cabomba caroliniana bliver brun

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brokdorff — 14. maj 2014, 19:36

Hej.
Håber nogen kan hjælpe her.
Nogle dele af mine cabomba caroliniana bliver brunlige. Har trimmet dem løbende, og formoder det er derfor de ikke vokser så voldsomt meget opad.
Men nu er nogle af de hvide rødder blevet brune også.
Skal jeg mon trimme lige under den del så?
Forsøgte at plante et par stiklinger, men de rev sig løs efter få timer. Det er akadama bundlag - det er desværre ikke så nemt at plante i, så det sidder fast.
Nogle af dem der har været deri et par måneder, sad meget løst, og da jeg bare snittede dem med tangen, rev de sig løse. Kan se der sådan set slet ikke er dannet rodnet. Burde der ikke det?

Dav — 14. maj 2014, 20:02

Hvor meget lys har du på (W/L)

Tropica anbefaler 0,5 Watt pr. liter...

Brokdorff — 14. maj 2014, 20:08

Jeg har to stk 45w t5 med reflektor monteret.
Det er et 180 liter akvarie.
Har lys i 8 timer. Gøder med den brune tropica hver uge efter vandskift.

Dav — 14. maj 2014, 20:40

Hmmm.... for mig lød det til for lidt lys, men det lyder det jo ikke til... Jeg melder pas... 😛

Bruger #816623 — 15. maj 2014, 11:51

Du kan prøve at holde lyset tændt i måske 10 timer i stedet for 8.. Det virkede i hvert fald kun posetivt da jeg havde vandpest i et akvarie der også kørte på 8 timer. De voksede mere og så grønnere ud:)

MSV — 15. maj 2014, 13:35

Nu er cabomba caroliniana og vandpest begge subtropiske vandplanter, så de har årstider ligesom planterne i naturen herhjemme. Derfor kan man godt komme ud for, at de nærmest visner. Jeg har selv oplevet det med noget vandpest, som blev helt brun-gulligt og begyndte at gå i forrådnelse selvom, jeg ikke lavede nogle ændringer mht. gødning og lys eller introduktion af nye planter i akvariet. Jeg smed dem bare ud, da jeg alligevel havde så meget andet og stadig frodigt vandpest.

Det med at få dem til at sidde fast i bundlaget er ret svært med mindre, at man binder dem fast til noget, som kan proppes ned imellem gruset. De danner som sådan ikke et rodnet, men har deres lange rødder, som vokser ud fra stænglen for at optage næring fra vandet - og derfor egner de sig også ganske udemærket som flydeplanter. Det er derfor, at man som oftest ser dem bundet sammen og omsluttet af noget ved bunden af stænglerne (gerne en ring af skumgummi eller keramik), når man køber dem i en forretning.

Du kan godt prøve på at forhøje antal timer, du har lyset tændt. Men det kan samtidigt også sætte gang i algevækst. Det er en meget delikat balance.
Umiddelbart synes jeg, at det er nogle flotte cambomba caroliniana, du har dig 🙂

Bruger #816623 — 15. maj 2014, 14:12

#6 Enig med alt det han siger, SPECIELT det med at du har nogle flotte cambomba:P Jeg har godt nok ikke døjet med alger efter hævningen af timer:)

USB_akvariegødning — 15. maj 2014, 15:07

Hvis temperaturen er lige rigeligt høj, kan denne plante have en tendens til mørkfarvning...
den er iøvrigt storforbruger af så at sige samtlige næringsstoffer pga. den høje vækst...
temperaturen skal helst ligge omkring 24-25 grader...
og den skal nok sætte rødder i bunden, den kan bare være forholdsvis lang tid om det.. og siderødderne er det samme som hos andre stængelplanter, de såkaldte luftrødder, de er mere eller mindre en del af planten der sørger for gode vilkår når der er tale om en vegetativ formering, det kan der ses mere om her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/45-planter-generelt/106-planteguide lidt nede på siden....

Brokdorff — 15. maj 2014, 16:30

Tak for input.
Ligger på 24 grader.
men skal jeg trimme de brune planter under luftstænglerne der er blevet brune?

USB_akvariegødning — 16. maj 2014, 01:51

ja, hvis der er plantemasse nok, så kan du roligt gøre det... såvidt jeg kan se ud af billederne så ser planterne friske og grønne ud i den ny vækst og det er det vigtigste...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.