Ensom guppy?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fr12e — 26. oktober 2013, 15:33

Hej
Jeg havde to guppyer, men den ene er død nu 🙁
Den der er tilbage er helt alene, da der ud over den kun er maller i akvariet.
Mit spørgsmål er så om min guppy er ensom nu? Den svømmer rundt helt selv og jeg ved ikke om jeg skal købe en ny ven til den eller om den måske godt kan lide at have akvariet for sig selv?
Jeg synes den ser ensom ud, men ved ikke helt, så håber der er nogen derude med lidt mere erfaring derude end mig 🙂

KasperK/Lolland — 26. oktober 2013, 16:22

Har længe spekuleret på, hvordan en fisk ser ud, når den er ensom. Der kan du tilsyneladende hjælpe. 😉

Nej, din guppy er ikke ensom. Den har formentlig ikke engang registreret, at den anden ikke svømmer rundt i akvariet længere. Om du skal købe en anden guppy bestemmer du sådan set selv.

fr12e — 26. oktober 2013, 16:43

Okay, det er godt 🙂
Tak for hjælpen

mipe — 26. oktober 2013, 18:04

Guppyer er flokdyr og har det bedst sammen med flere artsfæller, helst mindst 5-6 stykker, ellers ser man tit at de bliver inaktive og i værste tilfælde bare sygner hen ligeså stille og dør!

ThomasBallerup — 26. oktober 2013, 21:32

netop mipe.. jeg har flere arter fisk i samme akvarie, og det er da helt tydeligt
at lige børn leger bedst, eller åbenbart har en form for tiltrækningskraft på hinanden,
for guppyerne holder sig jo fint sammen, og er ikke bange for andre, eller generet af dem,
men de svømmer tydeligt mere ofte i retning af en anden guppy, end alle mulige andre tilfældige fisk.

Villads — 27. oktober 2013, 02:03

Jeg er på linje med mipe, men hvis den ikke viser tegn på at mistrives, så er der ikke problemer, men man ser tit at enlige guppyer bliver inaktive og bare står og hænger i vandet.

Bruger #784120 — 27. oktober 2013, 08:03

Hvis, og læg mærke til at jeg skriver hvis, fisk har følser og sanse. Så er jeg sikker på at de lige som deres ligesinde, mennesket, har forskellige oplevelser og følser af den samme handling.
Så jeg vil spørge den.

Når det er sagt, ja så er jeg enig med Mikael og Villas om at guppyer er flok dyr, og derfor ofte fortrækker at være over 5 stk.

heidi48 — 5. februar 2015, 12:05

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Andre fisk' til 'Akvariesiden.dk - Levendefødende tandkarper' af heidi48

heidi48 — 5. februar 2015, 12:07

Obs! Denne tråd er 2 år gammel, så problemet med den ensomme guppy er ikke aktuelt mere.
😀 Heidi

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.