Guianacara arters kendetegn.

Jens Gottwald er i gang med en videnskabelig udredning af denne fantastiske slægt. Det bygger på utallige indsamlinger af fisk og efterfølgende DNA-sekventering. Resultatet skulle foreligge efter sommerferien. Han regner med at det viser 10 arter.
Ind til det foreligger vil det viste skema kunne bruges til at bestemme de arter vi typisk har i Danmark.

Hilsen Carsten

Hej Carsten.
Ved du om Jens Gottwald er i gang og hvor langt han evt. er med den videnskabelig udredning af denne fantastiske slægt ?

#2 Det er interessant at Gottwald regner med at det bliver til 10 arter. Pt. mener jeg der er beskrevet 7 arter i denne slægt:

G. cuyunii
G. dacrya
G. geayi
G. sphenozona
G. stergiosi
G. owroewefi
G. oelemariensis (subgenus Oelemaria) - Har aldrig så meget som set et billede af den Er der andre der har det?

Jeg vil tro at Guianacara sp. Rio Jatapu er en selvstændig art med sin specielle placering af sidepletten og stregerne under øjnene. Er der nogen der har andre bud på en ny selvstændig art?

Glæder mig til at høre mere om hans revision af slægten.

Jeg har i øvrigt haft størst gavn af den artbestemmelsesnøgle som Arbour & Lopez-Fernandez har med i deres beskrivelse af Guianacara dacrya fra 2011:
http://www.scielo.br/scielo.php?pid=S1679-62252011000100006&script=sci_arttext

Nøglen er som følger:
1a. Two supraneurals; produced lappets on tips of anterior dorsal-fin spines; dark midlateral bar present, or a faint midlateral bar with a darker midlateral spot...........................(subgenus Guianacara)2
1b. One supraneural; no produced lappets on tips of anterior dorsal-fin spines; midlateral bar absent, midlateral spot present ...................................Guianacara oelemariensis (subgenus Oelemaria)
2a. Midlateral bar thin, up to three scales wide at its widest point (two and a half to three scales at its widest point, always narrowing to one and a half or two scales at its thinnest point) .......................................................................................................3
2b. Midlateral bar broad, at least three scales wide at its thinnest point (four scales at its widest point, sometimes narrowing to three scales) ...........................................................4
3a. Branchiostegal membranes whitish; infraorbital stripe continuously dark across the cheek to the interopercle in adults and juveniles .........................................................G. cuyunii
3b. Branchiostegal membranes dusky; infraorbital stripe continuously dark across the cheek to the interopercle in juveniles, but faded from orbit to dorsal edge of preopercle in adults, forming a "teardrop" mark across the preopercle and interopercle.........................................G. dacrya
4a. Black pigmentation of anterior three dorsal-fin spines not retained in adults......................5
4b. Black pigmentation of anterior three dorsal-fin spines retained in adults .........................6
5a. Midlateral bar uniform; white spots on dorsal-fin larger than darker markings surrounding them ................................................................................................G. geayi
5b. Midlateral bar not uniform, midlateral spot located above the upper lateral line; white spots on dorsal-fin smaller than darker markings surrounding them ................................G. sphenozona
6a. Midlateral spot small, round; midlateral bar wedge shaped (thinner ventrally than dorsally) ................................................................................G. stergiosi
6b. Midlateral spot large, oval shaped; midlateral bar not wedge shape (uniform thickness) ...........................................................................G. owroewefi

#2 Ærøvej.

Håber du fremover ligger dine fine billeder herind af dine Guianacaraer, de er bare fantastisk flotte.

Guianacara stergiosi i territorial kamp hen over en sten.

Læg mærke til pletten, der fortsætter ud i en svagere stribe. Det passer til tegningen øverst i tråden.

Carsten

Lovede maistro at lave en lille film med Guianacara sp. "jatapu"

Kan ikke se det?🙁

Lige et par billeder af mine G. owroewefi:



Det er stadig ungfisk, den største er vel knap 6 cm.

Hej Jakob

Hvilken flod stammer de fra?
De er vildt flotte med de sorte læber!
Hvem har opdrættet dem du har der?

Fine billeder i øvrigt.

/Carsten

Hej Carsten

Det skulle være F1'ere fra Grand Laussat. Jeg har købt dem af Søren Gottwald, men jeg er ikke lige klar over hvor han havde dem fra.

Ja, de er fine med de sorte læber. Jeg glæder mig meget til de får den karakteristiske røde farve hen over ryggen. De har lige nu kun en svag antydning af den røde farve, men slet ikke som man ser på nogle billeder. Dog har jeg læst at der godt kan gå lang tid til de får det, så jeg må væbne mig lidt med tålmodighed endnu.

Lige et billede til hvor de sorte læber er endnu mere udtalte:

Virkelig fine og spændende fisk de Guianacaraer.
Særligt den Grand Laussat er jeg da helt vild med.
Utrolig flot, når den farver ud.
Kan nogen her hjælpe mig til en flok, nu I har dem gående ?
Hvad har I dem til at gå i og med hvad ?

Ja Guianacaraerne er virkeligt fede. Efter min mening en af de mest underholdende fisk overhovedet. De er relativt fredelige og kan gå med de fleste fisk der ikke er for små eller for aggressive. Jeg har tidligere haft en flok stergiosi til at gå med Scalarer og blødende hjerte uden problemer. Har også prøvet med en flok neon, men de forsvandt hurtigt 😮

Hvis jeg får held med det vil jeg da bestemt gerne sælge, men der er et stykke vej endnu.

#14
Du må se at få gjort noget ved det :-)
Hvor meget plads mener du de kræver ?

HECHR er der nogen farveforskel på han og hun?

Generelt er der ikke farveforskel på kønnene i slægten Guianacara.
Køn bestemmes ud fra kropsbygningen, når fiskene har fået en vis alder/størrelse.

Så bare sidst jeg var i Tropeland. 2 forskellige "farver" hos hans owroewefièr. Nogen meget orange og nogle grå/sort.
Så jeg tænkte at det som med nogle ciklider, kunne være her var en kønsforskel:(

#15 der arbejdes skam også på det, men de er nok lige en snært for små endnu.
Jeg vil sige at 325L er minimum til en gruppe, men et par kan nok godt gå på mindre.


#18 Det kan måske skyldes at de ikke alle var farvet ud endnu. Alternativt kan de måske have gået sammen med nogle G. stergiosi som jeg kan se de også har i butikken.

Kan egentlig godt være, tak.

Lige et nyt billede af G. stergiosi

Hilsen Carsten

Flot fisk. Hvor stor er den?

Jeg havde 3 par Guianacara owroewefi "Grand Laussat" i et 720 liters akvarium, sammen med Uaru fernandezyepezi og Acarichthys heckelii. Da de 3 par Guianacara stod med hhv. unger og æg, var de så aggressive og udfarende overfor de andre fisk, at jeg mistede mine Uaru fernandezyepezi og et par stykker af mine Acarichthys heckelii.
Det var alle ungfisk, og jeg havde kun 5-6 stk. af hver art. Jeg opdagede først for sent, hvem der stod bag balladen i akvariet.

#22 Ca. 11 cm

#23 Jeg har lige haft en 6-7 par G. stergiosi gående i bunden af min 720`er som ellers er fyldt med store Geophagus.
De har mest travlt med hinanden, men de stresser nu også de store fisk en smule. Jeg er ved at skaffe mig af med dem. Håber ikke de får alt for travlt med at jage de store fisk, når de fleste par er væk. lige nu ser det for det meste ud som i #7

/Carsten

Endelig...! endelig en tråd om Guianacara-arter.

Carsten: Mine gui'er er helt magen til dine. Jeg her ellers fået mine artsbestemt af både Heiko Bleher og Alf Stahlsberg, og de siger begge at mine er owroewefi, så det er tilsyneladende svært at bestemme. Uanset hvad der er rigtigt er det samme art jeg har.

Jeg har set flere af arterne, og ingen af de andre arter jeg har set, har de grove gulfarvede skæl med farvespil som vore har.

På et tidspunkt faldt jeg over en artikel hvor de blev kaldt Guianacara sp. Rio Caroni. Dette passer godt med denne artikel:

http://www.eacichlid.co.uk/showthread.php?1612-Guianacara-sp-Rio-Caroni

Heri står der at sp. rio caroni efterfølgende er navngivet stergiosi.

Carsten: kan du ikke indsætte et par fotos af indretningen i dit akvarium. Også gerne lidt beskrivelse om dekoration, sten, rødder, huler (ynglehuler) osv.

[citat]G. oelemariensis (subgenus Oelemaria) - Har aldrig så meget som set et billede af den Er der andre der har det?[/citat]
Billede af Guianacara oelemariensis scannet fra bogen "The Cichlids of Surinam" af Kullander & Nijssen.

Jeg tør ikke udtale mig om de mange forskellige Guianacara arter og lokalvarianter. Jeg lytter til hvad Jens Gottwald, Thomas Weidner og Uwe Werner mener. De har vist meget godt fat i det.

Jeg syntes hele tiden man ser nye flodnavne i forbindelse med Guianacara, og så betragter jeg flodnavnet (stednavnet) som mere vigtigt end artsnavnet. En dag har Jens Gottwald sin bøger om Guianacara, Geophagus og Crenicichla færdige, men der går nok mange år endnu. Selv om nogle folk siger, at alt er fundet i visse områder, så dukker der alligevel nyt op. Man bliver aldrig færdig.

Guianacara owroewefi "Grand Laussat".

Guianacara spec. aff. geayi "Oyapock".

Guianacara spec. "Red Cheek"?

Guianacara spec. "Rio Jatapu".

Guianacara spec. "Surinam Red Spotted".

#25 Min indretning er som på billedet i #7 i min 720`er. Det er store rundede kalksten fra Fornæs Strand på Djursland. Jeg skiftede mine mange trærødder ud med de rundede sten, fordi mine Geophagus flere gange havde sår i hovedet og på kroppen efter at være spiddet på de spidse trærødder. Det skete når de kæmpede om damerne eller når jeg fik slukket lyset for hurtigt, så de gik i panik.
Resten går i 110 liters og 240 liters med groft søsand(Mossø)og store urtepottet med huller på 5 cm Ø. Enkelte er med lidt større hul ellers kan hannen ikke så let komme ind. Det glæder især G. sp. "jatapu" der er meget store for hannernes vedkommende. Jeg har ret kraftig omrøring i alle akvarierne, hvor der er en Tunze nanostream af passende størrelse i hver. Kun når de har unger slukker jeg for omrøringen.

Det med navnene er ret forvirrende. Her i tråden optræder "typen" med de sorte læber allerede under to forskellige navne. Måske man skulle indføre G-numre! Nej spøg til side. Jeg spørger jens Gottwald hvis jeg er i tvivl. Han er meget klar i mælet og jeg har købt flere arter af ham (Panta Rhei). Så behøver jeg ikke tænke mere på navnene.

/Carsten

Store Flyttedag for mine gæst Guianacara sp. "Rio Jatapu" de gik i et 180L og jeg syntes der var for lidt plads, nu hygger de sig i mit 530L.
Det ser ud som om de kan lide det selv om det ikke er rigtig biotop og alt det der.

http://youtu.be/B9KmJOoaJVo

Grus, stenhuler og vand i bevægelse. Det er da en ideel biotop.
Planterne generer dem nok ikke.

De ser fine ud og ligner glade fisk som trives. 😉

Nogle der kan se ud af videoen hvilket køn de har.
jeg får det selv til en meget dominerende han, 2 under hanner også 2 hunner men er ikke helt sikker syntes det er svært at se. selv efter den flotte forklaring jeg fik af en her inde 🙂

#29

Det er meget svært at se forskel på kønnene ved den art. Eneste sikre er når de yngler. Her er et par billeder af et gammelt, fuldvoksent par.
De helt store hanner er ofte ret høje i kroppen, har lidt større pandepukkel, samt rygfinneforlængelse der strækker sig forbi halen.

Han (16 cm)





Hun: (13 cm)

Her er hvad jeg kalder G. geayi "Rio Oiapock"

Hvis den "Googles" kommer der masser af citrongule fisk til syne!


Hun i legedragt:





Han (ikke ynglende)

Dobbelt post

Der er godt nok knald på den gule farve. Man må sige der er stor forskel på dem også dem der er i indlæg #27.

Der er efterhånden dukket mange arter/varianter af Guianacaraer op. Det bliver spændende når Jens Gottwald bliver færdig med hans udredning af slægten. Er der nogen der ved noget om hvornår det sker?

#26, tak for billedet af Guianacara oelemariensis. Den minder jo til forveksling om de andre Guianacara arter. Dog står der at den adskiller sig fra alle andre ved bla. at kun at have en supraneural i stedet for to. Er der nogen der ved hvad supraneural er?

Hvis vi så går ud fra at Guianacara geayi "Rio Oiapock" og Guianacara spec. aff. geayi "Oyapock" er en og samme, så kan man vel godt forstå, hvorfor jeg er meget betænkelig ved at udtale mig om hvad der er hvad. Jeg tæller ikke skæl og tænder. Guianacara kan varierer ufattelig meget i farver og tegninger alt efter humør og lys. Mit foto af Guianacara spec. aff. geayi "Oyapock" er taget under et besøg hos Jens Gottwald for 3-4 år siden.

[citat]Her er hvad jeg kalder G. geayi "Rio Oiapock"
Hun i legedragt:

Han (ikke ynglende)
[/citat]


[citat] Guianacara spec. aff. geayi "Oyapock".[/citat]

Myggelaver er bare guf for alle fisk 🙂

http://youtu.be/1xb9VhMJ3ao

Faldt lige over dette billede fra efterårsturen til bl.a. Panta Rhei med Vejle Akvarieforening i okt. 2013

Det er en ny type eller art(?)
Super smuk med de mange "peberkorn" på flankerne.
Billedet er ikke det bedste, men det eneste jeg har.

Hilsen Carsten

Hvem har egentlig købt de Guianacara owroewefi, der gik i Tropeland? Jeg havde bestilt dem i september, men fik aldrig muligheden til at hente dem. Og nu gik der bare èn.

#40; den er ret speciel. Kan huske at jeg havde set den på en youtube video fra PantaRhei, men da troede jeg at det måske var en fænotypisk freak.

Det var i denne video jeg så den (efter ca 10 sek):

I øvrigt fedt med en tur til PantaRhei. Den butik gad jeg virkeligt godt at se. Hvordan var butikken?

Helt fantastisk butik. De fodrer desværre ikke altid deres fisk nok, men der er hele tiden nye arter i udvalget. Begrundelsen er at de sender fisk i hele Tyskland og de ikke kan sende fisk med proppede maver.
De har desuden en meget spændende afdeling med biotopakvarier med strømmede vand. Se deres mange videoer på deres hjemmeside.
Det er en betingelse at Jens Gottwald er på arbejde. Han er bare "Mr. Jordspiser" plus meget andet.
Butikken er desuden speciel ved at den er støvsuget for reklameskilte. Kun små prisskilte på akvarierne. En butik hvor fiskene er i centrum.

Jeg regner med at køre en tur derned i juleferien eller i slutningen af januar, sammen med en flok jyder bl.a. fra Tønder Akvarieforening og Vejle Akvarieforening. Det er bestemt den lange køretur værd. (558 km fra Funder).

Carsten

[citat]Begrundelsen er at de sender fisk i hele Tyskland og de ikke kan sende fisk med proppede maver.[/citat]Det er også en rigtig god begrundelse. Og man burde måske undersøge, om det har nogle negative konsekvenser, at man fodre sine fisk ofte og meget. Tilgangen til mad i naturen er slet ikke som i akvariet. De har måske god tilgang til føde i 4-5 måneder, og sparsomt med føde i 6-7 måneder, mens de i akvarier nærmest bader i mad, morgen middag og aften. I naturen yngler de i perioder med meget foder, og i akvarierne vil vi have dem til at yngle hele tiden.

Det tror jeg du har delvis ret i Tonny. Jeg har for et par år siden mistet flere Gophagus crassilabris pga. fedtlever. De døde af det alt for meget og fede foder jeg gav dem. Man skal ikke rå-fodre sine voksne fisk.
Noget andet er unger - de bør fodres hårdt, hvis de skal blive store og flotte. Hvis de ikke får foder nok bliver de aldrig til de prydfisk vi tros alt gerne vil kikke på hver dag.
Det er helt klart at vi ikke efterligner naturens barsk virkelighed. Det er grunden til vi f.eks. kun har set opdræt af Brochis (pansermaller) et par gange i Danmark. De skal sultes or at yngle!
Jeg synes dog det er trist at se fisk, der har mistet det meste af muskelmassen. Det tror jeg ikke er det normale i Amazonas. Jeg ser aldrig billeder af vildfangede fisk der er så magre som dem jeg har set i danske butikker. (Det er ikke slemt i Panta Rhei) Det generelle indtryk er en flot butik med gode fisk.

Carsten

Der er gang i hormonerne er til aften hos mine store G. sp. jatapu.
De blev flyttet til et opdrætsakvarium(240 l.) for en 3-4 dage side, sammen med 4 andre store jordspisere. Et god, varmt vandskift i eftermiddags satte gang i det gamle par.
Det er et skønt syn at sidde og betragte de fede fisk lægge op til leg.
De har før haft æg et par gange før, men jeg fik aldrig unger ud af det. Nu har de bedre forhold og bedre vand, så mon ikke det lykkes før eller senere.

Hvidt savsmuldstapeter vist ikke den bedste baggrund til fotografering! Vandet er også lidt grumset pga. deres store graveaktivitet - beklager!

Fiskene er de samme som i #33


Hilsen Carsten










Læg mærke til at hunnen har større pandepukkel end hannen.

Rigtig gode billeder og rigtig flotte fisk. Det ser skide godt ud med den røggrå farve i hovedet.

Bruger de potten til at lægge æg? Altså, som hulelegere?

Ja - og der skal være en god kant for neden ellers bliver larverne viftet ud af hulen lige når de klækker.
Jeg har også haft succes med et mellemstort drænrør. Larverne blev i det 40 cm lange rør og ud kom 390 G. stergiosi unger.
Der er desværre ikke kommet æg endnu. Prøver lige med et varmt vandskifte igen i dag. Det skal nok lykkes før eller siden.

/Casten

Så er der æg af G. s. Jatapu og hunnen går nu alene i akvariet.
Så er der kun at vente en uges tid og se om det lykkes at få unger. Den grå farve på især hunnen er forsvundet, så den ser normal ud igen (som i #33).

Ungerne i #34 vokser langsomt, men godt. De største er vel 1,5 cm og er lige omkring 250 tilbage.
Hunnen har stadig den flotte gul farve. Det kan dog ikke ses på billedet, da det primært et taget i det lys de kommer fra lampen over akvariet.

Det ser godt nok spændende ud Carsten, med #49 og #50. Dine geayi er rigtig flotte 🙂

#49 Det vil bare ikke lykkes for mig med den art!

Tak for alle de flotte billeder i denne tråd, ren nydelse!
Er der nogen af jer der ved om guianacara arterne kan finde på at krydse? Dvs. er det dumt at have dem gående sammen selvom man har pladsen til det?

Lige for at genoplive den gode tråd...

For nylig købte jeg en lille flok på 5 stk. G. geyai "Rio Oyapock" af Carsten (Ærøvej). Jeg formoder, at de er af kuldet, som ses i #50. Efter få dage beyndte de to af dem at parre ud og bruger nu meget tid på at grave lidt ud under diverse sten og rødder, som danner udhæng. De er ikke begyndt at yngle endnu, men mon det ikke kun er et spørgsmål om tid?

Jeg fandt denne her video, der viser, hvordan de ynglende par danner kolonier i naturen. Er det specielt for geayi'en eller er det typisk for Guianacara?

Fin video.
Det er dem fra #50 du har købt.

Carsten

http://cichlids.akvariefisk.dk/storage/debat/B466BF81-DBC7-90EB-F02F32756F170A0E.jpg

Denne fisk fra #38 er jeg nu sikker på er G. owroewefi "Petit Lausat".

Så viste mine mine G. geyai sig i går med men flok unger. Jeg havde længe luret, at noget var i gærde, men jeg var usikker på, om de havde æg eller blot erobret en hule til fremtidig brug.

Hunnen står konstant over ungerne, mens hannen kredser rundt og holder de andre fisk på nogenlunde afstand. De andre Guianacara'er får en over snuden, når de kommer for tæt på. Alle andre fisk nøjes han med at puste sig op over for.

Hulen, som de har lagt æg i, er et stykke sort pvc-rør på ca. 15 cm. og med en diameter på ca. 8 cm. Det er lukket i den ene ende ved, at jeg har varmet på det med en varmepistol og derefter foldet kanterne indad. Hulen er placeret bagest i akvariet, hvor den er er trykket svagt ned i bundlaget. Den falder så meget i med baggrunden, at man skal vide, at den er der for at se den.

Mvh Mads

Dejligt at det lykkes så hurtigt at få dem til at yngle.
Har de fået den flotte citrongule farve?

Hilsen Carsten

Ja, den farve fik de allerede inden for en uge 🙂 Farven går nærmest over i noget små-orange i hovedregionen.

Dette billede tog jeg i går aftes med min mobiltelefon. Det er desværre ikke så skarpt og farverne kommer heller ikke helt til rette.



Hannen står forrest. Hunnen kan anes længere inde bagved, men det er faktisk siderudens spejlbillede af den. Og kigger man godt efter, kan man også ane ungerne.

Så kom forældrene helt frem med ungerne.



Den lille kuglefisk, der kommer forbi, er en Colomesus asellus også kendt som en amazonas-kuglefisk.
Den større Geophagus, man får et kort glimt af, er en G. winemilleri.

Det er ski` et fedt syn!

Mellem jul og nytår fangede jeg et par hundrede unger, hvor faderen er den, der kan ses i #60.

Jeg oplevede iøvrigt for første gang, at 2 par ynglede næsten samtidig. Her sker der noget interessant. Under normale omstændigheder bliver især artsfæller fulgt til dørs, når de nærmer sig et ynglende par. Men et andet ynglende par tolereres helt ind på territoriet. Dette skulle stemme overens med deres naturlige adfærd, hvor de er kendte for at yngle i kolonier.

P.t. har jeg ungerne gående i et refugium, der er indrettet i min sump.