Lidt hjælp til en nybegynder søges :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ninij1987 — 11. april 2013, 09:29

Hej... Jeg er helt ny i cichlide verdenen... Jeg har i mange år haft et lille akvarie med selskabsfisk, men nu skal der prøves noget nyt 🙂

Jeg har købt et 250 l akvarie brugt, og der fulgte en pumpe med, men er i tvivl om den er god nok... Det er en biobox 2... Nogen der kender til den?

Og så er jeg nået frem til at jeg vil have mbuna'er, men hvilke ville i anbefale jeg startede med? Og hvor mange?

På forhånd tak 🙂

Ninij1987 — 11. april 2013, 13:44

Jeg har kigget lidt mere rundt på nettet... Og læst en hel del efterhånden, men syns det er lidt svært at finde ud af hvilke arter der kan sammen med hvilke, og hvor mange man egentlig kan have i et 250 l akvarie...

Jeg tænker lidt på at have dem her:


Labidochromis caeruleus 3.7.
Labidochromis sp. "hongi" 3.7.

Og så en enkelt art mere... Hvad har i af erfaringer med disse? Og nogen forslag til hvad den 3 art evt ku være?

martinaaan — 11. april 2013, 14:26

Jeg vil mene dit akvarie er lige lille nok til de arter...

Jeg vil umiddelbart anbefale 1.3 Iodotropheus sprengerae, samt 3.6 Pseudotropheus saulosi.

Det giver god farvespredning og efter min mening de bedste arter til små akvarier.

Iodotropheus sprengerae er en utrolig rolig fisk, hvor Pseudotropheus saulosi er lidt mere livlig.

Alternativt et biotop akvarie med Pseudotropheus Demasoni - det er en super flot fisk med meget personlighed. Køb en 14 stykker og det vil være rigtig flot at kigge på.

Du skal ikke komme flere fisk i så lille et akvrie, som er fra samme art - Specielt Labidochromis kan krydse... Hold dig også fra fisk med samme aftegning og farve - eksempelvis lodrette mørke og blå farver, da det ofte vil øge agressionerne imellem arterne.

Igen er det også et spørgsmål om religion (samt indretning og erfaring) hvilke størrelser akvarier der skal bruges til hvilke fisk, så forvent der kommer masser af modsvar til hvad jeg lige har skrevet. ;-)

Husk med Malawi, at indrette med RIGTIG mange skjulesteder - altså bunker af sten i akvariet.

Der er mange eksperter herinde, som har meget større erfaring med Malawi end mig, men ovenstående er mit bud!

/Martin

malawi_nicolai — 11. april 2013, 14:49

vis jeg var dig ville jeg tage de her arter men 250 er nok lige i unnerkanten.

Melanochromis auratus
Labidochromis caeruleus
Cynotilapia afra cobue


MVH
Nicolai

Ninij1987 — 11. april 2013, 14:57

Tak for svar... Kan godt se det du skriver ang krydsning, og det har jeg faktisk lige læst lidt om, så det bliver i hvert fald ikke de to jeg vil have sammen alligevel... Men syns godt nok det er svært at finde rundt i, hvilke der er gode sammen og selvfølgelig også hvor meget plads de kræver...

Jeg har også tænkt mig at lave en masse huler og gemmesteder, det syns jeg at jeg har rimelig styr på 🙂

Men kan godt nok ik lige finde ud af om den pumpe jeg har, kan bruges...

Ninij1987 — 11. april 2013, 15:05

Til at begynde med bliver det et 250 l, og senere hen tænker jeg at købe et på 500-700 l... Men da jeg ikke kender så meget til cichlider syns jeg måske det er lige voldsomt nok at starte med så stort et akvarie...

Så det handler jo bare om at finde de rette fisk der kan gå i den str akvarie...

Bruger #669501 — 11. april 2013, 22:04

Hej. Jeg syns sagtens du kan have de to labidochromis sammen. Chancen for at de vil krydse er uendelig lille og selv hvis de gjorde vil det være nemt at se på evt. Yngel.. Men der er altså mange mange andre muligheder for lidt mindre mbuna til dit akvarie. De fleste pseudotropheus er ikke så store, så de var også oplagte. Er der en yndlings farve? Mvh.

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:12

Vi kan godt li de blå og gule farver... Så gerne ret farverige fisk... 🙂

KimJ — 11. april 2013, 22:20

Fuldstændig enif med #7!

Det er rigtigt er der er en tommelfingerregel, der siger at man ikke skal sætte to arter fra samme slægt sammen, men også den regel har undtagelser.

M.h.t. akvariestørrelse; Jeg kan godt forstå at det ikke er særlig tillokkende at starte ud med et kæmpeakvarium, men overvej evt. et 325L i stedet for 250L. De ekstra 30 cm i længden, åbner mulighed for rigtig mange arter, som vil være lidt for voldsomme i et akvarium på 100 cm.

Bruger #669501 — 11. april 2013, 22:23

Så ville den golden speciel jo være oplagt:-) og små blå mbuna er der også rigeligt at vælge af. Måske pseudotropheus perscipax "orange cap" fra ndumbi var noget? Eller pseudotropheus socolofi. Eller pseudotropheus demansoni.

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:25

Nu har jeg allerede været ude og købe det på 250 l, så det er det det bliver 🙂 men ihh, det er dæleme ikke nemt at finde ud af hvilke fisk der skal gå sammen...

Med hensyn til antal, er jeg så helt ved siden af at sætte 3 arter sammen? Og hvor mange i alt ville være okay at have? Det skal jo ikke blive overfyldt....

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:27

Og lige en ekstra Info, akvariet jeg har købt er 120 cm...

Bruger #669501 — 11. april 2013, 22:32

Det kan bestemt være en fordel at have 3 arter frem for 2. Det er helt afhængig af hvilke arter du falder for hvor mange du kan have. Jeg har selv næsten grotesk mange fisk i mine baljer, og det virker rigtig godt hos mig. Men det kræver lidt træning at holde det i balance:-) hvis du tog hongi og golden. Og evt. Demansoni som nr.3. Så ville jeg nok sigte efter 2,3-4 af hver. Til en start. Hvis du har tålmodighed kan du købe 10 styk yngel af hver og lade vokse op og så se hvad du ender med? Måske 4 arter hvis det er irriterende at skulle vælge:-)

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:36

Efter lidt snakken med kæresten er vi nået frem til disse 3:


Cynotilapia afra cobwe

Labidochromis caeruleus

Pseudotropheus demasoni

Ville de kunne sammen tror i?

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:39

Ville 4x10 yngel ikke være for meget? Eller ville jeg så skulle tage nogen fra når de er vokset sig større?

Bruger #669501 — 11. april 2013, 22:46

Ja det er et udemærket hold.. Jeg ville ikke have betænkeligheder ved at tage 40stk yngel. Hvis du får ca. Halvt af hver køn sortere du jo bare de ekstra drenge fra når de farver ud. Så har du en god flok til en god pris:-)

Ninij1987 — 11. april 2013, 22:49

Det lyder bare super 🙂 så tror jeg da det er det vi gør... Nu skal vi dog først lige have sat akvariet op og bygget en masse gode huler og gemmesteder... Du ved tilfældigvis ikke om der er nogen der opdrætter de tre arter et sted omkring Horsens-Vejle området vel?

Bruger #669501 — 11. april 2013, 23:07

Syns tit der er fede fisk til salg i horsens. Men hold øje med annoncerne herinde. Der er rigtig tit fine fisk til god pris:-)

Ninij1987 — 12. april 2013, 10:01

I Horsens ved en forhandler.? Eller hos en privat?

Jeg holder øje 🙂

Ninij1987 — 12. april 2013, 10:02

Hov, når nu jeg skal ud og have fiskene, er der så nogen af dem jeg skal købe først, eller skal de bare købes på samme tid?

Bruger #669501 — 12. april 2013, 11:45

Jeg ville købe dem privat hvis muligt:-) det gør nok også at det blir svært at få alle sammen på én gang..

Ninij1987 — 12. april 2013, 11:46

Ja okay... 🙂 men er det luge meget hvilke af de 3 jeg putter i først?

Bruger #669501 — 13. april 2013, 22:10

Ja det er fløjtende ligegyldigt når det er små fisk der tales om. Hvis du ikke kan få dem på én gang kan i evt. Flytte lidt rundt på sten og sager når i tilføjer den næste flok. Det vil minimere slåskampe. Selv om jeg ikke kan forestille mig at det vil være et problem:-)

Ninij1987 — 13. april 2013, 22:48

Okay... 🙂 jeg ser på det når vi kommer så langt 🙂

Bruger #669501 — 14. april 2013, 00:05

God fornøjelse. :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.