Aflive akvarie og sygdom?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

orlof — 22. oktober 2013, 21:42

Hej.
Jeg ved at dette spørgsmål kan virke provokerende på nogle folk, men jeg har efter svære overvejelser besluttet at aflive mine fisk pga. sygdom.🙁
Sygdommen pt. er bugvattersot. Jeg ønsker at "genbruge" mit akvarie og pumpe, men hvordan sikrer jeg at al sygdom er væk? Tænker om sygdommen vil "dø ud" af sig selv efter X antal dage/uger? Eller om man er nødt til at koge ALT? Og starte fra 0....
Jeg har flg. medicin i huset;
Medica TremaEx, (det virksomme stof er Praziquantel).
Sera med Tremazol (også Praziquantel).
Og Faunamor (virksomt stof Methylthioniumchlorid).
Nogle af disse der kan udrydde sygdommen ved at køre X stykke tid inden ny opstart?
Håber nogle kan komme med seriøs hjælp, har ikke brug for "dunk oveni hovedet" pt...

ThomasBallerup — 22. oktober 2013, 21:52

dyr er jo dyr og ikke menesker.. er de uhelbredelige syge, bør ejeren træffe den svære belutning
også at tage ansvaret for en hurtig og smærtefri død, det skylder man sine dyr..

fredrik — 22. oktober 2013, 21:58

orlof — 22. oktober 2013, 22:24

Tak for jeres venlige svar. Beslutningen har ikke været nem.
#3. Jeg har været i to forskellige forretninger med en vandprøve, og begge steder viste at der intet er galt. Desværre vil jeg næsten sige 🙁 De testede begge steder for flere ting.

Villads — 23. oktober 2013, 08:11

Man kan ikke kurere bugvattersot med salt. Basta!

SDLC — 23. oktober 2013, 08:59

Prøv at skifte foder - jeg har haft samme udfordring da jeg gik fra et mærke til et andet. Ud af ingen ting og ingen problemer siden starten med det ene mærke - mistede jeg inden for 1 måned 6 fisk med Bugvattersot. Skiftede tilbage til det oprindelige mærke - og jeg har ingen problemer overhovedet nu.

ThomasBallerup — 23. oktober 2013, 09:54

SDLC ville du være sød at skrive hvilke fisk og hvilke typer foder

SDLC — 23. oktober 2013, 10:46

Jeg mistede - 3 Stk. Hyphessobrycon flammeus, 1 Stk Zebra Fisk & 2 Stk Xiphophorus maculatus - da jeg begyndte at bruge flagefoder fra Dogmann.
Nu bruger jeg igen flagefoder fra Tetra (Tetramin) - det koster lidt mere - men hellere det en fisk der dør.

orlof — 23. oktober 2013, 15:06

Igen tak for jeres svar. De fisk det drejer sig om er slørhaler. Der har fra dag et været problemer med de fisk af forskellige årsager. Derfor vil jeg nu tage det drastiske valg at aflive:(
Det jeg ønsker at vide er, hvordan udrydder jeg sygdommen, så nye beboere ikke får samme sygdom? Er det en sygdom der uddør når der i et stykke tid ikke er nogen vært? Eller skal jeg benytte medicin, og lade det køre i et vist stykke tid?
På forhånd tak. Anette.

AG17 — 23. oktober 2013, 15:16

#5 Hvad er kuren mod bugvattersot?

SDLC — 23. oktober 2013, 15:32

Bugvattersot smitter kun hvis de andre fisk spiser den døde fisk - ellers smitter de (fiskene) ikke hinanden. Hvis du alligevel vil nedlægge akvariet - så rengør det hele inklusiv planter og bundgrus (Og selvfølgelig al mekanik).
Jeg har selv rengjort nogle akvarier med en Klor opløsning - det dræber alle bakterier - men er også meget skadeligt for fiskene. Derfor er det vigtigt at vaske efter med rent vand så al klor lugt er væk. Jeg ved at der er mange der er imod klor - af gode grunde - kan være der er andre og bedre muligheder jeg ikke kender til?

Husk når du starter op igen med det hele - så er alle gavnlige bakterier jo væk - så disse skal startes op igen med en korrekt opstart.

fredrik — 23. oktober 2013, 16:15

AG17 — 23. oktober 2013, 16:24

Hjælp til bugvattersot: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1550719

fredrik — 23. oktober 2013, 16:37

AG17 — 23. oktober 2013, 17:17

#14 Er der catfight?😀 Basta!

Men er det så Epsom salt? Basta!

fredrik — 23. oktober 2013, 17:24

fredrik — 23. oktober 2013, 17:32

AG17 — 23. oktober 2013, 19:19

#17 Enig. Middelhavssalt er vel uden tilsat jod. Men kraftigere end almindelig hussalt. Hvor meget skal der så i pr. liter vand? 1/2 gram?

fredrik — 23. oktober 2013, 19:26

Villads — 23. oktober 2013, 19:50

#17 Ja, jeg kunne godt ha' uddybet, men jeg var træt, både rent fysisk, men også af at læse om alle de sygdomme salt pludselig kan helbrede efter medicinforbuddet.
Salt ses nu som den rene mirakelmedicin, der kan kurere alt fra hvide pletter til slangebid.
Det kan det selvfølgelig ikke.
For at det ikke skulle stå uimodsagt her skrev jeg kort, at salt ikke kan kurere bugvattersot.
Det kan epsomsalt heller ikke, selv om det måske kan drive noget vand ud.

Bugvattersot er en bakterieinfektion, der nedbryder de indre organer.
Når nyrer og lever ophører med at virke udskilles affaldsstoffferne i bughulen, så fisken svulmer voldsomt op. Sært nok kan fisken leve og spise stadigvæk.
Salt kan ikke helbrede og genskabe de ødelagte organer, og det kan epsomsalt heller ikke.
Epsomsalt er dog vanddrivende, og kan måske lette trykket. Det ved jeg ikke nok om, men fisken dør alligevel, for organerne er ødelagte og ophørt med at fungere.
For mange fisk, måske de fleste gælder det at når de er svulmet op er de sikre på at dø langsomt.

Jeg har bemærket at der kan gøres noget for guldfisk, men præcis hvad og hvordan ved jeg ikke, men salt kan altså ikke helbrede ødelagte organer. Basta!
Det jeg ved er at når bugvattersot opdages før organerne har taget skade, kan det helbredes med medicin. Ikke salt, og ikke altid med succes.

Vel slap jeg nemt om ved #5, men ikke så nemt som alle de husrådsmedicinere, der ikke gider studere de sygdomme vores fisk kan lide af, men bare løber med på den første den bedste røverhistorie om mirakelmedicin.

#18 og du hygger dig og vrøvles løs, uden hoved og hale. Salt er salt, om det kommer fra en saltmine eller fra et hav. Der er ingen forskel i virkningen, og den smule jod der tilsætttes køkkensalt har ingen betydning for saltets virkninger i akvariet.

Nu så jeg lige den bog der. Der står ikke at salt helbreder bugvattersot, men noget om salt og det osmotiske tryk. Du er nødt til at lære at læse disse ting ordentligt, før du kan have held med rådgive i offentlig fora.
At andre fumler lige så meget rundt i tekster og løse rygter, gør ikke en forkert oplysning korrekt, men det gør mig træt, og ind imellem en smule kort for hovedet.

Jesper Green — 23. oktober 2013, 20:16

[citat]Inden du gør det drastiske... Har du prøvet med salt ? Bugvattersot er væske ophobning i kroppen på fiskene, Fisk ud skiller væske gennem deres skind/krop det kan de ikke derfor svulmer de op, Og ved at bruge salt ændre du dine vandværdier radikalt.. Jeg har haft held med den kur en del gange...

Men det er meget vigtigt at du finder ud af hvorfor du får det.... det hjælper jo ikke af helbrede hvis de så bare får det igen. Der er et eller andet galt med dine vand værdier......

1 til 1.5 gram salt pr L vand og hæv temp 3 til 4 grader.

Ps det skader ikke at prøve det hvis du ikke allerrede har prøvet......

Held og lykke[/citat]

Det vil jeg kraftigt fraråde, da salt belaster fiskens organer endnu mere!!!
Epsom salt er en andet sag, da det trækker væske ud af en bugvattersothævet fisk.

Alm. salt til slørhaler med dropsy/bugvattersot advares der imod i diverse slørhale forum.

Jesper Green — 23. oktober 2013, 20:20

[citat]Igen tak for jeres svar. De fisk det drejer sig om er slørhaler. Der har fra dag et været problemer med de fisk af forskellige årsager. Derfor vil jeg nu tage det drastiske valg at aflive:(
Det jeg ønsker at vide er, hvordan udrydder jeg sygdommen, så nye beboere ikke får samme sygdom? Er det en sygdom der uddør når der i et stykke tid ikke er nogen vært? Eller skal jeg benytte medicin, og lade det køre i et vist stykke tid?
På forhånd tak. Anette.[/citat]


Jeg er så ked af, at dine sidste slørhaler nu også er blevet syge 🙁
De kan nu også være meget sarte.

Det sker desværre ofte, at slørhaler får dropsy/bugvattersot.

Behandling af slørhaler med dropsy:
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1550719

Forstår godt, at du nu opgiver 🙁

Mvh
Jesper

Claus S — 23. oktober 2013, 20:29

#20
Endelig en ordentlig forklaring.

malawicarsten — 23. oktober 2013, 20:30

Her er lidt information mht salt og jod:
http://www.malawicarsten.dk/test/default.asp?iID=HHKKKH

Bugvattersot kommer af en bakterie ved navnet Clostridium difficile og der kan læses meget emre om den sygdom her
http://www.malawicarsten.dk/test/default.asp?iID=HGJFGD

Og her er lidt fra Herlev Hospital omkring forholdsregler
http://www.herlevhospital.dk/NR/rdonlyres/E42FCDA0-6CD0-4669-909E-E65E22C27156/0/InformationsmaterialeCdiff_jan12.pdf

Lidt fra Statens serum institut:
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/Generelle%20temaer/Clostridium%20difficile.aspx

Og en sidebemærkning da jeg har prøvet det på min egen krop.:
Metronidazol får man hvis man bliver åbnet op i maven ved blindtarmsoperation, dog ikke ved kikkertoperation.

fredrik — 23. oktober 2013, 20:36

AG17 — 23. oktober 2013, 20:45

Men kan man så bruge Epsom Salt til alle fisk?

fredrik — 23. oktober 2013, 20:48

malawicarsten — 23. oktober 2013, 20:50

Salt kan godt bruges, ved hvide pletter

Bakterier "nakker" det desværre ikke

orlof — 24. oktober 2013, 19:47

Tak for alle jeres venlige og lærerige svar. Jeg synes det er skønt at få viden og erfaringer fra andre. Og jeg synes det er dejligt at vi alle har hver vores erfaring.
Men plan er;
aflive fisk 🙁,
bestille metronidazole,
lade akvariet køre til medicin når frem,
fjerne og koge filtermateriale (eller købe nyt),
skifte så meget vand som muligt,
påfylde medicin og
lade pumpe køre uden filtermateriale i ca. tre uger.
Derefter skifte vand igen, samle filter, og starte filtret langsomt op.
Til jul vil jeg ønske mig fisk, og så skal det akvarie knageme køre uden problemer *blink*
Lyder planen helt ude i hampen, eller rimelig fornuftig?

Raagaard — 27. oktober 2013, 11:32

Hej Olof.
Når du alligevel går så drastisk til værks, så ville jeg tage konsekvensen og begynde helt forfra. Så har du en langt større chance for at sygdommen er helt ude af akvariet, envidere spare du tid og penge til medicin. OB's: at koge grus mm. Dræber parasitter og bakterier/virus. Er også en mulighed. Raagaard.

Jesper Green — 27. oktober 2013, 14:46

[citat]Hej Olof.
Når du alligevel går så drastisk til værks, så ville jeg tage konsekvensen og begynde helt forfra. Så har du en langt større chance for at sygdommen er helt ude af akvariet, envidere spare du tid og penge til medicin. OB's: at koge grus mm. Dræber parasitter og bakterier/virus. Er også en mulighed. Raagaard. [/citat]

Enig!

orlof — 27. oktober 2013, 20:46

Hej. Det bliver også løsningen, om end det ikke kan desinficeres det hele. Tænker på selve akvariet og fuger deri. Akvariet er spritnyt, så jeg vil ikke "mis"-handle det.
Men medicin er bestilt, og afsendt fra forhandleren. Så nu er det spændende hvor hurtigt (eller langsomt det når frem) *skeptisk*
Dette har været den sværeste beslutning i min tid med fisk, og håber ikke jeg igen kommer i en lignende situation.
Tak for alle jeres venlige svar, hjælp og gode råd.
Anette.

Jesper Green — 28. oktober 2013, 05:54

Velbekomme....Håber du får medvind igen snart 🙂

orlof — 2. november 2013, 13:41

I dag kom Metronidazole. Rimelig hurtig levering. Så nu starter den store behandling af akvarie. Spandpumpen bliver jo "dræbt", så jeg vil ved opstart lægge filtersvampen fra det lille akvarie i spandpumpen, og håber derved at kunne starte hurtigt op. Det drejer sig om forholdsvis få, og små fisk, så tror ikke filtret bliver hårdt belastet. De kommer til at muntre sig med god plads 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.