Hvad fejler min slørhale? :(

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sugemalene — 14. juni 2013, 14:35

Hej!
Jeg håber virkelig der er et klogt hoved ude bag skærmen der kan hjælpe mig og min slørhale!
Den 'har tabt guldet' ved hovedet, og lidt af den forreste del af kroppen. 🙁
Jeg er helt ny i fisk generelt, så derfor håber jeg at nogen kan hjælpe!

Lidt Info:
119 l. Akvarie
Har haft fisken i ca 3 uger
Den største ud af de 4 jeg har
Svømmer fint rundt, nipper i bunden, og spiser normalt.
Jeg fodrer med alm flager, rejer engang i mellem, og artemia som jeg selv klækker.

Lige et par billeder, beklager for den ringe kvalitet men håber i kan se noget!


P. Hyldeqvist — 14. juni 2013, 15:28

Jeg ved ikke om det er årsagen men den har i hvert fald et for lille et akvarie. Slørhaler skal have et akvarie på minimum 250 l 🙂

Jesper Green — 14. juni 2013, 20:49

#2 - Det passer så ikke....80 for en og 40 mere per extra fisk er min. anbefalet størrelse.

Er selve skællene væk?
Eller er den bare ved at skifte farve?
Går den sammen med maller? evt. siamesiske algeædere som kan æde dens skæl?

Farveskift er meget normalt ved slørhaler.

viggo0 — 14. juni 2013, 21:42

#3: det kommer jo også an på hvem man spørger 😉


#1: Hvorom alt er så går slørhalerne nok fint i et 119 liters indtil videre. Selve sygdommen må du nok udspecificere lidt. Eller ihvertfald tage nogle skarpe billeder...

Jesper Green — 14. juni 2013, 22:47

[citat]#3: det kommer jo også an på hvem man spørger 😉


#1: Hvorom alt er så går slørhalerne nok fint i et 119 liters indtil videre. Selve sygdommen må du nok udspecificere lidt. Eller ihvertfald tage nogle skarpe billeder...[/citat]


"Slørhale biblen" er der man kan hente den mest troværdige info.
De 250 liter er et tilfældigt tal 😉

viggo0 — 15. juni 2013, 00:39

#5: Tjaa... Hvis man synes en deformeret guldfisk der uden problemer kan blive 15-20 i diameter på et par år hører til i et 80 liters. Så er det helt troværdig info 🙂 Jeg er klar over, at de 15-20 cm. helt afhænger af hvilken slørhale man har. Men de hurtigst voksende kan sagtens nå en sådan størrelse på relativt kort tid. Så det er måske lidt nemt bare, at skære alle slørhaler over med en kam.

Nu er jeg ikke den store slørhale fan, og jeg ved heller ikke så meget om det. Men en fuldvoksen slørhale, af de større typer kan da umuligt stille sig tilfreds med et 80 liters. Her synes jeg 250 liter lyder som et betydeligt bedre bud. Selvom jeg nok hælder til noget endnu større. Men det er bare min holdning. Som jeg hverken har læst i nogen anerkendt bog, eller noget andet sted.

Hvorom, alt er så tjekkede jeg lige et par sider der så rimeligt seriøse ud, og der skriver de fleste +50 gallon, altså omkring 200 liter som minimum. Jeg ved godt, at det ikke umiddelbart er så troværdigt som en bog. Men 80 liter virker bare heller ikke særligt troværdigt på mig 😉


Men nok om det, det er jo egentligt ikke det tråden handler om, og det vigtigste er vel trodsalt, at de har rent vand, er sygdomsfri og bliver fodret fornuftigt.

Jesper Green — 15. juni 2013, 08:22

Jeg kunne heller ikke selv finde på at holde en i 80 liter, men henviser til eksperternes råd.
Og det er som sagt MINIMUM og ikke det optimale trivsels akvarie.

Herinde slynger folk bare tit et tal ud.
Et tal som skifter fra person til person og det synes jeg var useriøst.
Derfor lavede jeg en slørhale begynder guide ud fra ekspert info.

Folk må så selv bestemme om de vil følge råd fra Viggo0 fra Højbjerg, eller fra kilderne i bunden af min guide.
Jeg ved godt hvilke råd som jeg ville følge 🙂

Slørhale Begynder guide:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1615

Mvh
Jesper Green

P. Hyldeqvist — 15. juni 2013, 11:11

Okay jeg har bare hørt fra alle her inde siden jeg startede at guldfisk og slørhaler er meget misforståede fisk, og skal have min. 250 l (: Undskyld så

KevinR — 15. juni 2013, 11:55

#6 Enig,syntes det lyder dybt underligt at man kan sige at mindstemål på et akvarie til en fisk der nemt kan nå 30cm+ er 80 liter akvariet er kun ca 70 cm langt eller to af de samme fisk i et 120 liters der er 75-80 cm langt,det vil svare til at have et par guppyer i et 5,5 liters aquabox *skeptisk*

MarcP — 15. juni 2013, 12:07

Mon ikke man skulle vende tilbage til det som trådstarter spørger om og ikke diskutere størrelse på akvarie kontra fisk for gud ved hvilken gang inden for kort tid. 🙂

viggo0 — 15. juni 2013, 12:45

#7: haha! ... Nu er Viggo0 (Frederik) fra Højbjerg også en meget klog mand 😛
Men, ja det er ikke noget jeg vil mene jeg er ekspert i. Jeg undrer mig bare lidt.

Men ja, det ville være lækkert hvis trådstarter måske kunne uddybe situationen og symptomerne lidt, så vi kan komme videre 🙂

Jesper Green — 15. juni 2013, 19:26

[citat]Mon ikke man skulle vende tilbage til det som trådstarter spørger om og ikke diskutere størrelse på akvarie kontra fisk for gud ved hvilken gang inden for kort tid. 🙂[/citat]

Tjoo, men jeg venter stadig på svar på #3 før jeg kan gøre mere 🙂


[citat]#7: haha! ... Nu er Viggo0 (Frederik) fra Højbjerg også en meget klog mand 😛
Men, ja det er ikke noget jeg vil mene jeg er ekspert i. Jeg undrer mig bare lidt.
[/citat]

Det er også fair nok Frederik 🙂

Sugemalene — 15. juni 2013, 23:25

[citat]#2 - Det passer så ikke....80 for en og 40 mere per extra fisk er min. anbefalet størrelse.

Er selve skællene væk?
Eller er den bare ved at skifte farve?
Går den sammen med maller? evt. siamesiske algeædere som kan æde dens skæl?

Farveskift er meget normalt ved slørhaler.[/citat]

Umiddelbart ser det ikke ud som om skællene er væk, kun farven..
Er som sagt meget ny på området, så har ikke hørt om farveskift, kan du uddybe lidt? 🙂
Den går sammen med 1 lille sugemalle, som kun roder i bunden eller på glasset.,

Jesper Green — 16. juni 2013, 07:33

Det mest almindelige er når en sort ungfisk slørhale skifter fra til orange.
Men flere fisk skifter også fra hvid til orange og fra orange til hvid.
Det er ikke tegn på sygdom og fisken fejler ikke nødvendigvis noget.

Min 10 årige Fru. Tvilsen er ved at skifte fra Orange til Hvid....Langsomt, men mere og mere hele tiden.
Her kan du se før og efter billeder (hun er dog mere hvid nu).


....Og på denne gamle video kan du se en helt hvid Slørhale, som var totalt orange da jeg købte den 🙂
Fru. Tvilsen er også i videoen, som er fra dengang hvor hun var ung og fyldt med energi.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Altså, så længe din fisk opfører sig normalt og du giver den 40-50% frisk vand hver uge, så ville
jeg ikke bekymre mig over farveskiftet.

Mvh
Jesper Green

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.