KH på 0-0,5 pga. syre. er det et problem ved discus?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Badman — 5. maj 2014, 15:33

nu har jeg rodet lidt med det saltsyre som jeg blev anbefalet i en anden tråd her på siden. indtil nu har jeg blot lavet et par indledende tester i en spand, men det virker da til at være helt ekstremt effektivt i forhold til de ting jeg har prøvet at skaffe fra dyrehandlere.
MEN... ak ja der skulle jo komme et men..... her imens jeg har forsøgt at finde den rigtige mængde saltsyre per liter for hver enkelt surhedsgrad, så bemærkede jeg, da jeg testede vandet idag, at min karbonat hårdhed er helt nede omkring 0-0,5. og så blev jeg lidt nervøs, for er det skidt? risikere jeg et syrestyrt eller er der andre ricici for fiskene ved denne værdi og vil det være forsvarligt at komme fisk i vandet med så lav KH? nu har jeg skrevet lidt tal til jer, men jeg tror at den noget højere GH i akvariet har noget at gøre med en kalksten som ikke blev testet grundigt nok(den er fjernet nu):


mit 10 liter test vand:
Ph: 5,6-5,7
GH: 5,5
KH: 0-0,5

Mit akvarie:

PH: 5,8
GH 12,5
KH 0-0,5


nu har jeg stadig ikke fisk i mit akvarie endnu, da jeg ikke vil risikere noget, men jeg får jo nok snart fisk, da jeg inden for 1-2 uger regner med at rejse til norjylland for at købe fisk hos TP discus. Jeg forstår bare ikke hvorfor KH kommer så langt ned. Det skal siges at årsagen til at jeg vil have selve PHen så langt ned er at jeg har hørt lidt, om hvordan sugemaller behandler discusfisk, så jeg tænkte at jeg kunne undvære mallerne hvis PH'en kom tilstrækkeligt langt ned, hva angår alger.

Et hurtigt svar vil være værdsat, da jeg ikke har så lang tid at løbe på længere.
mvh. henrik :-)

Bruger #593897 — 5. maj 2014, 15:44

Du risikerer syrestyrt ja - desværre. Jeg plejer selv at gå efter en KH på 3-5 og en GH på 6-8 når jeg tilbereder vand, da jeg så plejer at kunne holde værdierne ret stabile. Jeg har dog ingen erfaring med saltsyre, så jeg kan ikke forklare dig, hvad der foregår med det. Selv bruger jeg ionbytning og efterfølgende ph-sænker.

USB_akvariegødning — 5. maj 2014, 15:49

ja, det er en af de ting det går ud over når man sænker Ph...
Ph vil være særdeles ustabil under sådanne Kh værdier, i akvariet bør man ikke gå under 4 i Kh, der er alt for mange syrer i akvariet til at kunne påvirke i forbindelse med lavere Kh og det vil kunne resultere i det man kalder et Ph styrt, altså hvor Ph kan ryge helt i bund og det vil påvirke alt i akvariet inkl. de levende og fiskene vil formentlig dø ret hurtigt hvis det sker...

Så jeg vil foreslå dig at hæve Kh til min. 3 og som nævnt gerne 4 ... det kan du gøre ved at tilsætte Natron fra bageskabet, Natron er Natriumbikarbonat og det virker som buffer for syren... det skal være natron, selvom bagepulver indeholder natron eller natriumbikarbonat, så er det også tilsat syre, så vælg den "rene" løsning...
Når du tilsætter det, så vær opmærksom på at det har så stor effekt at selv en rysten på hånden nærmest vil få Kh til at stige... nu er det sagt, og alligevel vil jeg tro at du får tilsat for meget...
der står lidt om det her hvor der er omtalt hvordan man kan lave sit eget Kh vand, der står nogle mål angivet som forhåbentlig indikerer hvor lidt der skal til.. http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/53-gordetselv/85-sadanfremstillerduditegetkh4vand

Badman — 5. maj 2014, 16:05

#3 - min første tanke var: er det en brystpumpe??? nevermind, jeg læser det lige 🙂

Badman — 5. maj 2014, 16:08

men hvis jeg kommer det der natron i... bliver ph værdien så ikke hævet igen???

Badman — 5. maj 2014, 17:00

#3 - ok nu har jeg læst det link du sendte. mange tak for det, det ser lovende ud. jeg går ud fra med den anvisning, at jeg bare kan gange det op så det passer med 360 liter? 🙂


og tak for begge jeres svar forresten, det er virkelig værdsat at i gider hjælpe mig lidt. Men det er da godt at jeg finder ud af, at vandværdierne er ude af balance, inden jeg får fisk i akvariet 😀

USB_akvariegødning — 5. maj 2014, 17:02

hvis du ser skemaet her http://www.natlex.dk/syrekonst.html
så kan man se at den korresponderende base er en Chlorid-ion når vi taler om saltsyre..

Ved f.eks. Co2 tilsætning(kulsyre), er den korresponderende base hydrogencarbonation

Så ved en justering med saltsyre, vil det ikke give nogen øgning af Ph ved tilsætning af bikarbonat, det vil det derimod hvis der er tale om en sænkning af Ph med CO2 eller kulsyre...

men der er tale om meget lidt, så det vil formentlig ikke være alverden du vil opleve og det ligger så som nævnt på kulsyredelen... og det er da også normalt det er den side af sagen man anvender hvis man vil regulere tilsætningen af kulsyre... vil man helt ud over nogle påvirkninger i den retning, så skal man gøre lige som Louise, slet og ret afsalte vandet via en osmose behandling... efterfølgende skal man så selv tilføre de salte og syrer der er behov for og på den måde kan man nærmest kontrollere vandets sammensætning af syre og salte 100%, men det burde ikke være nødvendigt..

Badman — 5. maj 2014, 18:41

åh....jeg bliver vidst kun forvirret af at se den slags skemaer, men tak alligevel 🙂

så det du mener er,at hvis jeg tildeler natron, så længe det er saltsyre jeg har brugt, så vil jeg kunne bibeholde den lave ph værdi? i såfald lyder det jo bare super.

forresten har jeg bemærket at mine sværdplanter er begyndt at gå til. og jeg spekulerede på, om det kan være den lave karbonathårdhed der forårsager det? jeg har også mistænkt at det kan være de 29 grader men jeg var ikke helt sikker.

jeg både tænkt på det med ionbytter eller osmoseanlæg, men jeg har bestemt mig for at jeg skal have lidt mere erfarring for jeg kaster mig ud i noget lignende 🙂

Dav — 5. maj 2014, 19:34

Jeg bliver da også lidt urolig for mit vand, efter denne debat.

Mit vand er efter hvert 60-70 % vandskift:

pH = 6,8

Kh = 2,5

Gh = 8-10

- Og det er vel at mærke med vand direkte fra hanen!

Jeg har testet mit vand mange gange og med forskellige Sticks og dråbetests.

Det skal siges at jeg har masser af rødder i akvariet... men problemer med vandkvaliteten har jeg ikke haft.

Bruger #593897 — 5. maj 2014, 19:36

[citat]... vil man helt ud over nogle påvirkninger i den retning, så skal man gøre lige som Louise, slet og ret afsalte vandet via en osmose behandling... [/citat]
Hvis van vil helt ud over nogen påvirkninger, så skal man bruge et omvendt osmose allæg, ja, men det vil jeg nu ikke - Det er derfor jeg, som nævnt i #2, bruger ionbytning. 🙂

Bruger #593897 — 5. maj 2014, 19:43

Hmm, ved ikke lige hvorfor noget af teksten kom 2 gange og jeg ikke kan komme til at rette i det. 😉

USB_akvariegødning — 8. maj 2014, 02:08

ok, fangede ikke lige ionbytning... men ionbytning kan også være problematisk da der finder en udveksling sted hvor Calcium ioner erstattes med Natrium ioner, så saltindholdet i akvariet kan stige, og kan også give problemer, men det er en anden historie...

Når KH bliver så lav, kan det sagtens skabe problemer, hvorvidt det går galt eller ej, afhænger af flere faktorer, men KH er og bliver syrebufferen i akvariet og sker der en fortæring af bicarbonaten eller der opstår syre i tilstrækkelig grad, så vil det yderligere få Ph til at falde...

Lav KH...
I akvarier med lav KH værdi, fom f.eks. under 2-3 dKH(35,7 - 53,6 ppm), vil respirationen hos planter og dyr om natten(CO2 produktion)kunne give store Ph svingninger, hvilket kan skade og evt. slå akvariets dyr ihjel. Dette forhold kaldes for Ph chock/Ph styrt og skyldes mangel på bufferkapacitet i vandet.

Både planter og bakterier forbruger karbonat/bikarbonat og bakterierne forbruger altså i døgnets 24 timer, så de konsumerer egentlig en del mere end man regner med, enten skal bundlaget være i stand til at afgive karbonat/bikarbonat og/eller man skal skifte vand tiere eller man kan tilføje et kemikalie som Natriumbikarbonat, der er let at skaffe da det er det samme som Natron, bagepulver indeholder også bikarbonat, men er som oftest også tilsat en syre, så man har mest udbytte af at anvende Natron...
Så altså, det kritiske eller mest kritiske punkt er efter natten eller om morgenen hvis man vil kalde det sådan og det er det tidspunkt man bør måle op på forholdene inden lyset og evt. dagslys kommer på og planterne igen begynder at forbruge af co2 og tilføre ilt til systemet, hvorved værdierne kan ændres drastisk og nemt give en fejlmåling.

#9 Dav... Det er nogle usædvanlige værdier i dagens Danmark, har du egen brønd?
Uanset om man har egen brønd eller ej, så vil vejret sørge for at der er forskellig vandstand i en brønd i kraft af forskellig vandstand, vil det blive påvirket af de salte, mineraler, metaller der er i forbindelse med brønden, som også påvirker indholdet af disse i vandet der tilføres vandværk, og dermed også husstandens aftapning... så der er ingen garanti for at man får de sammme vandværdier hver gang man tapper af hanen, det kan meget nemt svinge...
Ca. 4 gange om året har jeg her på min adresse et fald i Calcium fra 90 ppm til 16 ppm og samtidig en stigning i Magnesium fra 9 til 30 ppm, ændringen er nok til at det påvirker planternes vækst, 16 ppm Calcium er ikke meget hvis akvariet er fyldt godt op med planter og de mest "ømtålelige" vil ret hurtigt udvise mangelsymptomer på enten Calcium og/eller Magnesium....
Hvorfor Magnesium, når der er tale om en stigning i værdierne,... jo, det hænger sammen med at gødningsstofferne influerer på hinanden bl.a. vil mangel på Calcium blokere for at planten ikke kan optage Magnesium, og der vil man få en identikation af at der er tale om Magnesiummangel, selvom det absolut ikke mangler, det kan man iøvrigt læse lidt om her, hvis man har interesse i det http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1976-interaktion-mellem-de-enkelte-naeringsstoffer-og-tilgaengeligheden-af-disse-for-planten

Iøvrigt spiller forholdet omkring KH, Karbonat og bikarbonat en vigtig rolle hvis man beskæftiger sig med blødtvands-planter, men det er også en lidt anden historie...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.