Nybegynder, vil have fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sirqrince — 16. april 2013, 19:24

Hej Akvariefisk.dk 🙂

Jeg har efter længere tids overvejelser, kommet frem til at jeg egentlig godt kunne tænke mig at få lidt mere harmoni ind i livet, og hvad er bedre end fisk, til at skabe en perfekt rolig verden.
Jeg har for mange år siden (10år) haft fisk selv, og det gik også rigtig godt, dog er alt den viden fra dengang glemt, så jeg har måtte være inde og læse lidt artikler.
Jeg håber i vil læse min tråd, og tage jer tid til at besvare, så nybegynderen igen kan blive glad fiskeejer 🙂

Jeg er dog kommet ind på nogle ting, "krav" som jeg ønsker med mit akvarium mht. plads og fiskenes omgivelser.

1. Akvariet må ikke fylde for meget, men må heller ikke være for lille til at stresse fiskene med for lidt plads!
2. Der skal være rig fornøjelse til at give fiskene noget at "gemme" sig i, planter, dekorationer mm.
3. Jeg skal ikke have en hel stamme af fisk, jeg tænker omkring 5-10 stykker alt efter art, ville kunne gøre det.

Jeg synes selv at mine "krav" lyder fornuftige, og stadig med fokus på mine forhåbelig fremtidige fisk, men siden dengang jeg havde fisk, er der jo sket en masse, som jeg slet ikke er up-to-date med.

Jeg har derfor kigget på dette akvarium:
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/akvarium/nybegynder/fluval/283720

Det er ikke stort, men er det for lille?
Derfor har jeg valgt at lave en positiv/negativ side, og vil gerne have ekstra punkter på fra jer af!

- Positive ting om akvariet
1. Det fylder det hele ud med vand, ingen spild plads
2. Ifølge produktbeskrivelse har det, Edge filter med Cycle-Guard, som giver rent vand og sunde omgivelser
3. Akvariet er ikke stort, og kræver ikke den store plads.

- Negative ting om akvariet
1. Lille akvarium, ifølge jeres artikler anbefaler i minimum 80L dette er på 23L
2. Stor tvivl om størrelsen stresser fiskene!?
3. Kan ikke finde i produktbeskrivelse hvor godt det egentlig er til nybegyndere! :-(

Pt. Er det de relevante ting jeg kan komme på, men i har helt sikkert mange flere punkter at tilføje 😎

Lidt information som vi slutter af med.
Jeg har altid været rigtig vild med guldfisk, dog har jeg aldrig i mit tidligere akvariumliv haft dem, og derfor kan det være meget skræmmende at kaste sig ud i så smuk en fisk, hvis den ikke behandles ordenlig!
Derfor havde jeg tænk på noget alá denne kombination til overstående akvarium, fortæl mig gerne om jeg har hovedet under armen.

- MAX 6 guldfisk
- 2-3 sugemaller

Ville denne kombination gå fint an? Jeg ved at der findes mange familiemedlemmer af guldfisken, men jeg regner bestemt med den mest almindelige.

Tak for din tid, og tak for dit svar som jeg glædeligt venter på 😛

555Mette — 16. april 2013, 19:36

Jeg vil råde dig til at finde et større akvarium. Det er nemmere at få det i "balance" hvis det har lidt størrelse. vil anbefale min. 100-250 liter.
Guldfisk er ikke gode til dig, dem må du desværre skyde en hvid pil efter. de kræver STORE akvarier!
Lad være med bare at købe en "sugemalle" hos dyrehandleren. Undersøg hvilke forskellige der er, og hvorfor du lige vil have sugemaller. Dyrehandlere vejleder tit rigtig dårligt omkring valg af fisk.

sirqrince — 16. april 2013, 19:41

Hej 555Mette

Jeg kan desværre ikke have plads til så stort et akvarium, og jeg synes også det er at kaste sig lidt ud i for meget, med sådan et stort monster.

OK, det må jeg jo droppe, tak for informationen omkring guldfiskene! 🙂
Kan du anbefale nogle arter der ville passe glimrende til valget af akvariet?

Grunden til valg på sugemalle, er at jeg altid har fået af vide de er gode til bunden, og er algeædere, alt efter art.

ilyberth — 16. april 2013, 19:45

Jeg vil lige sige at jeg aldrig har set et af disse akvarier IRL med så meget lys i, som de selv indikerer på billederne, ikke det der minder.
Filteret til dem er rigtig gode, har set nogle stykker der kører med ren påfyldning (ingen eller sjældne vandskift)
Guldfisk er dog svinere, som flere vil sige til dig, så dem i sådan en lille tank, vil ikke være anbefalelsesværdigt.
Jeg er selv glad for rasboaer i mit lille akvarium. har en dejlig stimeeffekt.
Neonfisk er også nemme og pæne, mens guppyer er meget nemme og kan fåes meget meget flotte.
De fleste akvarieproducenter laver nogle starterkits, med forholdsvist små akvarier og fuldt udstyret.
Det vil forøvrigt være anbefalelsesværdigt at gå efter lidt større akvarie, da vandværdierne bliver meget nemmer, at holde stabile, jo større akvariet er.

555Mette — 16. april 2013, 19:48

Jeg har ikke nogle erfaringer med Fluval Edge. jeg vil give dig ret i at det er flot akvarium, men jeg ved dog ikke om det er så praktisk.. det må du nok spørge andre til råds om..
Jeg vil sige, at der er stort set det samme arbejde i det, om akvariet er 20 eller 200 liter.
Det gør gør det måske mere svært og omstændigt at akvariet er så småt..
Jeg har haft akvarie på både 8, 60 og 450 liter. og de 8 liter er bare no-go.
omkring akvariet, kan du måske læse denne debat: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1121582

Pennut — 16. april 2013, 19:48

Et 23 liters så skal du nok ikke satse på andet end et par af de små killi fisk, men det må killi folkene ind over. Eller rejer.

Jeg synes din indgang til akvarie størrelsen skal du vende om til hvilke fisk synes jeg er flotte hvilke fisk vil jeg gerne eje. Lave en liste over de fisk du er vild med og så begynde at læse om kravene til fiskene med hensyn til størrelse af akvarium m.m.

Du vil gerne have en stamme på 5-10 individer, derfor er du nød til at vælge fisk først pg så akvarie størrelse efter valget af fisk. På den måde er der en større sandsynlighed for at du finder et kompromis du kan leve med.

Sugemaller er ikke et must i et akvarium, de svinder mere end de er til gavn. 😉

Held og lykke med at finde detset up der passer til dig.

sirqrince — 16. april 2013, 19:50

Hej ilyberth

Tak for informationen, som overstående ved Mette, er idéen med guldfisk allerede skippet! det handler for det første om fiskens helbred 🙂

Om lyset passer må jeg jo se hvis jeg bestemmer mig for om det skal være det akvarium, men jeg vil gerne lige have du uddyber denne linje "Filteret til dem er rigtig gode, har set nogle stykker der kører med ren påfyldning (ingen eller sjældne vandskift)" Er dette tilfældet af det filter der sidder på dette akvarium???

Neonfisk er rigtig flotte ja, men jeg synes dog kun jeg kan finde dem i den "normale" blå farve, og vil gerne prøve at skabe lidt flot liv derinde også, rasboaerne ser rigtige fine ud.

ilyberth — 16. april 2013, 19:50

en anden ting ved fluval edge akvariet er at det kan være svært at få renset siderne på det, når algerne gror på det.

ilyberth — 16. april 2013, 19:52

Dennerle har nogle fine cube akvarier også, på samme side som edge, de er også nemme at gå til, indeholder hvad du skal bruge, og er nemmere at vedligeholde.

koptokaff — 16. april 2013, 19:53

Til 23 liter ville jeg anbefale tre forskellige løsninger; altså enten den ene, eller også den anden.

1) Den første løsning er en flot hankampfisk (betta splendens) sammen med nogle RCS rejer. Vær dog opmærksom på at rejerne skal have masser af gemmesteder, så evt. yngel ikke bliver til kampfiske-mad lige med det samme.

2) En lille flok af merah rasbora eller galaxy rasbora. Disse små og fredelige fisk kunne måske nok også gå. Nogle vil dog sikkert mene at der er for lidt plads i 23 liter. Og det skal siges at jeg ikke selv har erfaringer med disse fisk i 23 liter.

3) Denne sammensætning har jeg selv. 3-4 endlers guppyer, der er meget villige til at lave unger, sammen med ca. 5 dværg pansermaller.

Når alt dette er skrevet, så skal du bare lige vide at jo større akvariet er, des lettere er det at få i balance. Derfor må du endelig ikke komme for mage fisk i, og heller ikke for hurtigt.

-Rigtig god fornøjelse:)

Maiibrit — 16. april 2013, 19:54

Jeg har et Fluval Edge på 23L, som jeg er rigtig glad for .... men til fisk er det lidt bobob. Tilgengæld er det superb til rejer, som bestemt kan være mindst lige så underholdende som fisk.

Amiga — 16. april 2013, 20:05

Jeg har haft et fluval edge, det er et meget upraktisk akvarie. Det lille hul i toppen af akvariet gør det meget svært at vedligeholde, her tænker jeg beskæring af planter, senere indretning, vandskift osv osv. Hvis det bliver nødvendigt at slamsuge er dette også meget bøvlet. Jeg kan kun anbefale et akvarie med nemmere adgang, og så som andre siger nogle flere liter.

Jubel-Bille — 16. april 2013, 20:08

Jeg har også Fluval edge 2 x 23L og et 46L . Jeg er rigtig glad for dem og synes en kampfisk plus lidt rejer, er et godt bud - det har jeg
også selv i et af dem:-)

Jubel-Bille — 16. april 2013, 20:13

Ang rengøring synes jeg ( næsten) at mine passer sig selv.
Har man ikke for meget i, fodre sparsomt og max 10 timers lys.
Så er det meget begrænset hvad der kommer af alger.

sirqrince — 16. april 2013, 20:13

Hej alle, i skriver simpelthen så hurtigt at jeg lige tage nogle udpluk af jeres svar, men tusind tak! I er fantastiske, og information er altid lækkert 😀

Jeg har kigget på Dennerle ilyberth, men kan ikke rigtig finde dem du omtaler, kan du sende mig et link tak? 🙂

koptokaff:
Jeg kiggede på dine løsninger, og de lyder nu meget fornuftige, umiddelbart vil jeg sige nr 2. men er interesseret i at vide lidt mere omkring 1, da jeg lige har læst lidt rundt omkring med rejer også, og tror faktisk jeg er derover af, at vælge dem i stedet for sugemaller.
Lige hurtige spørgsmål:
1. Hvilke rejer vil valget være bedst på?
2. Hvorfor kun 1 betta splendens han? Må der ikke være 1 han 1 hun? eller er den for dominerende i sig selv?

Pennut — 16. april 2013, 20:16

Kampfisk kan finde på at slagte hinanden også selvom det er en han og en hun.

sirqrince — 16. april 2013, 20:22

Jubel-Bille
Tak for rådet, det husker jeg hvis jeg beslutter mig for at det skal være det.

Pennut
Ok, så blev jeg endnu klogere på det område, mange tak :-)

On-topic / Planter
Ville en god idé være at lægge en bund af planter "græsplæne" hvis ja hvilke?
Udover det, kan i så anbefale nogle gode planter

Kisbye2409 — 16. april 2013, 20:30

Jeg har haft Fluval edge både 23 l. og den model de har på 46 l. de er rigtig flotte, men ikke ret nemme at komme til, så vil anbefale dig at købe et andet.

Vil forslå det samme som Ilyberth forslår....🙂 Det er et fint lille akvarie, og det er meget nemmere at passe, end Fluval edge 23 l.

Her er et link til det jeg vil forslå dig i stedet for.

http://www.zooplus.dk/shop/fisk/akvarium/nano/187673

Der er de ting du skal bruge i dette akvarie, med undtagelse af 1 varmelegme hvis du skal have det i (afhænger af hvad fisk-rejer der skal gå der)

Killi-fisk kunne også være fine i dette akvarie, evt. med nogen rejer 😉

555Mette — 16. april 2013, 20:32

Hvis du vælger Fluval, så bliver der ingen "græsplæne" det er der ikke lys nok til..
Jeg kan anbefale Cryptocoryne wendtii green og cryptocoryne Parvula

sirqrince — 16. april 2013, 20:55

Hej Kisbye2409

Jeg er indforstået og lytter på de garvede, og så lidt på dit link, det er jo også rigtig fedt det akvarium, og så er det jo med flere liter i, så det gør det jo bare bedre, og stadig ikke for stort til mig ! 🙂 JEG TAGER DET, tak til Mette og dig!

Er lyset fint i den?
Nu har jeg siddet og læst lidt på kampfisk, og de virker OK at holde, hvis man sørger for vandskift en gang i ugen, ikke overfodre dem, og giver dem lidt udfordringer når de går alene, med at sætte et spejl op, så den kan virke dominerende, eller tage noget legetøj (legoklods) op foran den, så den kan prøve at regne den ud.
Det virker alt sammen godt :-) Og jeg er meget åben for den løsning nu.

Angående de rejer, kan i så anbefale en art som ville være god med betta splendens han?

Udover det, kan Kisbye2409 vel råde mig til om jeg skal bruge en varmelegme, alt efter rejsens art, som jeg også gerne vil høre fra :-)

Er der noget jeg skal være mere opmærksom på?
Jeg tænker at lave nogle gemmesteder til rejen, og kampfisken så de begge kan få ro.

555Mette — 16. april 2013, 21:01

De lyder som en god ide med det andet akvarium som du nu har valgt.
En enkelt kampfisk han lyder også som en god ide.
RCS rejer er en god ide. de yngler fint og er ikke så dyre, hvis kampfisken smasker en god rejemad i sig.
En lille stump rod med mos (fx javamos) på er en fin ting til rejerne, så de har lidt at skjule sig i. og så de førnævnte cryptocoryner.
ang varmelegeme, så er det ikke sikkert at det overhovedet er nødvendigt. Pæreren der lyser giver jo også en del varme, og der skal jo ikke meget til at varme sådan en lille pyt op, når det allerede er stuetemperatur.

sirqrince — 16. april 2013, 21:19

Hej mette

Glad for at du synes det var en bedre idé 🙂
Angående rejen, er det denne vi taler om RCS ? http://akvariedyr.dk/redcherryshrimp.html

555Mette — 16. april 2013, 21:23

Ja, det er den reje 🙂
Køb den privat, der er de meget billigere... Prisen afhænger dog også tit at hvor røde de er..

koptokaff — 16. april 2013, 21:29

... et lille indspark angående red cherry shrimp. Vælg også nogle af dem med "kedelige" farver/ dem der ikke er så røde, da det er hanner. Og de er gode at have hvis man vil have unger!

Men du kan også vælge amano-rejen. Den bliver større end RCS, men yngler ikke i ferskvand. Så hvis du vil have unger så er der ingen tvivl om at du skal vælge red cherry shrimp. Evt. i anden farve hvis det passer dig bedre.

Og så MASSER af planter!🙂

sirqrince — 16. april 2013, 21:30

Hej mette 🙂

Kan du anbefale nogle steder ??? Og hvad er prisklassen man max giver ? 🙂

Angående foder til kampfisk og rejer hvad anbefaler i så?

Maiibrit — 16. april 2013, 21:34

Jeg ville nok ikke holde de dyrere rejearter sammen med kampfisk, da sådan en fætter godt kan lide en rejemad. Så her vil RCS være en fin mulighed, da de også er nemme at få til at yngle. Personligt at kan godt lide rejer med lidt spræl i, så pt. holder jeg CRS (bolsjestribede rød/hvid).

Personligt synes jeg ikke at Fluval Edge er særlig svært at rengøre eller komme til i. Det afhænger jo helt af hvad man smider i akvariet. Er man f.eks. hoppet på idéen med deres bambusvæg, jamen så bliver det sværere at komme til. Det samme gør sig gældende hvis man smider alverdens dekorationer i.

Lyset i en Edge er bestemt ikke jordens bedste. Jeg har Edgens "store" lampe i (42LED, 5W) og har primært cryptocyroner og andre mindre-lyskrævende planter i. Ellers er det jo muligt at tilføje et par LED-strips/lister. Én nævner at det ikke er muligt, at lave "græsplæne" i akvariet, men det er nu ikke det store problem, da man enten kan bruge Eleocharis parvula eller sprætte et par algekugler op.

Jeg valgte i sin tid Edgen, da jeg har et par luskede katte, der nemt at komme ned i sådan et standardakvarie eller et akvarie med en plade over. Edgen er forholdsvis lukket, og der er også en lampe i vejen, hvis "pilpoterne" skulle få låget af. Samtidigt kan jeg også godt lide designet. JUWEL har med deres model "VIO" (40L) noget, der dog minder om Edgen.

555Mette — 16. april 2013, 21:36

Kig her på siden eller på dba/gul og gratis.. 3-5kr er vel en god/billig pris
ang foder så kan nogle kampfisk godt være lidt kræsne.. men køb småt ind. en lille dåse flagefoder holder lææænge.. eller prøv lidt forskelligt, hvis den ikke virker interesseret i maden.
Rejerne behøver ikke noget særligt.

ilyberth — 16. april 2013, 22:10

Jæp Kisbye2409, lige nøjagtig den jeg tænkte.
og sirqrince, det med lyset, det fine ved sådan et åbent akvarium er at, hvis du på et tidspunkt VIL have mere lys, så kan du anskaffe et lampe til, eller skifte til større model.
Jeg vil mene til almindelig fiskeakvarium, er det rigeligt med den medfølgende, men hvis du vil have liv i dine planter, meget liv, må du op i styrke, til dit behov, rigeligt med den 11w lampe

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.