Hjælp til akvariebord
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mailund — 17. marts 2014, 08:06
Jeg har lige købt et akvarie på 180L. Egentlig var min plan at sætte det på min Malm kommode m/6 skuffer fra Ikea. Men jeg endte simpelthen med at tage vandet ud igen, da jeg fik dårlige nerver over hvorvidt det kunne bære eller ej. Jeg har læst omkring det på nettet, og der er meget delte meninger! Jeg har dog ikke kunne finde noget om, om det er muligt på en måde at understøtte kommoden, så jeg er sikker på at det kan bære. Er Der nogle som har nogle idéer hertil?
Hvis ikke det løser sig med kommoden har jeg overvejet at bygge noget selv i træ, så hvis der er nogle inputs ift. dette må i også gerne byde ind. 🙂
Mvh.
Michelle
mauri3000 — 17. marts 2014, 09:06
Så det er da et forsøg værd at ringe til dem og spørge.
Nu kender jeg ikke møblet, men at det skal kunne holde til ca 200 kg, er vel ikke utænkeligt.
Evt, så må det stives af med et kryds på bagsiden.
Fritidsfiskeren — 17. marts 2014, 17:36
Jeg ville ikke turde sætte et akvarie større end 100 liter på en Ikea-kommode. *blink*
Nutidens møbler er fremstillet af spånplade, MDF-plade eller endnu værre en fyrretræsramme med indlagte stivere inden i rammen pålimet en krydsfiner/masonite plade på begge sider. 🙁
Så set med en gammel møbelsnedkers øjne, hjælper det meget lidt med et afstivnings kryds på bagsiden, det forhindrer ikke forkanten på overpladen at nedbøje. desuden er skabs korpus kun dywlet i hjørnerne og sammenholdt med nogle ekcentriske støbte aluminium rundeller, som spændes til med en stjerneskruetrækker, omkring nogle speciel fremstillet stålstifter der skrues ind i et forboret hul på skabssiderne. 🙁
Er det noget der skal holde, skal det samles med krydsfiner fjer og not og fuldlimes inden det overfladebehandles, altså ingen lak, olie eller melamin belægning på limfladerne, det er der ingen lim der holder ordentligt på. 😉
Helpfish — 17. marts 2014, 19:09
Jeg har erfaring med Ikea møbel under akvarium. I vores køkken står et 128 liter akvarium på en expedit reol. Det har stået der et års tid. Da jeg satte det op, blev det klart for mig, at reolen vil risikere at falde sidelæns. Det løste jeg ved at sætte en 22 mm spånplade bag på reolen. (umiddelbart et skidt materiale, men der bliver ikke vådt bagpå hos mig.) Reolen står bundsolidt og det ville godt nok undre mig, hvis det pludselig skulle falde sammen.
Omvendt er fordelen ved en expedit reol at den består af et kryds i midten. Det er således ikke kun rammen, der holder det. Men nej, jeg er ikke møbelsnedker. Jeg fik dog lavet et fint akvariebord til 300 kr. der har holdt fint, både akvariet, og de mange små stød, som ungerne giver det, når de går forbi.
Jeg har nu selv købt et 305 l. akvarium i specialmål og skal i gang med at bygge et bord til. Jeg har kigget lidt på de forskellige idéer på nettet. Den løsning jeg vælger er nok denne: (Videoen er første del af dele, som den gode mand har lagt på youtube.)
Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.
mailund — 24. marts 2014, 13:54
Igen kan jeg fornemme at der er delte meninger omkring hvorvidt ikea møbler kan holde eller ej 😛
Jeg endte faktisk med at bygge et selv (eller min søde kæreste gjorde!). Vi valgte samme løsning som i den film fra Youtube som Helpfish har lagt ind. Vi købte alle materialerne i Silvan og det kom til at koste lige under 400 kr. Billigt og forholdsvist nemt! Og det er i hvert falde noget der holder!! Nu skal vi bare have fundet ud af hvad den skal beklædes med. Vi har talt om enten MDF plader eller måske noget genbrugstræ, for at være lidt med på moden 😉 Jeg syntes løsningen er langt pænere end de borde man kan købe til akvariet og som sagt meget billigere! Desuden kan man bruge pladsen under bordet til at gemme akvarie ting - praktisk!
Slumse — 24. marts 2014, 19:39
For et halvt år siden flyttede jeg og forstærkede vægpladsen og hamrede 5 gange så mange søm i end der normalt er i. Den står rigtig fint nu.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.