Platy graviditet.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
nflbob — 15. april 2014, 14:39
Først en beskrivelse af forholdene, så I bedre kan vurdere, og svare på spørgsmålene.
Er nybegynder, mit første akvarie.
46l Fluval Edge, opstartet primo december 2013.
Planter introduceret primo januar. Er nu det jeg vil kalde veltilplantet, tre typer høje stængelplanter, og et par lave tætte græstyper.
Fisk 4 stk. Otocinclus Affinis (2,5 cm) køn, såvidt jeg kan konstatere 1 han og tre hunner, introduceret ultimo januar 2014, med fluktuerende vandværdier til følge, hvilket åbenbart er normalt. Vandværdierne har siden de stabiliserede sig, været stabile. Foretager 10-15 % vandskifte en gang ugentligt, hver tredje uge 15-20 % vandskifte og en ”hovedrengøring”.
Fisk 5 stk. Platy introduceret medio februar 2014, kønsfordelingen skulle have været 1 han og 4 hunner. Men min manglende evner som kønsspotter gjorde at fordelingen blev; Rød wagtail han (2,5 cm), 1 Rød wagtail hun (2,5 cm), 1 Gul indianer han (3,0 cm), 1 blå indianer hun (2,5 cm), og 1 Blue eye panda hun (2,5 cm). Sidstnævnte viste i dagene efter ankomst tegn på forkølelse, desværre hjalp medicinering intet, og jeg traf beslutningen om at afslutte dens lidelser.
Fiskene opfører sig, som de ifølge artsbeskrivelserne skal, og Platyerne som ved indkøb var ”matte og uklare” i farverne, stråler nu som var de” optaget” i Technicolor fra 70érne. Alt dette tager jeg som udtryk for at fiskene ikke bare overlever, men rent faktisk trives. Oto´erne lever i deres egen verden, langs bunden, på glasset og hængende på stængelplanterne. Platyerne svømmer roligt rundt i flok.
13 marts, ca en måned efter Platyerne ankom, kunne jeg konstatere at den Røde wagtail hun, svømmede rundt isoleret fra gruppen, samtidig med at hun var blevet markant rundere. Først troede jeg at hun var syg, da hun helt tydeligt var isoleret fra gruppen, specielt den Røde wagtail han jagede hende væk når hun nærmede sig. Efter en del research i indkøbte bøger og på nettet, nåede jeg den konklusion at hun var gravid.
Indtil 5 april hvor jeg så de første små Platy unger svømme rundt, har den gravide holdt sig for sig selv, i den nederste tredjedel af akvariet, godt gemt mellem stængelplanterne. Efter overstået fødsel er hun blevet markant mere aktiv, men holder sig stadig for sig selv, og når hun nærmer sig, tolereres hun af både han og hun indianerne, men den Røde wagtail han, jager hende stadig væk.
Så spørgsmål nummer et´, Er både hendes og den Røde wagtail han opførsel normal?
Har intet gjort for ungernes overlevelse, et´ fordi jeg har fisk nok, og to´ mht. min nye hobby tror jeg på ”survival of the fittest”. Har på et tidspunkt talt op til 11 unger samtidigt. Jeg har selv set moderen æde sit afkom, og min datter siger at hun har set at Indianer hannen også har snuppet en. Men jeg har stadig en del unger tilbage, de helt små (4-5 mm, nærmest gennemsigtige) har jeg her til morgen set tre stykker af, gemmer sig for det meste i græsserne, og holder sig helt klart på afstand af de voksne. Men jeg har 5 stk. der åbenbart selv mener at de nu har opnået en størrelse (10-12 mm, har tydelig wagtail, og en rosa farve) hvor de ikke har noget at frygte, dog stikker de af hvis de bliver jaget af de store, men ellers svømmer de rundt blandt de voksne.
Som skrevet har jeg fisk nok, så jeg skal jo af med de små, men synes det er lige i overkanten at aflive dem, hvis andre kan have glæde af dem. Så er der noget i vejen for allerede nu at flytte de største af dem?
Martin´s mormor — 15. april 2014, 16:43
Så vi har siden kun beholdt 1 han og 1 hun, hver gang vi har udskiftet med de nye efterkommere.
Så hos os er den adfærd også normal.
Ungerne kan sagtens klare sig selv, lige efter de er født, og derfor kan du sagtens flytte dem, men husk de vil være et bytte hvis du sætter dem sammen med større fisk. 😉
nflbob — 16. april 2014, 11:15
Tak for svar.
Ser og så også et adfærdsmønster der ligner det du beskriver. Han og hun Indianeren danner klart par, det samme gjorde de to Røde wagtail. Men alle fire fisk fulgtes sammen som flok, indtil graviditeten hos wagtail hunnen.
Indianerne danner stadig par, med den Ræde wagtail han som en del af flokken/stimen, mens den Røde wagtail hun er isoleret, og bliver jaget væk af den Røde wagtail han, når hun nærmer sig. Tror du at det er en adfærd som vil fortsætte, eller får hun på et tidspunkt lov til at deltage i flokken ?
Har her til morgen set nogle nærmest mikroskopiske unger ikke mere end 3 mm lange, føder hun stadig, her på tiende dagen for at jeg så den første unge ?
Hun er såmænd tyk nok til at det kunne være tilfældet, har bare intetsteds læst at det skulle kunne forekomme. Måske har de nyopdagede unger bare været der hele tiden uden jeg har lagt mærke til dem ?
Super, at ungerne kan flyttes med det samme, så må jeg hellere se om jeg kan få dem afsat.
Martin´s mormor — 16. april 2014, 17:48
Ungerne har garanteret været der et stykke tid, de er super gode til at gemme sig, platy unger gemmer sig ved bunden i starten, og lige pludselig kom der nogle bitte, bitte små røde wagtail frem, som bliver mere og mere modige, de er simpelthen så søde 😀:D
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.