HMF filter - nye ideer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lars.Spiderman — 10. oktober 2013, 18:40

Tænker at forsøge mig med HMF filter. Har læst om det i flere omgange og kan rigtig godt lide ideen med det.
Skal til at bygge et nyt akvarie op og her skal det forsøges.

jeg har et par spørgsmål. Måske nogle af jer har noget erfaring eller ideer omkring det.

1. Hvad er forskellen på at bruge luft og powerhead, andet end støjen?
2. Alt det bundfald der normalt produceres, skal vel stadigvæk fjernes manuelt? En spandpumpe tager jo lidt af det, men hvad med HMF filteret.
3. Og er der noget der har forsøgt sig med at lave filteret fra bunden af akvariet, således at man får en "bule" eller "bjerg" på bunden i stedet for. Jeg tænker man kan plante mos på det, og således skjule det.

Det var ihvertfald min tanke at få mos til at gro på filteret under alle omstændigheder. Det kunne se super flot ud.
Har læst om det, men har aldrig set nogen billeder af at det er lykkedes.

Det virker lidt træls at have filteret i siden, selvom det ser elegant ud når der er to stks. et i hvert hjørne. Men det vil jo være dobbelt op på alle omkostninger (næsten) eller?

Hvad med f.eks. at lave det i midten af akvariet som en søjle. Nogen der har prøvet det?

Mvh Lars

viggo0 — 10. oktober 2013, 20:57

Et HMF filter er netop en dejlig størrelse, da man jo selv kan bestemme udformningen. Jeg synes, at en søjle lyder som en meget god idé! Jeg ville dog kigge mere på muligheden for, at plante javabregne og anubias i væggen istedet for mos. En mosvæg kan godt stoppe filteret ret effektivt til.

Et HMF filter er udelukkende til biologisk filtrering, så ja det holder ikke bunden ren 🙂

Forskellen imellem powerhead og luftedrevet er dels, at det er besværligt (ikke umuligt), at lave det så udstrømningen ikke sidder i toppen ved brug af et stigrør (luft). Dels at luft bruger meget mindre strøm i forehold til antal liter du kan flytte. Derudover er du sikker på, at vandet er godt iltet igennem hvis du bruger et stigrør.

Har du overvejet en søjle som er placeret inde i et 'bjerg' af sten eller trærødder? Det ville ikke forstyrre flowet særligt meget (i modsætning til, hvad du risikerer hvis du beplanter det) og det ville have potentiale til, at kunne se vandvittigt (😉) godt ud!

Det er sådan noget jeg synes kunne være superfedt, at prøve en dag!

Jeg ville nok holde mig fra, at lave det helt under vand, da man helst skal kunne komme til klartvandsrummet (teknikrummet) rimeligt let.

Fyr gerne nogle flere spørgsmål afsted spiderman! - du virker som om du er opsat på, at gøre det ordentligt første gang. Thumbs up!

olesev — 10. oktober 2013, 22:32

Hej Lars
Det lyder spændende med dine ideer. Jeg skal selv til at indrette et 530L med hmf, og vil følge din tråd og se hvad ideer der kommer. Hvor stort er dit akvarie, og hvad skal der gå i det.

Vh
Ole

passatb5 — 11. oktober 2013, 11:00

Her et bud på et hjørne hmf med 50mm grov filter materiale, der dog er opgraderet til 100mm 😎

olesev — 11. oktober 2013, 11:23

#4 pæn løsning. Hvorfor har du hmf foran indsugning til spandpumpe?

passatb5 — 11. oktober 2013, 13:33

Tjo, det er primært fordi jeg har rokker i akvariet og da de ikke tåler berøring med akvariets varmelegeme, er det gemt af vejen derinde osse 😉
Udover det har jeg jo så osse en grovfiltrering af vandet inden det suser ned i min fluval fx6

olesev — 11. oktober 2013, 13:45

ok. Smart.

Thors — 11. oktober 2013, 18:11

# 4
Havde tænkt mig at lave en på samme måde, dog vil jeg bruge Back to Nature Slimline, moduler til at holde svampen på plads, og så en i hver ende af mit 720 liter. :O)

CF — 11. oktober 2013, 18:24

det her er osse en mulighed http://www.aqua-mac.de/aquaristikshop/

Lars.Spiderman — 13. oktober 2013, 09:13

#2
Tak for din response.
Ja, jeg forsøger at gøre det smartest første gang.
Jeg har tidligere haft mit akvarie i god balance, så jeg egentlig bare fyldte lidt vand på igennem et års tid. Lavede også vandskift nogle gange. Var dejligt at se.
Det var der jeg begyndte at interreseret mig for HMF, da det er et enkelt og smukt filter.
Jeg har forøvrigt også bygget en spejle baggrund på ovennævnte akvarie. Men jeg syntes måske ikke det var så flot som jeg havde troet. Og nej, det var ikke fordi jeg kunne se mit eget ansigt. De var vinklet. 😀

Du skriver at jeg skal kunne komme til teknik.
Hvis man nu laver "bjerget" og bruger luft, så der der vel praktisk talt intet teknik involveret?
Forudsat at varmelegeme placeres andetsteds.

Det lyder som en rigtig god ide at lave det i et bjerg af sten eller rødder.
Fik en sjov ide. Hvorfor ikke lave en væg fyldt med småsten. Det må virke ligesom med filtermateriale?
Men se væsentlig pænere ud.
Kunne evt. kombinere de to, så man bruge lidt tyndere filtermatriale men opbygge væggen med småsten foran.

Nogle indspark?

Med hensyn til mos på væggen.
Da jeg tænker du har ret med hensyn til at det vil stoppe filteret lidt til. Men kan man ikke bare skrue op for ens powerhead/luft?
Velvidende at det bruger lidt mere strøm.

#3
Jeg har er lidt splittet. Jeg er vild med Pragtsmerlinger som jeg tidligere har haft. Men er flirter også med tanken om guramier. Og jeg tænker at guramier passer super godt med HMF filteret, der jo ikke giver det store flow (tror jeg?)

Jeg har et 250L. Overvejer at købe et 500-900 L. Men jeg tænker jeg skal forsøge mig med HMF først i 250L.

Jeg havde forøvrigt tænkt at forsøge i et 770-900L at lave forskellige biotoper i det.
Men det er en super svær øvelse. Men jeg tror måske godt det kan lade sig gøre.

Ville være flot at have sand og sten i en ende, gående over i en frodig bevoksning i den anden.
Kunne også være skægt at have forskellige arter og se om de holdt sig i "deres" ende.

KasperK/Lolland — 13. oktober 2013, 11:20

[citat]#2
Med hensyn til mos på væggen.
Da jeg tænker du har ret med hensyn til at det vil stoppe filteret lidt til. Men kan man ikke bare skrue op for ens powerhead/luft?
Velvidende at det bruger lidt mere strøm.
[/citat]

Mnjoeh, men hvis filteret er stoppet til, er der jo heller ingen vandgennemstrømning. Så kan det for så vidt være hujende ligegyldigt, hvilke, og hvor mange, PH's man putter i, filteret løber tør for vand!

viggo0 — 13. oktober 2013, 11:35

#10: her har 11 helt ret. Omkring småsten og den slags, så er de faktisk ikke nær så effektive som en filtermåtte. Jeg tror filtermåtten er den eneste fornuftige løsning her. Det jeg tænker, er at man kan dække den med noget større dekoration, rødder store sten og den slags. Det skulle der ikke være de store problemer i. Den største fordel ved HMF er netop, at du har et helt jævnt flow igennem en kæmpe overflade, det er netop det som ingen andre filtre kan og det er derfor hmf filtre blandt andet er så gode som de er. Planter man mos på baggrunden (kan dog plantes på et gitter foran baggrunden hvis det er). Eller fylder man bagrunden med småsten er det en ting man hurtigt vil ødelægge i filteret. Og så kan man vel næsten ligesågodt skjule et inv. juwel filter 😉

Ang. at komme til teknikken. Det er simpelthen et must, også selvom der kun er koblet et enkelt stigrør til. På et eller andet tidspunkt er der helt sikkert en situation hvor du har brug for at rette lidt på noget, eller tjekke om det er stoppet eller noget. Og så vil du hade dig selv for ikke, at lave det lidt mere brugervenligt 😉 - Jeg har efterhånden prøvet det i adskillige andre DIY projekter jeg har kastet mig ud i...

Gaston — 13. oktober 2013, 12:02

Her er en video med, en der har en mosvæg på HMF filteret.

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Mynthen — 13. oktober 2013, 13:30

Jeg er glad for mit hmf filter, men jeg ville ikke turde lade noget gro på det, da jeg i ny og næ er nødt til at tage det op og rense det. Bl.a. havde jeg engang en der passede fiskene og gav dem for meget flagefoder (nok til 2 måneder på 1 uge), det stoppede filteret og det måtte renses 4-5 gange før det kørte normalt igen. Ellers skyller jeg det ca hver 3 måned, når gennemstrømningen falder. Det skal lige siges at jeg har mexikanske tanglopper i baljen, de kan godt lide at bo i filteret og det hjælper til med at stoppe det, men det er ikke kun dem der stopper det.

viggo0 — 13. oktober 2013, 13:42

#14: hvis et HMF filter er lavet korrekt (20 ppi svamp, med 5 cm. tykkelse, og stor nok overflade, korrekt dimensioneret pumpe, klartvandskammer osv.) og hvis man ikke har dyr boende i det, vil det sådan set aldrig rigtigt skulle renses 🙂

Lars.Spiderman — 13. oktober 2013, 13:43

#13
Tak for video. Det er noget ligende jeg har læst om. Brugte samme type mos.

#12
Det helt essentielle i HMF (som jeg forstår det) er den store overfalde hvorpå bakterier mv. kan gro.
Det er klart at der er nødt til at være et vist flow igennem for at nærer bakterier mv.

Men jeg tænker at hvis man nu laver filter lidt større og derved får større overflade. Så går der også længere tid inden det lukker, hvis man planter mos på?
Men måske er det en ligegyldig debat, da man jo ligeså godt kan dække det som du foreslår i #2.
Men det ville give noget mere frihed.

#12
Jeg tænker du har ret omkring teknik. Fleksibilitet er tit undervurderet. :-)

Er der nogen der har erfaring for hvor langt tid man kan have et HMF kørende?
Jeg har læst flere steder at vi snakker år.
Jeg kan se at #14 er på korttidsbasis. 😎

Jeg vil undersøge lidt mere omkring HMF og så tager jeg beslutning om jeg "tør" forsøge mig med mos på. At placere det på bunden har jeg opgivet.

viggo0 — 13. oktober 2013, 13:44

#13: jeg kan se på opbygningen af hans filter og hans akvarie, at man ikke skal tage alt hvad han siger for gode varer 😉 Men det er et meget godt forsøg og jeg er helt sikker på, at den del af filteret med mos og planter er mindre effektiv end den del uden...

viggo0 — 13. oktober 2013, 13:46

#16: se #12 (jeg tænker på sætningen "kan dog plantes på et gitter foran baggrunden hvis det er"), #15 og #17 🙂

Lars.Spiderman — 13. oktober 2013, 14:13

#17
Tænkte selv det samme omkring ham. :-)

Hugo — 13. oktober 2013, 15:06

Hold arealet for øje med hmf
Udgaven som er afbilledet i #4 skal rensen ind imellem, den udgave svare jo til et alm. indvendigt filter, bare drevet af luft.

Jeg bruger selv luftdrevet hmf i hele gavlenden i alle opdrædtspytter , det første kørte i 4 år hvorefter det blev renset, fordi akvariet blev lagt om, ud over det har jeg ikke prøvet at rense mine hmf filtre.
Jeg bruger 20ppi i 5cm tykkelse.

Thors — 13. oktober 2013, 20:24

# 20

Når du skriver #Hold arealet for øje med hmf", hvad siger du så til den model som i #4, dog bare i begge ender af akvariet ( Her en 720 liter ) og med en 20ppi, i 5 cm ???? Kan det gå an ???
Vil helst ikke har svampen helt ud på forruden,🙁

Hugo — 13. oktober 2013, 20:29

Jamen hvis hver ende er ½ dækket, så har man jo samme areal, som en gavlende.

Jeg plejer at skubbe måtten helt op mod sideruden , ved frontglasset, og så lave hulrum bagtil.
På den måde er der faktisk ikke mere end 2½ cm af måtten som er synlig i frontruden.
Er gavlen synlig, så klæber man folie på ydersiden, så man ikke skal glo på hæverter m.m.

Thors — 13. oktober 2013, 20:37

Ville bruge sådan en i hver ende : http://www.unimati.biz/product.asp?product=1610. ville dette ikke kunne gå ???

viggo0 — 13. oktober 2013, 20:40

#23: formentligt, pas nu på, at du ikke hijacker tråden 🙂

Thors — 13. oktober 2013, 20:43

Var ikke meningen *rødmer**rødmer**rødmer*

passatb5 — 14. oktober 2013, 10:22

#20
Netop af denne årsag at jeg i dette tilfælde har valgt 10ppi (grov måtte) for at det ikke slammer for hurtigt til, dog har jeg det i 10cm tykkelse, men jeg har jo lavet det sådan med en kant i bunden, så jeg let kan tage måtten op og rense den, uden at sand suser ind i klarvandsrummet 😉

viggo0 — 14. oktober 2013, 11:02

#26: har du forsøgt, at rense den endnu? - sådan nogle måtter indeholder jo en masse skidt, og når du så hiver dem op af vandet skyldes en masse af det ud i akvariet 🙂 derudover så skal det nok stoppe såfremt det er en 10 cm. måtte. Idéen med en 20 ppi, 5 cm. måtte er netop, at skidtet bliver trukket ind i klartvandskammeret ved relativt lav cirkulation. Jeg ved ikke hvor stor en forskel det gør når nu du har valgt en 10 ppi. Giv endeligt feedback på hvordan du synes der går. Jeg ser desværre ikke de samme enorme fordele i din løsning som i et traditionelt HMF filter. Når man tænker på, at det formentligt kunne konstrueres et tilsvarende hmf filter, der fylder det samme, som med garanti ikke skal renses og som har en større effektiv overflade.

passatb5 — 14. oktober 2013, 11:27

Tja, jeg kan jo kun konstatere at der kommer snavs i mit spandfilter, så gennemgang er der ihvertfald, så nej, jeg har ikke renset min måtte endnu.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.