aquael decolight duo plants

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Raagaard — 6. juli 2013, 11:52

Jeg ledere stadig efter en enkel, og fornuftig løsning på plantelys til mindre akvarier (45 til 100 ltr glasakvarier)

Jeg har fundet noget fra decolight, men lige meget hvilken Web eller forretning der reklamere med dem, har dem så ikke alligevel.
Jeg ved godt at duo boy er en mulighed, eller 8 13 ell. 18 w armature, men jeg leder efter mere lys end det kan give. (Ønsker ikke at plasteret til med 4, 5 eller 6 rør)

Er der overhovedet nogen som har erfaring med kompaktlys (kraftigt så advanced planter kan gro) uden det koster en milliard.
Jeg er modtager gerne input fra gør det selv folket ? Selvbyg. 😀

Raagaard — 6. juli 2013, 19:49

Hjælp slet ingen med erfaringer/selvlavede lys til planteakvarier ?

USB_akvariegødning — 7. juli 2013, 14:13

Du kan se et par forslag til at fremstille en lampe her http://www.akvariegoedning.dk/images/stories/billeder_til_artikler/Goer_det_selv/diy_akvarielampe/fremstil%20din%20egen%20lampe.pdf

den forholder sig ganske vist til traditionelle rør, men det er ikke noget problem at bruge cirkelformede, uformede m.v. istedet... eller for den sags skyld at anvende kompaktrør...

Villads — 7. juli 2013, 15:25

Her er den: http://www.amazon.de/Aquael-Lampe-Shrimp-11W/dp/B003URM26A/ref=sr_1_fkmr1_1?ie=UTF8&qid=1373203117&sr=8-1-fkmr1&keywords=AquaEl+Deco+Light
http://www.fish-fish-fish.com/decolight-duo-2x11w-marine

Og en fra dennerle: http://www.interaquaristik.de/Beleuchtung/Mini-Aufsteckleuchten/Dennerle-Nano-Light-11-Watt/a-10537/

Villads — 7. juli 2013, 15:27

http://www.aquaristika.de/AquaEl-Deco-Light-LED-Aufsteckleuchte.html

Raagaard — 8. juli 2013, 15:46

Hej begge.
Ja så vågnede "hajerne" da op 🙂
Tak for input..
Mit størsteproblem er at gennemskue kompaktrør og armature hjemmebyg.
Men det ender nok me Villads link til duo decolight.
Men tror i at det er nok lys til et planteakvarie på 40 ltr ? Skal jeg købe 2 ?
Bør det være den model som hedder plants ?
Jeg beklager alle spørgsmålene, men i nok dem som ved mest.

Jan

USB_akvariegødning — 8. juli 2013, 16:40

Hvis det er den her du tænker på http://www.fish-fish-fish.com/aquael?p=5
så er det såvidt jeg kan se en specialpære, det er i det mindste ikke noget jeg kender til..
det ser også ud til at være en "Buy and forget" løsning med lampens pris på 33£ og en erstatningslampe koster såvidt jeg kan se 17,69£ eller ca. 177,- kr. for en ny pære dvs. 2x hvis begge lyskilder skal skiftes, det er vist ikke troligt de sælger mange lyskilder, så når et rør eller pære går i lampen, kan man købe en ny...
Saltvandsversionen dur ikke til planter og planteversionen er der ikke opgivet nogen data på, så det er umuligt at sige noget præcist, hvis det rødlige rør/lampe har en holdbarhed som f.eks. Grolux rør, så vil den have en holdbarhed på 4-6 mdr. derefter er disse rør normalt brændt ud og der vil være tale om en ny lampe.. så det ville klart være en løsning jeg ville gå langt uden om...

Hvorimod Denerles lampe ser ud til at være en standard PL-L sokkel, så der vil du kunne finde nye rør mange steder og til helt andre priser, til gengæld ser det ud til at Denerles "kun" indeholder et enkelt rør, så der skal du nu nok op på 2 stk. ...
hvorvidt den leveres planteegnet er svært at sige,da der ingen data er på den lampe heller... men der kan hvertfald fås PL-L rør med farvekoderne 827, 830 og 840 og formentlig flere ...

Raagaard — 8. juli 2013, 21:41

Hej USB:
Good point.
Fandt dernnerlen på http://www.zooplus.dk/shop/fisk/belysning/nano_belysning/282474
Oven i købet til en ok pris, med 865 rør

Og ja røret (865) kan købes på lyskilder direkt for ingen penge..😀 2 af dem og så har jeg over 1 Wat pr liter
http://www.lyskilderdirekte.dk/ge-biax-s-e-11w-865-2g7-4p-daylight/

Det må prøves..

Jeg ligger billeder op hvis planterne kommer til at trives..

Jan

Raagaard — 8. juli 2013, 21:49

Sludder og vrøvl, så har jeg kun 22 Wat. Altså en halv Wat.
Det vel egentligt ikke nok ?
Jan

Villads — 8. juli 2013, 22:15

På den type lamper er pæren støbt eller limet ind i en krave der er skruet på spolen, så lampen er vandtæt. Se skruen på den viste lampe.
Derfor er pæren så dyr.
Jeg har lige købt en alm. G23 pære/rør og sat i denne type. http://shop.akvariebiksen.dk/68&product_id=374
Jeg har med vold adskilt pæren fra plastikkraven og sat den nye i, men mangler at gøre den vandtæt, så jeg tør have den hængende over vandet. Nogen forslag?
Dennerles løsning ligner den viste på en prik, men jeg har ikke nærstuderet Aquaels lampe.
Man kan ikke få nye pærer til den viste, derfor min uautoriserede løsning - nå ja, og så lige det med prisen.
Røret i den viste lampe er fantastisk til javamos, i et 25 l akv. Hvordan det går med andre planter ved jeg ikke.

Villads — 8. juli 2013, 22:18

Jeg købte mit rør her: http://www.greenline.dk/Lyskilder-14/PL-Kompaktroer-453
Der fås 4 farver, og jeg tog 865, for at mine guppyer ser godt ud.
Javamossetgror som sagt fantastisk under det.

Villads — 8. juli 2013, 22:24

Nåh jo, jeg ville tage 2 stk. til et 45 l.

USB_akvariegødning — 8. juli 2013, 22:41

Hvad der er nok lys, kommer helt an på hvilke planter du ønsker at holde, man skal huske at holde sig for øje at de små nano akvarier som oftest kun er 30 cm i højden eller noget i den dur og det gør alene at lyset trænger meget længere ned i vandet ikraft af den mindre modstand vandsøjlen yder overfor især det rødlige lys...
man skal regne med at lyset aftager(det røde) ca. 70% på de første 30 cm og derefter falder det en smule så de næste 30 cm er måske plus 55%, har desværre ikke nogle konkrete tal, men det ligger i den størrelsesorden hvis det følger reduktionen af Lux værdierne gennem akvariet...
men du kan prøve at regne lux ud via formlen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/45-planter-generelt/54-generelt-planteakvarium?start=1

Villads, man kan få krympeflex der indehold en tætningslim,... de kan formentlig fås i så stor størrelse at de også passer over en lampe.. man klipper et passende stykke af og når det er sat på plads, kan det varmes op med f.eks. en hårtørrer, det smelter limen og krymper "yderhuden", så alt der er indenfor "flexets" område vil efterfølgende være vandtæt, men aner ikke lige hvem der forhandler, det... evt. må du alliere dig med en af teknikkerne hos TDC, især kabelfolkenen burde vide hvad det drejer sig om... snakker du godt med dem i en af butikkerne kan det måske også være en mulighed evt. hos diverse elektronik-forretninger både fysisk og på nettet ...

Villads — 8. juli 2013, 23:10

Her er det er hul ned i plastikkraven der sidder omkring røret der skal lukkes. Det er gjort med en meget hård gummiskive, som jeg har ødelagt, for at få røret fri.
Jeg tænkte på noget voks, a' la bivoks jeg har liggende, men kom lige i tanke om varmen.
Måske moddellervoks kan bruges. Hvor er det nu jeg har lagt det? *uhh* 😀

Villads — 8. juli 2013, 23:11

Hov forresten, den du linker til Jørn er ikke en G23.

Hovsa! Det er Raagård der linker. 😛

Raagaard — 8. juli 2013, 23:28

Villads: Lampen jeg linker til. Mener du at røret ikke kan skiftes, uden vold ? Hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Med hensyn til vandtæt. Er det ikke nok med dækglas under. Du vil måske have åbent akvarie..

USB: jeg ønsker op imod 1 Wat pr liter, med høj lumen. vil forsøge mig med svære planter.

Jeg prøver lige at følge med i gør det selv led tråden som køre pt. Den er godt nok interessant, måske det er løsningen for mig, men damn der er mange # så har svært ved at gennemskue hvad der er billigst, bedst, hvordan det samles, og hvilke materialer.

Raagaard

Villads — 9. juli 2013, 00:08

Du kan købe et nyt rør til Dennerlelampen. Det er dyrt, fordi det sidder på den plastikkrave der gør det vandtæt.
Jeg kan ikke finde et nyt rør til den jeg linker til, derfor fusker jeg med at skifte røret selv, og genbruge plastikkraven.
Det krævede noget vold, og fingerfærdighed, og det vil være det samme på Dennerlelampen hvis du vil købe et billigt rør, i stedet for de originale.

Jeg kører både med og uden dækglas på det akv. hvor jeg bruger lampen.
Med dækglas er jeg knap så bekymret, men man ved jo aldrig om der lige sker noget når man har glasset af, og roder i akv.
De gode lamper kan tåle at falde i vandet. I hvert fald kortvarigt.

USB_akvariegødning — 9. juli 2013, 01:33

Villads, hvis du ikke finder remedierne, så kan du lave lidt saltdej eller trylledej tror jeg ungerne kalder det, det skulle kunne holde til varmen, ellers vil jeg tro, med mindre den er meget spidsfindig den gummipakning at et stykke vandslange, der fås i mange tykkelser og dimensioner, f.eks. hos Bauhaus kan gøre det... evt. kan der findes en gummimuffe hos en teknisk forretning....
har du først det, kan du formentlig stadig bruge den foreslåede løsning....

jeg kender ikke lamperne, har aldrig haft en i hånden desværre, så jeg er nødt til at bruge billedmaterialet for at se hvad der er tale om, ... men jeg kan så se at jeg ikke "gættede" helt forkert....
men det kan vel ikke passe at der ikke kan fås en lampe i den dur med standard rør, ellers er det godt nok et dyrt bekendtskab...

Raagaard... ja led-tråden er ekstrem lang og det fortsætter... med hensyn til LED, tror jeg man er nødt til at gøre op hvad man vil, er der tale om man vil belyse fisk og langsomme planter, så er det næsten ligegyldigt hvad man vælger.. til gengæld vil man have planterne til at fungere optimalt, så skal man gå efter det og det giver så også en noget dyrere løsning, men mon ikke det kommer tilbage i den sidste ende i kraft af velvoksne og sunde planter, så der er en del hensyn at tage med hensyn til plantevenlige dioder, spredning af lys, spektral fordeling m. m. så valget her er faktisk betydeligt vanskeligere end det er at vælge lys ud fra de traditionelle belysningsmedier... og det bliver ikke lettere efterhånden som forskerne finder på mere og mere...

1 watt er ekstremt meget pr. liter især hvis der er reflektorer på ... har du ingen erfaring fra tidligere vil jeg foreslå dig at holde lyset mellem 0,8 og 0,9 watt pr. liter og forsøge dig der først... der er lige det med jo mere lys man har jo mindre skal der til og også i langt mindre tidsrum for at noget går galt... går noget galt kan det dreje sig om sekunder ved så højt lys før alle planter er ramt af næringsmangler og dermed har man akvariet fuldt af alger tilsvarende vil man måske have en hel dag at opdage forholdet i ved en traditionel belysning... og uanset så skal planterne vænnes til gradvist, tænder man så skarpt et lys over dem pludseligt, så kan de faktisk gå i chock, der er mere eller mindre ingen planter der er beregnet til at blive udsat for højfjeldssol fra det ene øjeblik til det andet, der er man nødt til at efterligne naturen og skrue gradvist op i løbet af dagen... ikke fordi planterne ikke reagerer på det, det er nærmest det at de gør der er problemet... planter reagerer i løbet af picosekunder på belysning dog vil de mere kemisk prægede forløb i planten foregå langsommere... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/forum/Plantefysiologi/22135-Hvor-hurtigt-reagerer-planterne-p%C3%A5-lys
af samme årsag vil man f.eks. kunne se visse plantetyper der hvis kraftigt lys slukkes hurtigt, også kan danne blærer eller måske vabler på bladene hvis dette sker... har personligt oplevet det med en Hygrophila guyanensis... fænomenet gør at planten kan stå i stampe meget længe inden den overvinder sådan et forhold ... vi snakker ikke dage her, men op til uger inden den kommer igang igen ... det vil formentlig være forskel fra plante til plante hvor hurtigt den kan genoptage vækst eller man kan sige hvor hårdt ramt den bliver i sådan en situation...

Villads — 9. juli 2013, 03:03

Den lampe jeg købte, hos avifauna, kan vi ikke få rør til.
Det vidste jeg da jeg købte den, men den kostede kun 100.-kr så det var udmærket.
Den har lyst i mere end 3 år, og først det sidste halve års tid har den ikke været kraftig nok til at javamosset kunne trives.
Da det er guppyerne der er 1. prioriteten gør det intet.
Nu kommer den endda til virke mindst en gang mere så det er super.

Dennerlelampen kan man få ekstra rør til, men de koster vist ca. 13 Euro, så ja, det er dyrt.
Vil man fuske ligesom jeg, kommer den ned på ca. 40kr. 🙂

Jeg fandt modellervoksen, og prøver med det.

Raagaard — 10. juli 2013, 21:33

Hej Villads og USB

USB: mener du at led stadig ikke er godt nok lys? Så vil jeg forholde mig til gør det selv lampe/rør

Når i bygger selv, hvilke sted foretrækker i at handle. Jeg tænker specialt de vare som er vist i USB #3 link tl opskrift på lampe.
Jeg synes ikke jeg kan finde fatninger og modstand de gængse steder?

Og lige et lille spørgsmål til kassen? Limer i, eller skruer ?
På forhånd tak.
Raagaard

Raagaard — 10. juli 2013, 21:40

EHF jeg kan vist blive ved:P
Lige en mere.
Hvor får i alu-reflektorer fra, nogle ideer?
De koster kassen i akvarieforretningerne*blink*
Raagaard

USB_akvariegødning — 11. juli 2013, 01:26

LED er en kompliceret sag, du kan se denne tråd der formentlig stadig kører vil jeg tro, men den er lang... til gengæld vil jeg mene den dækker langt det meste http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1524454#SiteEnd

De fleste køber led-bånd eller lignende uden egentlig at have andet øjemed end at spare nogle penge, det er fint til en lille guppybalje som Villads f.eks. har med en tot mos, der vil det meste kunne gå... men så snart du kommer op i noget større og især hvis du har mere krævende planter, så er der mange andre hensyn at tage og der vil jeg også mene at økonomien i det er så som så, snarere at det meget nemt gå hen og bliver noget dyrere både i indkøb og el-forbrug, men det fremgår af tråden der er henvist til ....

Den eller de muligheder der er nævnt i den artikel om selvbyg, er som jeg forhåbentlig skriver i indledningen ikke noget konkret eksempel, men skal snarere ses som et lille ide-katalog til at lave noget selv, derfor er der ikke nogle direkte links til hvor man kan købe tingene, så det kræver at man går på google og der vil formentlig herhjemme være en del som f.eks. den lokale el-installatør der ser måbende ud hvis man kommer og vil købe fatninger til T5, men hvis han virkelig vil, kan han selvfølgelig skaffe sådan noget hjem... materiale listen er benævnt med de korrekte navne for f.eks. fatningerne der hedder G5, men prøv f.eks. at søg på google på det engelske navn "lamp socket G5", så vil der næsten med garanti dukke en del op eller på tysk "g5 fassungen" bl.a. vil der være en række Ebay muligheder ...
Det samme gælder egentlig for de øvrige ting. Mange kan skaffes direkte fra det lokale byggemarked som hyldebærene samt at de formentlig også kan levere polycarbonatet... fastleder ledning kan købes i f.eks. Harald Nyborg...
Nogle af tingene har jeg på shoppen, og der vil formentlig blive udbygget med noget mere den dag der er en decideret web-shop klar...
Hvis man anvender en diode løsning i forb. med lampen vil kantlisten dermed også kunne være langt mindre end angivet i artiklen, dens formål er at skærme af for lyset og evt. at give mulighed for at fiksere et vandtæt plexi underlag så man kan anvende lidt elektronik uden at det bliver udsat for fordampning eller vandstænk direkte fra akvariet.. dioder kan fås vandtætte og det er lavspænding det drejer sig om, så der er langt mindre risiko for at noget går galt hvad det elektriske angår.

kassen... tjahhh... det kommer an på hvilken løsning man vælger og dimensionerne, jeg har selv lavet noget for en del år siden af douglas-plade, som iøvrigt er vandfast, den lampe er lige blevet smidt væk her fornyligt, og har holdt siden 1984, hvor den blev bygget og var stadig fuldt funktionsdygtig, jeg havde bare ikke længere mulighed for at have den, den fyldte godt op og var til et 325 liter, bygget til T8 i sin tid og senere modificeret til T5, så den har egentlig været i brug i mere end 20 år. Den var udelukkende skruet sammen.
Polycarbonat og Plexiglas ville jeg personligt lime, da det ofte vil svække materialet hvis man sætter skruer i, eller så skal skruerne være gennemgående således at man decideret spænder materialet sammen...
så begge dele kan altså være en mulighed alt efter materiale valg..

reflektorer kender jeg ikke til at man kan købe andre steder end de traditionelle akvarieforretninger eller netshops... at de koster kassen, skal sammenholdes med deres værdi, de giver et næsten 100% merudbytte hvad lyset angår uden at det koster penge på el-budgettet, så det skal man tage med i overvejelserne, og monterer man dem korrekt, så de ikke udsættes for vandstænk og lign. så holder de nærmest evigt... som f.eks. hvis de monteres på den rigtige side af en plexiplade...
Man kan også anvende folie en såkaldt spejlfolie, der svarer lidt til det akvastabil anvender på deres gamle modeller, men denne folie har det med at blive gennemsigtig når den har været udsat for tilstrækkelig varme tilstrækkeligt længe, så den har altså en begrænset holdbarhed og det er svært selv at forme en reflektor der virkelig vender lyset de rigtige steder hen, men man kan bruge det til reflekterende beklædning indvendigt f.eks. men det er altså unødvendigt hvis man investerer i reflektorer... søg på google på "spejlfolie", så dukker der formentlig en del op...

Villads — 11. juli 2013, 04:06

Jeg bygger ikke selv, bortset fra en helt primitiv model, lavet af en hvid klodskasse med sølvpapir indv. og en fatning med en sparepære i. 😀
Den virker fint der hvor den ligger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.