underligt. Svømme sidelæns, falde med ryggen ned af, lave krumspring osv.

Kan det virkelig passe at de ikke kan tåle denne plante?

MVH,

Neldoroth — 24. marts 2013, 18:09

Ok, i flere forummer finder jeg tegn på at cabomba er giftig for Rejer og andre hvirvelløse.

Jubel-Bille — 24. marts 2013, 18:29

Jeg har et mindre akvarie, hvor alle rejerne døde efter jeg satte
samme plante i(#7 billede).
Jeg troede dog det var en rest af sneglegift!
Jeg må hellere få den fjernet, så jeg kan få rejer igen...

tutt — 24. marts 2013, 20:10

Mine rejer både røde og gule går altså i et 54 l med samme plante og de formere sig altså vældig fint

Tutter — 24. marts 2013, 20:13

Jeg følger lige med, har et nyt akvarium med den plante i hvor jeg har planer om at sætte amanorejer i, men det er måske ikke en god ide. 🙁

tutt — 24. marts 2013, 20:27

Amano har jeg i mit 180 l der er også den plante de fejler heller ikke noget

Studtmund — 24. marts 2013, 20:45

Har læst cabomba caroliniana hovedsageligt bliver fremstillet i asien.. Og i Asien er et typisk anti snegle middel Kobber! Så det er rigtig nok synderen. Jeg har den alle mine akvarier.. Men lader den altid stå 2 uger i en spand med totale vandskift hver eneste dag!

Neldoroth — 24. marts 2013, 21:39

Jeg tør nu ikke tage chancen igen, især når jeg læser flere steder at folk skriver den er giftig.
Det kan være at jeres rejer er noget sejlivet siden de ikke dør.

Studtmund - Det er ikke umuligt at det er noget de sprøjter med og at sneglegiften er meget svær at fjerne, og at man skal igennem de 10-14 dages plante-'karantæne', før man introducerer dem i akvariet.

Skal lige spørge, har i mange af netop denne plante sammen med rejerne? Fordi jeg har/havde en mindre skov af dem, så kan det være giften har været mere koncentreret.

Tutter — 24. marts 2013, 21:51

Planten står nu og er sammen med to dværgguarmier i et 54 l og de har ikke tegn på at have taget skade. Jeg vil prøve at sætte nogle Amarnio rejer i det stille og roligt om en uges tid, så må jeg se om de begynder at opfører sig mærkeligt. 😉

tutt — 24. marts 2013, 21:52

Ja eller planterne måske har stået længe inden jeg købte dem 🙂

Studtmund — 24. marts 2013, 21:54

Jeg har cirka 10 stængler i mit rejeakvarie på 19 liter..

Neldoroth — 24. marts 2013, 21:57

Cabomba'en skulle også kun være giftig overfor rejer og des lige, fisk osv sker der ikke noget ved.

Og forresten, de tårnsnegle jeg har i akvariet fejler intet, så jeg tør godt at udelukke sneglegift.
Men faktum er at efter Cabomba kom i, blev rejerne tydeligt påvirket, og jeg har haft endnu 2(voksne) dødsfald inden jeg fik dem over i en ren tank.

viggo0 — 24. marts 2013, 23:06

Cabomba og vandpest kan være noget stads når de lige kommer i. Giv dem et par dage i en spand med jævnlige vandskift (100 %) før i forsøger at smide rejer ned til dem. Det ses også, at de kan aflive større grupper af ellers robuste fisk hvis man smider for mange planter ned på en gang.

Jeg ved faktisk ikke præcist hvorfor det forholder sig sådan med netop disse to planter, men sneglegift kunne være grunden.

At Cabomba skulle være giftig for specielt hvirvelløse dyr finder jeg meget usandsynligt. Omend muligt, da de er opbygget væsentligt anderledes end hvirveldyr, hvorfor nogle stoffer kun har en effekt på dem. For mange af de stoffer der bliver brugt rundt omkring (fx. gifte der lammer insekters nervesystem) kan der jo findes tilsvarende stoffer der minder om i naturen. fx. som udskillelsesstoffer fra planter. Iøvrigt har jeg selv og flere jeg kender haft Cabomba med rejer og snegle... Men det er jo ikke til at vide med sikkerhed.

USB_akvariegødning — 25. marts 2013, 02:28

Hmmm... lyder lidt underligt...
Nu har jeg selv arbejdet på akvarieplantegartneri og der blev ikke brugt nogen form for sneglegifte eller andet i karrene overhovedet, skulle der være en snegl eller 2, så blev de fjernet manuelt ved klargøringen af planterne...
Ud på bordene kunne det være et problem med snegle og der blev givet sneglegift, som nævnt blå, det var meget tydeligt hvis man skulle få det på en plante og kunne let vaskes af... "fidusen" var ikke at indkapsle planterne i sneglegift, men det blev spredt ud over et område hvor man forventede sneglene ville entre bordene og lå der tørt og godt indtil sneglene tog for sig af det, så i og så i og for sig var det slet ikke i kontakt med planterne...

hvis der er tale om en kobberbaseret sneglegift tilsat vandet, vil jeg også mene at det som sådan ikke skulle følge med planten, planterne forbruger og anvender kobber, men i kontrollerede doser, planterne optager slet og ret ikke mere kobber end de har brug for, så selvom de har stået i vand med meget højt kobberindhold, så burde det ikke være ophobet i planten....
Jeg har ingen anelse om Tropica bruger den slags, jeg hælder mest til nej, siden....

However, planter fra udlandet kan være sprøjtet med et væksthæmmende middel, der frolænger deres holdbarhed når de står i forretningen, dette middel har til gengældt også en virkning, som gør at det kan være vanskeligt at få planten igang, men mig bekendt er det ikke noget der anvendes herhjemme og jeg ved heller ikke om det middel vil være farligt for dyrene overhovedet...

Men hvis du allerede efter 40 minutter kan se en kraftig reaktion hos rejerne, ... ja, så er der helt klart noget helt fundamentalt galt, det er der ingen tvivl om...

Personligt har jeg aldrig hørt om det forhold...

Kan du ikke forsøge at rense planten godt af, lig den evt. i en spand med meget langsomt rindende vand og så forsøg igen om et par dage for at se om rejerne stadig reagerer på samme vis...
hvis virkningen er væk efter de par dage og skylning, så vil jeg mene at planten har været genstand for en sprøjtning eller på anden vis har medbragt giftstoffer eller i det mindste noget rejerne ikke har det godt med... jeg kan næppe forestille mig at planten som sådan udskiller noget rejerne ikke kan tåle...

USB_akvariegødning — 25. marts 2013, 04:02

jeg gravede lidt videre i det her og det ser ud til at der er tale om, eller i det mindste i de fleste tilfælde, at planterne har stået i en gødning og pesticid opløsning, aner dog stadig ikke om det er noget Tropica anvender, men det må de selv kunne svare på, det er dog også muligt at de får en del af deres planter fra f.eks. Østen og der er det slet ikke usandsynligt at noget kan forholde sig sådan...

Men jeg kan se ud fra det jeg fik gravet frem at jeg var for optimistisk, der skal finde en udvanding af planten sted, det skal ske over 2-3 uger hvor vandet dagligt skal skiftes et par gange, til den tid skulle den så være sikker at placere hos rejerne, men forsøg med en enkelt eller lign. for at se hvordan det går...

En anden ting jeg fandt eller som relaterer til det her er, at det ser ud til at Cabomba har gode kumulative evner som gør at den kan optage betydelige mængder af både kviksølv, cadmium og kobber og man oven i købet har undersøgt hvorvidt den kan være interessant at indsætte i områder med disse forureningstyper for at binde disse "giftstoffer", så har planten stået under sådanne forhold, så vil det være forventligt at den vil være meget længe om at slippe af med dem igen... derfor formentlig den lange udvandingstid...
Alle tre giftstoffer er særdeles giftige for rejer, men især kviksølv er flere tusinde gange giftigere end kobber er overfor rejerne og cadmium kommer ret hurtigt efter..

Neldoroth — 25. marts 2013, 13:03

Mange tak for dine indlæg.

Cabomba'en har været i karantæne(løbene vandskift) i 3 dages tid nu + den er blevet skyllet grundigt 3-4 gange.
Dog selvom jeg har fjernet planten efter sidste mislykkede forsøg med genindsætningen af rejerne, og efter 2x 50% vandskift, er det tydeligt at rejerne bliver påvirkede når de kommer i tanken, omend ikke så voldsomt som tidligere. (der har heller ikke været flere dødsfald)
Jeg tror det ender i en 100% vandskift og helt holde Cabomba'en væk fra beholderen med de andre planter.

USB_akvariegødning — 25. marts 2013, 13:11

jeg tror bare du skal give Cabomba det længere tid om at komme af med evt. stoffer, hvis den akkumulerer stofferne er det på en måde indlejret i planten og den skal have tid til at slippe stofferne igen, så du skal nu nok forholde dig til det jeg skrev tidligere og give den sådan en periode før der er tale om at evt. giftstoffer er helt væk...

Boreli — 25. marts 2013, 13:50

har haft white pearl og røde crystal rejer med denne omtalte plante. ingen problemer der.

mallen.dk — 25. marts 2013, 14:02

Cabomba caroliniana sælgs i "bundt" fra Tropica enten som alm. bundter, eller asiatisk import. De asiatiske er billigere i indkøb for os (forhandlere), men ikke ringere kvalitet - forskellen er at de er blevet behandlet med et eller andet, sandsynligvis sneglegift, som er farligt for rejerne.

I tropicas egen prisliste står der netop: "Import fra Asien: det anbefales ikke at lægge bundterne i rejeakvarier, før to ugers vanding"

Så ja, planten er ret sikkert en af de planter som de sælger i bundt 🙂

Neldoroth — 25. marts 2013, 14:59

Bare sjovt at forhandleren(Styr på Dyr) forsikrede mig om at planterne ikke var sprøjtet og de kunne installeres uden problemer med rejer. ..BENÆGT ALT 🙂

Den lille flok RCS der er tilbage har det fint, og jeg regner med at genindsætte dem i akvariet efter et par vandskift mere.

mallen.dk — 25. marts 2013, 15:16

Det kan være der er et led mellem indkøb og medarbejder der mangler at blive informeret i kæden, det kan jo ske - men ærgerligt at det forholder sig sådan.

Akvariebiksen — 25. marts 2013, 16:42

Tropica har kun bundt planter fra Asien, de har alle fået den samme omgang, skal man være sikker så køb Tropica planter i Potte. 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.