Kan man forlænge kuren mod hvide pletter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

smk — 30. september 2013, 20:50

Overskriften siger vist det meste ;-)

Min søns fisk er angrebet af hvide pletter. Har givet medicin i tre dage, som skulle være en fuld kur. På indlægssedlen står der at man med forsigtighed kan forlænge kuren nogle dage. Hvad er jeres erfaringer med det?? Nogle af fiskene har nemlig stadig hvide pletter, de er blevet klart færre og mindre, men de er dog stadig. Ville I vove at fortsætte kuren? Og hvad skal jeg ellers stille op?

AG17 — 30. september 2013, 21:37

Søg på varmekur eller saltkur?

Fritidsfiskeren — 30. september 2013, 21:39

Hvilken medicin er der brugt?

smk — 30. september 2013, 21:42

Jeg har brugt esha exit.

Kviller — 30. september 2013, 21:51

Hvis du har mulighed for det, så skal du hæve temperaturen til 30 grader i en uge. Det virker på den måde, at parasitterne ikke kan yngle ved den temperatur, men de voksne individer kan godt leve i op til en uge. Så det er vigtigt, at temperaturen på intet tidspunkt kommer under 30 grader.

Fritidsfiskeren — 30. september 2013, 21:56

Det er ellers rigtig virksomt middel mod sygdommen Ichthyophthirius, jeg bruger det selv med godt resultat. 🙂

Hvis du har kulfilter i akvariet, skal du fjerne det når du medicinerer, kullet neutraliserer virkningen af medicinen. 🙁

Skift halvdelen af vandet og giv en ny behandling efter indlægssedlen.

Hvis ikke det hjælper kan jeg anbefale Costapur F, det dækker et lidt bredere spekter af parasitter. 😉

Lady D — 30. september 2013, 21:57

Du kan supplere varme kuren med ultra fint hakket hvidløg parasitterne kan ikke lide "lugten" når fisken sveder og forlader så hurtige fisken. Det virkede for mig.

Fritidsfiskeren — 2. oktober 2013, 19:32

Hej smk.

Har du fået has på de hvide pletter.? *blink*

Det er jo altid rart med lidt feedback, andre kan måske få nogle tips de selv kan bruge. 😉

smk — 2. oktober 2013, 22:26

#8. Det ser ud til at jeg fik has på dem :-) Fulgte dit råd med det store vandskift og en ekstra kur. De har fået sidste omgang medicin her til aften, men jeg kan ikke få øje på en eneste hvid plet :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.