"Spirulina-malet" sten. Fremmer narturlig adfærd.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

F Andersen — 11. marts 2014, 19:58

Jeg har længe haft en stor bøtte spirulina-pulver stående, hvad jeg tidligere har brugt til burfugle. Så det kan jeg jo ligesåvel give til fiskene. Jeg har før med succes, lavet nogle stick's til rejer ved at blande pulveret med calcium, hakket spinat og vand til en fed dej for så at lave små stick's og tørre dem over brændeovnen. Men når cichliderne æder disse, plumrer det vandet en del.
Jeg fandt så ud af at blande spirulina'en med vand til en maling.
Har så fundet nogle sten i knytnævestørelse med en god flad side og grov struktur, for så at male den flade side med en ren pensel.
Når så de er godt tørre, ligger jeg de grønne sten ned i akvariet.
Fiskene ser ud til at sætte stor pris på at græsse af stenene som de gør naturligt. Og de par timer de bruger på det, glemmer de helt at tæske rundt efter hinanden. Selvfølgelig er der nogle som vil have stenene for sig selv, men i sidste ende kommer alle til fadet.
Jeg tænker at man sikkert kan bruge en anden mere flad genstand frem for sten, for at gøre det lidt lettere at håndterer når det skal i og op af akvariet . Det skal bare have en grov overflade så fiskene skal arbejde lidt for at gnave det af.
Hermed en idé i andre mbuna-nørder kan afprøve hvis ikke metoden er kendt i forvejen.
Og sugemallerne nyder det også😛

AE — 11. marts 2014, 20:13

Pas på dine mbunaer ikke får for meget spirulina. Ulempen med spirulina er at det gir dine mbuna grimme sorte pigment pletter såfremt de får for meget. Det tager adskillige måneder før sådanne pigment pletter forsvinder og er absolut ikke kønt.

Mvh AE

F Andersen — 11. marts 2014, 20:43

Okay det var jeg ikke klar over. Men eftersom det er et ganske tyndt lag der bliver penslet på, er det ganske lidt pulver jeg bruger. Ikke mere end en kvart teske. Det er heller ikke hver dag de får.

Michael A — 11. marts 2014, 22:02

Super ide, godt fundet på!

Bruger #669501 — 12. marts 2014, 06:56

Det er satme smart:-) og ideen kunne jo fint adopteres til at omfatte noget andet foder, og så samme metode.. Knust flagefoder og så give det et par lag? Tror jeg sgu der skal eksperimenteres lidt med:-) men som allan siger, så har vi jo nok alle set feks. Goldens der nærmest er sortbrogede. Og det er nøjagtig hvad spirulina i nogen videre mængder gør ved mbuna... Hvis du nyder at se noget fødesøgning, så er et skoldet salat blad monteret på en sten med en elastik også et stort hit:-) mvh. Ken

F Andersen — 12. marts 2014, 09:44

Ca hvor meget (lidt) er tilstrækkeligt inden det går galt?
Ydermere har jeg også ofret nogle algebolde/moskugler fra da jeg havde rejer. Disse nyder fiskene også at knave af. De har nu ligget der et par måneder og der er stadig lidt tilbage. De holder sig også fint grønne på trods af den hårde behandling.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.