Frostfoder kontra levende foder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DanielJensen — 7. marts 2014, 19:45

Hej. Jeg har aldrig prøvet frostfoder, kun levende myggelarver for mange år siden.

Hvad er egentligt fordele og ulemper ved begge?

Læste at hvis mine hvid skybjerg skal formere sig, så skal de have noget af ovenstående fremfor flagefoder.

Frederikkp — 7. marts 2014, 21:59

ulempen ved levende foder er at vandet det lever i rådner og at det ikke har så lang en holdbarhedstid, hvorimod at frost foder bare ligger i fryseren og så tager du den op og trykker en klump ud og ind i fryseren igen 😀

DanielJensen — 7. marts 2014, 23:47

Bliver det levende foder ikke hurtigt spist?😀

Hvad er frostfoder? Myggelarver eller dafnier i frossen tilstand?

MSV — 8. marts 2014, 10:27

Frostfoder er, som du selv gætter på, myggelaver, dafnier og artemia i frossen tilstand. Artemia er rejeæg, hvor skallen er fjernet. Så i princippet: Små, u-udviklede rejeyngel.

Hvis du vil prøve dig med frostfoder, vil jeg anbefale dig at tø terningen op på en underkop eller lign. først. Hvis du har små fisk, så som rød neon, så mos foderet lidt inden - især myggelarverne - da fiskene ikke kan gabe over så store mundfulde.
Grunden til at tø terningen op først er, at den ellers vil flyde som en solid klump i overfladen i relativt lang tid. Selv tager jeg en teske og tilføjer lidt af foderet ad gangen, så det hele ikke bare ender på bunden med det samme. Men prøv dig frem!

flyvefisk — 8. marts 2014, 11:50

...en lille rettelse til #4: Afskallet artemiaæg handles ikke som frostfoder, det er ikke nødvendigt, da de holder ganske fint uden frysning. Frosset artemia er frosne artemia nauplier, altså udviklingstrinnet efter klækning af æggene, eller det kan også være artemia rejen i et lidt senere udviklingstrin, som er frosset.

MSV — 8. marts 2014, 12:04

Ah, tak for rettelsen, flyvefisk 🙂 Jeg havde bare googlet ordet for at finde en forklaring. Måske skulle wikipedia blive opdateret på det punkt 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.