Betjeningsvejledning til Fluval 204
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Hjorten201 — 23. oktober 2013, 14:51
AndersFR — 23. oktober 2013, 15:04
Tue T — 23. oktober 2013, 15:17
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1045799
Bruger #339463 — 24. oktober 2013, 00:38
Har du evt. en engelsk kan du sikkert sammenholde nogle billeder fra den med nedenstående.
Link til brugsanvisning på engelsk: http://uk.hagen.com/File/d4dcaa66-d455-4b8d-a318-f5c7cd682277
Brugsanvisning
Læs grundig før installation og i ibrugtagning
Indledning
For at få fuld nytte og forståelse af denne udvendige pumpe, anbefales det at denne manual følges nøje. Undladelse heraf kan resultere i tab af fisk og beskadigelse af pumpen. Gem denne manual til senere brug.
Denne Fluval pumpe indeholder det mest avancerede pumpe- og filtersystem som teknologien kan præstere i dag. Den har talrige brugerfaciliteter, og tilbyder både en bedre kontrol af vekselvirkningen mellem pumpe og akvarium, samt opfylder akvaristens ønske om at kontrollere vandets karakteristika. Nu kan Fluval pumper mere end nogensinde rumme en stor mængde filtermaterialer, og mere end nogen anden sammenlignelig filter. Mellem 4 og 8 filtermedier, afhængig af model, kan anvendes i separate filterindsatser.
Filterindsatserne kan anvendes helt efter den enkeltes behov og individuelle situation. Fluval filtrene er fleksible og tilfredsstiller kravene fra såvel begynderen som den mere avancerede akvarist.
Fluval udvendige pumper forbedrer filtermaterialernes anvendelse og forøger på samme tid filtreringsarealet dramatisk. Vandet må passere gennem alle filtermedier, før det returneres til akvariet. I stedet for blot at løbe den direkte vej gennem filtermaterialerne, ledes vandet i disse 4. generations Fluval pumper gennem filteret i et komplekst mønster. Herved forlænges den tid, som vandet er i berøring med de mange filtermoduler. Fluval pumpens firkantede facon forøger filterets volumen med 35-55% i forhold til de traditionelle, cylinderformede filterpumper, og forbedrer samtidig vandets gennemstrømning.
Fluval filtrene indeholder en større mængde af filtermaterialer. Dette forøger filtersystemets levetid og effektivitet. Behovet for vedligeholdelse nedsættes og vandets generelle renhed forbliver konstant.
Konventionelle filtre tilstoppes hurtigere og fungerer ikke så effektiv som Fluval. Fluval's mange filterindsatse presser vandet ind i mange kanaler og mønstre, hvilket forøger kontakttiden og renser vandet fuldstændig. Andre filtre kan ikke opnå det samme rensningsgrad af vandet. De forøger ikke gennemstrømningen tilstrækkelig til at kompensere for den manglende filtervolumen og kontakttid. Udvendige filterpumper skal placeres under, ved siden af eller bag akvariet. Derved forringer de ikke fiskenes og akvariets skønhed. Fluval filterpumper er ideelle til de situationer, hvor man ønsker pumpen placeret fjernt fra akvariet.
Fluval's 4. generation: Avanceret filter design
Fluval motorfiltre f.1 er udviklet til at give en optimal akvariefiltrering ved anvendelse af en alsidig kombination af mekanisk og biologisk filtrering. Dette resulterer i sundere fisk og større trivsel af planterne. Fluval filterpumper leveres komplet med filtermaterialer. Der findes et stort udvalg af andre filtermaterialer, til at løse de mere avancerede filteropgaver, som kræves af den moderne akvarist.
Motordel
Fluval's motor er hermetisk forseglet med epoxy for at sikre, at den vil fungere uden problemer under alle forhold. Den kræver ikke væske- eller luftkøling, og kan placeres i et lukket skab med begrænset luftcirkulation. Designet er ekstremt energibesparende og giver et lille energiforbrug.
Fluval filterpumper kræver ingen vedligeholdelse af motoren. Motoren har ingen bevægelige dele ud over rotoren.
Rotor og keramisk rotoraksel f.2
Fluval filterpumper forøger effektiviteten og holdbarheden gennem en udskiftelig keramisk rotoraksel. Den kan let udskiftes, fungerer lydløst og motorens levetid og effektivitet forøges.
Selvrensende rotorhjul f.3
Enheden med rotorakslen har en skyllekanal, til at holde enheden ren under drift. Fine smudspartikler og affald fra rotorhjulet bliver skyllet ud, og nedsætter herved behovet for vedligeholdelse.
Mekanisk filtrering - filterskum f.4
Filterskummet er indsat i en bekvem, delelig ramme. Filterskummet opfanger større affaldspartikler, og forhindrer en tilstopning af det biologiske filterområde. Filterskummet sørger for en effektiv, mekanisk filtrering. Filterskummets massive overflade fanger og tilbageholder større affaldspartikler. Mens vandet passerer gennem filteret, nedbrydes affaldet til mindre partikler.
Biologisk filtrering - stabelbare filtermoduler f..5
Modulerne giver fuld adgang til alle filtermaterialer. De tillader hel eller delvis udskiftning af filtermaterialer, afhængigt af brugerens ønsker. Filtermaterialer opbruges i forskellig hastighed. M.h.t. det biologiske filtermateriale, anbefales det, kun at foretage delvis udskiftning, så akvariets biologiske balance ikke forstyrres. Fluval's filtermoduler gør det let at foretage en hel eller delvis udskiftning af filtermaterialerne.
Justerbar afgangsdyse f.6
Fluval's 4. generations afgangsdyse har et nyt design, der giver mange fordele: kraftig strøm i akvariet, drejelig horisontal udstrømsretning, og mulighed for udstrømning over, ved eller under vandoverfladen, alt efter akvaristens ønske. En vigtig egenskab ved enhver pumpe er, hvorledes den tilfører ny ilt til vandet. Fluval giver en glimrende overfladebevægelse.
Selvansugning f.7
En simpel pumpebevægelse på ansugningspumpen starter vandgennemstrømningen.
Aqua-Stop ventil f.8
Aqua-Stop indretningen gør det muligt at fjerne slangerne fra filteret i et trin. Aqua-Stop ventilen lukker automatisk for vandet fra akvariet til filteret. Det gør det let at foretage vedligeholdelse, uden at skulle fjerne slangerne helt.
Låseklemmer f.9
To kraftige klemmer holder motoren fast på filterenheden. Motoren frigøres fra filterets sugefatning ved simpelthen at løfte klemmerne op.
Omløbermøtrikker f.10
Sikre forbindelser sørger for en tæt og drypfri lukning af alle slangetilslutninger.
Kriterier for filtervalg
Gennemstrømning Fluval filterpumper fås i fire størrelser, der klarer alle akvarier, fra det mindste til det største kommercielle akvarium. Ydelsen begynder ved 480 liter pr. time og op til 1300 liter pr. time, afhængigt af model. Vigtige faktorer ved valg af ethvert filter er filtervolumen og ydelse. Kombinationen er essensen i god filtrering.
Et andet vigtig aspekt er vandcirkulationen f.1 og iltningen. Dette er vigtigt for bakterierne og den biologiske filtrering. Jo mere vand der filtreres pr. time, jo renere vil akvariet være.
Fluval's kombination af kontakttid og gennemstrømning giver en ideelle filtreringsfunktion.
Filteroverflade f.4 f.5
Fluval har altid udnyttet mest muligt af filterbeholderens volumen. Med den 4. generation har Fluval defineret vandgennemstrømningen på en helt ny måde og skaffet plads til endnu mere filtermateriale, og forøget det gennemstrømmende vands kontakt med materialer på dets vej gennem filteret. Jo større filtervolumen, jo større mekanisk filtreringskapacitet og biologisk aktivitet kan filteret klare. Fluval opfylder alle disse kriterier.
Fluval driftsegenskaber
Indsugningsrøret er direkte forbundet med ind-/afgangsblokken, som kan placeres hvor som helst på akvariekanten. Fortrinsvis placeres den, hvor den kan skjules af akvariedekorationer. Det mest almindelige sted er akvariets bagvæg. Indsugningsrøret suger vand og snavs ind i filteret fra området nær bunden ved hjælp af siphonvirkningen.
Vandet strømmer gennem indgangsenheden og ind i indgangskammeret. Her passerer det gennem den dobbelte filtersvamp, som tilbageholder det meste af de faste affaldsstoffer. Herefter strømmer det under det første filtermodul og begynder herefter turen op gennem gitteret og resten af filtermaterialerne. Pumpen suger vandet op gennem filtermodulerne, hvor det kommer i kontakt med de enkelte filtermaterialer. Filtermodulerne giver store kombinationsmuligheder med hensyn til valg af filtermaterial
Hjorten201 — 24. oktober 2013, 15:29
Godt fundet.
Til Tonny
Stort arbejde du har lavet der. Jeg vil gerne have oversættelsen som en pdf-fil. Send til jens.emborg@it.dk.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.