Ny pumpe, nu er alle døde

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jtpuk — 7. juni 2013, 16:03

Hejsa.

Jeg vil gerne be' om lidt hjælp/vejledning...

Jeg har et lille 19L akvarie med guppyer. Alt gik super godt og mine guppy virkede glade og sunde.
Så kom "rense" dagen, hvor jeg jo renser/skifter vand og rengøre. Da jeg skulle sætte pumpe til igen, virkede den ikke.
Så jeg kørte ud og købte en ny. Sat den til og BANG 12 timer sener var mine fisk døde

Hvad skete der??? Hvad gjorde jeg forkert?????🙁

Hilsen en trist guppy mor

brib — 7. juni 2013, 16:08

Hvor meget har du renset og hvordan ? - Helt friskt vandhanevand i akvariet eller ?

jtpuk — 7. juni 2013, 16:12

jeg tager ca. 75 % af vandet ud.
Jeg koger først vandet, så blander jeg det med koldt vand så jeg rammer en temp. på 25 grader.
Jeg rensede ikke mere end jeg plejer. men da den nye pumpe kom i begyndte fiskene at opføre sig anderledes. (Jeg trode det var fordi den ene hun lige havde givet unger men da jeg så så de var døde ca. 12 timer efter var jeg jo godt klar over at det var ikke derfor....)

I butikken havde jeg fået at vide at jeg bare kunne sætte pumpe til med det samme....

Cola — 7. juni 2013, 16:20

Manglende bakteriekultur i det nye filter, er umiddelbart årsagen.

jtpuk — 7. juni 2013, 16:28

mener du at fordi at filteret i den nye pumpe var FOR ren???
Hvordan kunne jeg så havde undgået dette?? den gamle pumpe virkede jo ikke mere...🙁

viggo0 — 7. juni 2013, 16:44

Det er IKKE fordi du mangler baktiekultur. I så fald ville der i hvert fald gå et par dage før du vil kunne se det på fiskene. Hvilke symptomer har du observeret hos dine fisk? Det lyder som en forgiftning. Har du haft sæbe i nærheden af noget som du har brugt til akvariet? Det kan være alt lige fra kogekedlen, til den spand du formodentligt bruger til vandskift.

viggo0 — 7. juni 2013, 16:45

Og hvor lang tid har du haft akvariet? Iøvrigt så har Cola ret i, at du fjerner din bakteriekultur helt når du gør rent på den måde der. Læs evt. et par opstartsartikler har på siden 🙂

jtpuk — 7. juni 2013, 16:47

Altså fiskene begyndte at svømme i bunke og befandt sig i et hjørne af akvariet.
Og pludselig lå de døde alle mulige steder...
Tror desværre jeg ved hvor min KÆMPE fejl er... spanden jeg brugte var ikke min normale "fiske-spand".
:-(

viggo0 — 7. juni 2013, 16:52

#8: Det er nok det der er problemet ja. Hvis noget lignende sker igen (fiskene opfører sig meget sært). Så skifter du bare alt vandet med det samme og sørger for, at der er god iltning af vandet (rykker pumpen op til overfladen, eller smider en iltsten (sat til en luftpumpe) i).

Før du starter op igen (for det gør du jo 😉). Så kan det godt betale sig, at læse denne her artikel: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=341
Der er en masse termer deri og lidt overfladisk forklaring af lidt indviklede principper. Men jeg synes den giver et godt overblik omkring hvordan og hvorfor den biologiske balance bør opretholdes i et akvarium.

mikk038q — 7. juni 2013, 16:54

Du behøver ikke at koge vandet, det er slet ikke nødvendigt. Bare smid køligt vand i når du skifter og så ikke altid skift 75 %, det er nok lige i overkanten 🙂

AG17 — 7. juni 2013, 17:56

Hvor mange guppyer har du? 75 procent vandskift burde i stedet være 25 % en gang ugentlig i så lille et akvarium. Det vil sige ca. 5 liter. Koldt postevand.

Husk mindst 5 liter vand i et akvarium pr. fisk, så der bør højst være fire bittesmå fisk i et 19 liter akvarium. Eller 1 kampfisk. Guppyer skal have mere svømmeplads.

jtpuk — 7. juni 2013, 20:23

Ok.
Så skal jeg lige høre: hvis jeg hælder koldt vand i akvariet, hvor der skal være mellem 20-25 grader, så falder temp. meget når der kommer koldt vand i... Dør mine fisk så ikke???

Jeg vil lige benytte dette indlæg til også at sige tak for al jeres hjælp og vejledning! Tak!🙂

Cola — 7. juni 2013, 20:26

Brug tempereret vand fra din vandhane, cirka samme temp som dine fisk går i.

William den 2. — 7. juni 2013, 21:00

En dråbe sæbe i vandet kan slå alle dine fisk ihjel.
Et nyt filter har altså aldrig slået nogen fisk ihjel, men det virker først efter hensigten, når det har kørt måske en uge og der har dannet sig en bakteriekultur.

En stor fejltagelse mange begyndere gør, er at slukke for filteret om natten. Det er mindst lige så slemt som at komme sæbe ned til fiskene. Så vil de bakterier, der har fæstnet sig på bagsiden af trådene i filteret, slippe og bevæge sig frit rundt, og når man så tænder igen, pumpes de direkte ud i vandet. Så: et filter skal køre fra det bliver tændt og til det tages op for at blive renset, og så skal det iøvrigt i inden for en time, så bakterierne ikke når at dø. Ikke at jeg tror, du har gjort dette, men så behøver du ihvertfald ikke begå den fejl - den er vi mange, der har lært ad den smertelige vej:(

mikk038q — 7. juni 2013, 21:28

Fiskene tager ikke skade af at du skifter vandet med koldt/køligt vand. Dette skal selvfølgelig kombineres med at du ikke skifter 75 % men 25 % hver uge, dvs 5 liter. Koldt vand indeholder mere ilt, og hvis man koger vandet bliver ilten i vandet opløst og derved er der mindre ilt i. Dette kan dog modvirkes ved bevægelse i vandet, men det tager tid før iten bliver optaget igen. Men er meget af vandet kogt kan det MÅSKE være grunden til at fiskene døde hurtigt. Men summa sumarum vil koldt/køligt vand ikke være skadeligt for fiskene, tværtimod 🙂

William den 2. — 7. juni 2013, 21:43

Måske skulle jeg lige tilføje til #14, at jeg antager, du har haft sæberester i din 'ikke-normale-fiskespand'.

#15: det med det kolde vand må afhænge af årstiden. Hvis der f. eks. er 28 grader i akvariet, og man tilsætter 25% 12 grader varmt vand om vinteren, så vil resultatet blive (3 x 28 + 1 x 12) / 4 = 24 grader. Det kunne måske give forkølelse, hvis fiskene i forvejen er svækkede. Ilten bliver alligevel ikke i vandet så længe, så enten kan man lade en spand vand (uden sæbe) stå til dagen efter, så vandet bliver varmere, eller bruge tempereret vand fra hanen.

Jeg ved ikke, om du så den udsendelse, hvor en akvariehandler havde haft sin bror til at hjælpe i butikken. Broderen havde fået til opgave at skifte vand i akvarierne, og havde slået så mange fisk ihjel ved at bruge koldt vand, at ejer-broderen måtte lukke butikken. Så direkte at sige, at koldt vand er godt for fiskene er lidt vel modigt.

Pseudo — 7. juni 2013, 21:56

Ja, man hører mange "lystfiskerhistorier 😀

viggo0 — 7. juni 2013, 22:03

#16: berømte Martin. Han skylder mig 800 kr.- eller noget i den dur (og mange andre flere tusinde). Så denne gang synes jeg faktisk det var helt fortjent. Han er en seriøs bondefanger, med mange hundredetusinde ude og svømme. Det handlede nu også om iskoldt vand. Og jeg tror såmænd, at butikken var på vej nedenom alligevel. Med hans ry, kan det i hvert fald ikke have været en guldgrupe. Iøvrigt så tror jeg ikke 28 til 24 grader er et problem for langt de fleste fisk. Men ja, man skal da gøre det med måde. Ellers så er jeg også tilhænger af relativt kolde vandskift. Men det er der selvfølgeligt meget delte meninger om 🙂

Pseudo — 7. juni 2013, 22:20

vigg0
Der er ingen der skal bilde mig ind at et par brødre der har rejst i brasilien og fanget fisk, lukker koldt vand ind i akvarier 😎
jeg har handlet 2 gange med martin, det var 2 gange for mege t:D

Pseudo — 7. juni 2013, 22:20

William den 2. — 7. juni 2013, 22:27

Jeg må tilstå, at jeg kun kender personen fra denne udsendelse, hvor fokus ikke var på akvarier, men på, at ejeren ikke ville se broderen. Vil det sige, at han stadig sælger fisk og måske endda på mindre fin vis?

mikk038q — 7. juni 2013, 22:29

En temperaturændring på 4 grader vil ikke skade de fleste fisk. Så det ser jeg ikke som et problem. Men som #18 skriver, der er forskel på koldt og iskoldt vand 😀 Men lad det nu ligge, håber ihvertfald der er kommet nogle brugbare svar til spørgsmålet 😛

Jesper Green — 7. juni 2013, 22:30

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1631

mikk038q — 7. juni 2013, 22:30

Og hvis du kommer til silkeborg en dag vil jeg sku gerne give dig nogle nye guppyer *santa*

Pseudo — 7. juni 2013, 23:36

[citat]Jeg må tilstå, at jeg kun kender personen fra denne udsendelse, hvor fokus ikke var på akvarier, men på, at ejeren ikke ville se broderen. Vil det sige, at han stadig sælger fisk og måske endda på mindre fin vis?[/citat]
Jeg tror tråden må forsætte i et andet forum

William den 2. — 7. juni 2013, 23:46

[citat]vigg0
Der er ingen der skal bilde mig ind at et par brødre der har rejst i brasilien og fanget fisk, lukker koldt vand ind i akvarier 😎
jeg har handlet 2 gange med martin, det var 2 gange for mege t:D[/citat]

Tja, det er jo altså ikke mig, der har åbnet for kritikken.

jtpuk — 14. juni 2013, 13:39

Sikke nogle gode indlæg der er kommet.
Jeg vil fra nu af (når jeg gør min ugentligt rengøring ved mit akvarie) tage 5 L fra og hælde 5L nyt vand i fra hanen. Jeg vil prøve at ramme en temp. På 25 grader, som vandet er i forvejen. Derefter hælder jeg lidt super safe i.

Regner med/håber på at købe nogle nye guppyer i løbet af næste uge.

Mikk038q>> det er sørme pænt af dig, men Silkeborg er nu ret langt væk. Men tak :-)

jtpuk — 22. juni 2013, 15:28

Hejsa igen. Så blev jeg en lykkelig Guppy ejer igen.
Akvariet blev i dag rengjort. Tog Ca. 5L fra og tilsat nyt vand. Nogle dråber af Aqua life.
Men nu svømmer alle mine fisk, udover en, kun oppe ved overfladen. Den sidste holder kun til i bunden...
Er det normalt? Er jo ret bange for at lave en kæmpe fejl igen...

AG17 — 27. juni 2013, 10:24

Hvor mange guppyer har du i? Giver du dem ilt? Har du planter? Akvarielys i 8-10 timer? Lys + planter = ilt. Kører filteret på fuld tryk? Er der cirkulation i vandet?

De dør jo af iltmangel, hvis der ikke er nok ilt.

krs1992 — 27. juni 2013, 10:54

Altså, har du kun skiftet 5 liter af det gamle vand, som alle dine fisk døde i? For det er jo sikkert stadig giftigt? Skynd dig at lave et vandskifte mere(et stort et med tempereret vand), og så sæt pumpen helt op til overfladen så der er god bevægelse i vandoverfladen, det giver mere ilt, hvis det da er ilt mangel.

saads — 1. juli 2013, 00:13

Du køber et nyt filter og i stedet for at bruge det gamle filter insats, så bruger du det nye? Er det sådan det skal forståes?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.