En erfaring rigere

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tankpasseren — 13. marts 2014, 19:51

Jeg startede mit selskabsakvarium op okt. sidste år. Selv om det ikke er et planteakvarium med heftigt lys co2 og den slags, vil jeg stadig gerne have en frodig plantevækst med nemme ikke-lyskrævende planter. Så jeg kører med Happy Life Plant flydende gødning og Easy Life fyldende kulstof. Jeg har smidt en del "JBL De 7 kugler" i, i starten og efterfølgende stoppet TetraPlant Crypto gødnings tappeletter i bundlaget med et par mdr. mellemrum. Planterne har vokset langsomt, men stabilt.

Det er ikke fordi jeg synes den gødning jeg bruger er specielt dyr, men kan man spare lidt, så gør man jo gerne det.Så da jeg så at man kan købe en "gødningspakke" på en hjemmeside med afmålte poser med rexolin, jern og Osmocotekugler for et rimeligt beløb, blev jeg interesseret i at prøve det. Man følger opskriften med at mosle det hele sammen i 1 kg. ler og laver sine egne ler gødningskugler. Prisen var ca. 150 kr for det hele, inkl. ler jeg købte i en lokal butik og jeg havde 4 gange så mange kugler if. til prisen på samme antal JBL kugler.

Desværre var først efter jeg havde lavet mine gødningskugler, at jeg falder over div. tråde hvor folk beklager sig over at jernet farver vandet te brunt. Nå, men der gives som svar, at det skyldes kuglerne ikke er begravet dybt nok i bundlaget. Da mine lerkugler er rustrøde, vælger jeg at sikre mig yderligere ved at pakke dem alle ind i et ekstra lag ler for at undgå for hurtig udsivning af jern.

Jeg har flodsand bund, så jeg tænker at grusbund måske også har noget at sige med hurtig udsivning og farvning. Jeg begraver ca. 25 kugler dybt i sandet med det ekstra lag ler om. De næste 10 dage er mit vand da også klart og fint og mine planter begynder at vokse en smule hurtigere. Så jeg tænker at den hellige grav er velforvaret.
Sådan så det ud dagen efter jeg havde smidt kuglerne i

Min kæreste og jeg har først vinterferie i denne uge, så vi tager i sommerhus søndag til onsdag.Da vi kommer hjem onsdag har akvarievandet fået et "dejligt" tefarvet skær *doh* Så det ekstra lag ler og sandbund har bare forsinket processen. Det hjælper altså ikke en dyt at begrave kuglerne dybt. Heldigvis er udsivningen langsom og det hjalp allerede at skifte 100 L vand i dag. Så det fortsætter jeg med de næste fire dage frem til søndag, som er den ugentlige vandskifte dag. Jeg håber at jernet til den tid er færdig med at sive ud, ellers må jeg skifte vand et par gange el. tre om ugen til det stopper.

Det skal dog siges at mine planter vokser en smule hurtigere end med de kommercielle gødnings kugler og tabs, men ikke nok til at jeg gider leve med farvet vand el. for at spare lidt penge.
To uger efter DIY kuglerne kom iMisfarvningen er heldigvis så svag at kameraret ikke kan gengive det, men det kan tydeligt ses med det blotte øje.

Jeg er blevet en erfaring rigere og holder mig fremover til den gødning jeg plejer. Skal der fut i planterne, så er vi ude i hele gøjemøget med high-tech plante akvarier og jeg ønsker bare et pænt beplantet selvskabs akvarium. Så jeg "amatør gøder" og ser tålmodigt på at mine planter vokser langsomt, men sikkert og for fremtiden sker det kun i klart vand:P

USB_akvariegødning — 14. marts 2014, 08:14

Det er fordi den pgl. jerngødning leveres med en forkert form for chelatering som kaldes EDDHA chelatering, det vil slet og ret farve vandet og det kan det gøre i lang tid og så er det iøvrigt helt unødvendigt hvis den rette mængde Rexolin Apn anvendes, men det har den fordel at være stabilt langt op i det basiske område, rækker faktisk til en Ph 12 og egner sig derved godt til blå-ler/dekorationsler, at den lertype så har andre ulemper er en anden snak...
vil man have noget der ikke farver vandet skal man anvende en af disse tre typer for chelatering DTPA, men den kræver at Ph er max. 7,5... HEDTA max. Ph7 og sidst EDTA med en Ph på max. 6,5


Her er tilført 1 milliliter af en færdigblandet flydende EDDHA jerngødning d. 15.7-2013 og det ser stadig sådan ud... så farven kan holde meget længe og det er givetvis ikke noget man gider have i sit akvarium... hvor bakterierne ganske vist gør et pænt indhug i det, men det tager tid...
Så længe leret ikke kan binde det, vil det afgive farve... og leret er formentlig mættet alene med rexolinen og kan ikke binde jernet også... er man uheldig vil sådan noget kunne give en opblomstring i bakterierne som kan give helt mælkehvidt vand...

tankpasseren — 14. marts 2014, 08:51

Ja, det er desværre ikke alle som ved hvad de sælger, selv om det lyder overbevisende for en ukyndig som mig. Resten af kuglerne er smidt ud og jeg skulle også have gjort det med dem alle da jeg læste om misfarvning, men der var jo et plausibelt svar på tråden. Det passede så bare ikke. "Heldigvis" har jeg kun sat 25 kugler i et 720 L, så jeg tror jeg undgår de helt store katastrofer. Jeg vil skifte 80 L vand dagligt til det klarer op. 80 L tager mig 30 min, så det er overkommeligt. Hvad jeg ville fortælle med mit indlæg, er som jeg var inde på i #1: "Hvad vil du?" Et plante akvarium, så gå "all in" med lys CO2 det rigtige bundlag m.m. Et selskabsakvarium, så gød med sikre produkter til formålet og accepter at planterne tager langt tid om at blive store og heller ikke bliver så flotte som i et planteakvarium, men stadig med et pænt resultat med nemme planter.Jeg er til det sidste:)

tankpasseren — 16. marts 2014, 13:09

Jeg skiftede 200 L vand over torsdag og fredag og 80 L i dag (mit faste ugentlige vandskift)og ved hvert skift er farven reduceret, men kommer igen i løbet af dagen. Så der jo ikke andet at gøre end at vente, for jeg blev enig med mig selv om at daglige vandskift er op ad bakke når jernet siver langsomt ud. Så hellere skifte en ekstra gang i løbet af ugen hvis farven bliver for voldsom.

Jeg kom i tanke om at du bl.a. skrev "... så farven kan holde meget længe og det er givetvis ikke noget man gider have i sit akvarium... hvor bakterierne ganske vist gør et pænt indhug i det, men det tager tid..." Betyder det at bakterierne som bl.a. er i mit filter vil "æde jernet"? El. hvordan skal jeg forstå det? Hvis det er tilfældet, så er der håb forude idet jeg har 30L biohjul i mit filter.

USB_akvariegødning — 16. marts 2014, 14:11

ja, bakterierne har et forbrug, men det er lille og som jeg skrev vil det tage sin tid før man vil kunne se en forskel på det grundlag og det er på det nærmeste ikke en løsning ... som du ser på billedet har det stået sådan næsten et år, der er også bakterier tilstede samt endda en del planter, men jeg kan ikke se nogen reduktion i farven på den tid, så man kan vist godt kalde det langtidsholdbart...

Grunden til at det bliver ved at farve op hos dig er at det der er blandet i leret langsomt vil sive ud i vandfasen og dermed farve vandet igen og igen,... det kan blive en langtidsforestilling...
Men hvis det er muligt, kan du indsætte noget aktivt kul i dit filter, det vil formentlig kunne absorbere en del af farven, men skal jævnligt fornys for at have en virkning...

tankpasseren — 3. maj 2014, 22:49

Opdatering. Her små 9 uger efter jeg smed ler kuglerne i, er vandet endelig klaret op igen. Det er ikke mere end par dage siden der stadig var et rødlig skær i vandet. Mine planter har dog vokset med rimelig fart indtil for ca. 14 dage siden. Så nu har jeg puttet nogle kommercielle gødningstabs i og satser på det i stedet. Ikke mere DIY til mig:|

Viborgfisk — 4. maj 2014, 07:37

lige en tilføjelsen, prøv at lave denne opskrift den virker... kører med den som bundlagsgødning i mit planteakvarie... den kan nemlig også bruges som gødningskugler...
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/53-gordetselv/222-usb-bundlagsgodning

Zico — 4. maj 2014, 07:51

Er det her du kører med det du omtaler ?? det er nu ikke voldsomt plantevækst du har 🙂 eller for den sags skyld ret mange planter 🙂

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/akvarier/show/?ID=9889

Har du et nyere billedet Viborgfisk ?

Viborgfisk — 4. maj 2014, 17:34

ja det er det jeg kører med.. arhhh få planter kan blive til mange...

Tynder ud i planterne ca 14. dag... og kan flyde en 5L spand hvergang...

billedet her er taget den. 8/11-2013


dette er tager den 27/1-2014

tankpasseren — 4. maj 2014, 18:49

#9 Der ser jo frodigt og godt ud:) Tillægsspørgsmål: Hvad er den flotte sugemalle for en?

Viborgfisk — 4. maj 2014, 18:58

Gibbiceps - http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11173

Viborgfisk — 4. maj 2014, 19:09

men mange tak for det #10 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.