Betaler du fuld pris i Petworld

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #339463 — 7. juli 2014, 11:06

At gå i Petworld og handle uden at spørge efter et prismatch, må da siges at være rigtig dumt 😀

http://www.lavprisdyrehandel.dk/akvarieluftpumper

http://www.petworld.dk/akvarieluftpumper-833-luft

Lavprisdyrehandel.dk og Petworld er som det fremgår af deres egne internetsider en og samme butik, så hvorfor ikke bare holde en og samme lave pris 😀



"Vi matcher ALLE priser - også OnLine-priser PRISKRIG" ..... så matcher de vel også deres egne priser 😀:D:D

HAndersen — 7. juli 2014, 14:59

Har lidt svært ved at se det sjove eller problemet det er da helt normalt, at butikker har en pris i den fysiske butik og deres online butik, lige nu har de så priskrig og matcer alle priser det er da kun en fordel for os, så længe de ikke udkunkurerre de små gode shops.

Bruger #339463 — 7. juli 2014, 15:19

#2 Der er tale om, at de har to internetbutikker med hver sin pris. Så gælder det da om at bruge den rigtige 😀
At de så i den dyre af deres to forretninger erklære priskrig mod dem selv er da et morsomt indslag i hverdagen.
Jeg hørte et rygte om, at 7-8 dyrehandlere i Jylland er eller vil lukke i 2014, så din frygt er begrundet. Til gengæld kan Petworld godt få det hårdt, hvis MaxiZoo fortsætter med at åbne forretninger som de har gjort de seneste år, senest i Kolding.

KevinR — 7. juli 2014, 18:40

Tror ikke petworld vil få det svært kik bare hvor godt det har gået dem økonomiskt de seneste 4 år,ret stærkt Anpartsselskab der også har internet salg med svenske og norske websider til de 2 lande

Maxi zoo og petworld har vi haft i frederikshavn et par år nu så tror ikke helt på at maxizoo vil gøre det hårdt for petworld

Hugo — 7. juli 2014, 21:20

Stakkels os akvarister, hvis det ender ud med kun 2-3 store kæder med samme kedelige og ringe udvalg!

Thomas27 — 7. juli 2014, 23:29

Bare lige til information så spurgte jeg en dag inde i petworld om de matchede priser fra andre butikker og det sagde damen i butikken at det gjorde de altid så det er ikke kun når deres avis er ude, de matcher altid priser også dem fra netbutikker 🙂

DanielJensen — 7. juli 2014, 23:37

Akvariebutikken er billigere, og de sender gratis ved køb på 4-500 kr.

jacob — 7. juli 2014, 23:40

#5 Sådan tror jeg snart det ender :-( Jeg synes udvalget i de (få) spændende butikker er blevet ringere inden for det sidste års tid. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har set nogle "dem må jeg eje-fisk" i en dansk butik..når jeg køber fisk i danske butikker, så er det arter jeg har bestilt hjem. Tror udviklingen går i retningen af færre akvarienørder og flere som har akvarier uden at have ret meget viden.

Marc T — 8. juli 2014, 02:36

Det går helt klart i den retning. Her i Vejle har den sidste deciderede dyrehandel netop stoppet deres akvarier. Det efterlader Plantorama, som til gengæld efterhånden har fået et varieret udvalg af fisk men mindre udstyr, og en anden blandings butik som jeg endnu ikke har spottet noget interessant i. Nederen... :-/

HAndersen — 8. juli 2014, 07:59

Hvis det går den vej gør de bindre butikker noget forkert for jeg har i en af de lokale selvstændige for ikke så længe siden og der var et hav af mennesker og de købte alle noget, der er altid mange i den butik.

AndersNø — 8. juli 2014, 08:43

Det er sørgeligt når gode butikker forsvinder fordi vi ik vil betale for god service men det er vel vores egen skyld.

KevinR — 8. juli 2014, 11:04

I frederikshavn ser det sådan ud

Maxizoo har ingen fisk eller planter
petworld har fisk og planter men kun sjældent et godt udvalg
Akvariekælderen har også planter og fisk men sjældent et godt udvalg

Må desværre ikke komme med negativt kritik af de to butiker med fisk og planter

Men jeg køber det meste i hjørring og Aalborg syntes kædebutiken plantorama oftest har et godt udvalg af fisk man ikke ser hver dag.
Vil sige det er en fryd at handle i Neonfisken og andre butiker i københavn de gange jeg har besøgt dem,Service venlighed og et smil er noget der mangler i det mørke jylland.

jacob — 8. juli 2014, 14:34

Var i Plantorama i Aalborg i foråret, og den var faktisk fin. Der var ikke nogen fisk som tilnærmelsesvis kunne friste mig, men udvalget var fint. Ellers kommer jeg stort set ikke i nogen jyske butikker, selvom jeg bor i Jylland. Kun Bonnie Viborg og Unimati kan til tider friste lidt. På Sjælland er det kun Neonfisken og Bonnie Rødovre som jeg besøger. Så langt hovedparten af min fiskebestand stammer fra udlandet, enten i butikker eller også privat.

marginatus — 9. juli 2014, 10:07

Der er desværre ingen tvivl om, at det er den vej, det går. Jeg køber desværre også kun fisk hos Ole i Dronninglund og Niels Ventzel efterhånden. Det er meget sjældent, at nogen af de små lokale butikker har noget spændende, ligesom det desværre er tilfældet med langt de fleste butikker i Jylland.

Det er desværre også rigtigt, som nogle andre allerede har nævnt, at det største problem er, at de fleste mennesker i dag vil have det hele for det halve. Jeg skal ikke pudse min glorie, da jeg naturligvis heller ikke siger nej tak, hvis jeg får et godt tilbud på noget. Men alle vil desværre have billige fisk, billigt udstyr, billigt sand og så videre. Man køber de forskellige ting hos forskellige forhandlere, alt efter hvem der har de forskellige ting billigst. På den måde kan det desværre ikke ungås, at mange forhandlere ikke tjener penge nok til fortsat at have et stort og spændende udvalg.

Jeg er også ofte blevet kald for dum, fordi jeg har købt noget et sted, som jeg kunne have fået langt billige et andet sted, hvilket jeg udemærket har været klar over. Det er dog noget, som jeg sagtens kan leve med, hvis det støtter en butik, som jeg nyder at komme i, da jeg meget gerne ser disse butikker fortsat være i stand til at tilbyde et spændende udvalg. Ingen butikker kan betale sine regninger, hvis ikke de tjener sine penge et eller andet sted.

jacob — 9. juli 2014, 13:35

Ærlig talt så er jeg lidt kold over prisen, på de fisk jeg vil have (håber ikke nogen forhandlere læser med her haha) Men når jeg endelig får chancen for at få finge i en art, som har min interesse, så gælder det om at slå til 🙂

Udviklingen i butikkerne er trist, men jeg synes også mange dygtige akvarister er lukket ned inden for det sidste års tid, og det er også bekymrende ! Jeg synes der er mange nye akvarister, ihvertfalfd hvis man kigger her på siden. Men tror også der er mange som forbliver på begynderstadiet, og aldrig kommer videre. Misforstå mig endelig ikke, der er ikke noget galt i at være nybegyndere 🙂 Men synes ikke der bliver flere ægte akvarienørder her i landet..

mkruse — 10. juli 2014, 08:31

Jeg synes også det gælder om at man tænker sig lidt om og bruge sine forhandlingsevner. Jeg køber helst hvor jeg kan lide butikken, men skeler også altid til prisen. Nu ved jeg godt det er meget jysk og ikke alle kan lide at prutte om prisen eller spørge om nedslag.
F.eks ser jeg en pumpe jeg gerne vil købe og den er 300 billigere I en butik end farvorit butikken så prøver jeg at skrive til min favorit butik at jeg har set den til det og det og om de vil handle lidt hvis jeg så også køber noget mere foder eller lign.
På den made er bolden over ved forhandleren og han tjener stadig lidt på pumpen og chancen for at sælge lidt mere foder eller lign.

Mht fisk privat er det så skidt med priser at jeg ofte fjerner æg inden de bliver til noget fordi jeg ikke gider bøvlet med at fange yngel ind og sælge til 50 kr.

jacob — 10. juli 2014, 10:59

Har prøvet at sælge almindelige arter privat nogle få gange, men sikke dog et bøvl med folk som vil prutte om prisen, og lange skriverier om hvordan fiskene skal passes osv osv..og venten på at folk ikke dukker op som aftalt...så det gider jeg ikke mere..nu kommer mine fisk videre til andre nørder, enten til en billig penge eller en byttehandel.

Bruger #339463 — 10. juli 2014, 11:43

#17 Det har jeg hørt mange gange fra opdrættere.

Det er da også medvirkende til at mange forretninger ikke gider bøvle med fisk. Man kan bruge en halv time på at sælge 5 guppyer, og når de så står på disken og er pakket i pose, så begynder kunden at prutte pris. Jeg har flere gange hældt fiskene tilbage i akvariet, når det viste sig at kunden ikke ville give den pris der stod på akvariet.

Bruger #747381 — 10. juli 2014, 12:11

Jeg vil vende den lidt rundt, og jeg mener de forretninger og netbutikker, der kun har alt "hardwaren" og ingen fisk, eller dyr og fugle for den sags skyld, de er meget medvirkende til at situationen er som den er, for fiske- og dyre handleren.
Det er meget nemmere kun at sælge udstyr, det kan også sælges på nettet, og lokaleudgifterne behøver ikke være de store for en netbutik. Der er ikke udgifter til strøm, el og vand. Der er slet ikke den samme rengøring, og heller ikke den samme risiko for tab, grundet sygdom og lign.

Vi er selv med til at frembringe denne situation. Vi surfer rundt på nettet for at finde den billigste pris på udstyret, og så skælder vi fiskehandleren ud over han ikke har et stort udvalg i fisk. Tingene hænger sammen, og der er ikke nogen der kan leve af at sælge fisk, eller andre dyr, alene. En del af indtjeningen skal komme fra udstyret.

Vi har en butik her i byen. De har alt til hunde, katte, fugle og alle smådyr, men de har ikke et eneste levende dyr i butikken, og det for de i fgl. ejeren heller aldrig. Det er der alt for meget arbejde med, som han siger. Hvordan er det så ham der sælger dyrene skal overleve?
Vi kan ikke få både i pose og sæk. Det er os selv der bestemmer.

mkruse — 10. juli 2014, 12:47

Det er jo ikke rocket science og anderledes end så meget andet. Folk er sig selv nærmest og handler hvor de får mest for pengene.
Folk handler gerne i Netto og storcentre og brokker sig over at butikkerne i deres lokale by lukker.

Bruger #339463 — 10. juli 2014, 12:57

[citat]Det er meget nemmere kun at sælge udstyr, det kan også sælges på nettet, og lokaleudgifterne behøver ikke være de store for en netbutik. Der er ikke udgifter til strøm, el og vand. Der er slet ikke den samme rengøring, og heller ikke den samme risiko for tab, grundet sygdom og lign. [/citat]Netop, derfor virker det underligt, at kunderne står og siger at alt over 10 kr. for en Guppy er overpris.

Min drøm om den forretning jeg købte i 2000, var primært salg af fisk, og så skabelsen af en web-shop. Da web-shoppen var blevet så stor, at jeg pakkede pakker om aftenen, fordi fiskesalg tog alt for meget tid, så skar jeg ned på fiskesalget, og fjernede det til sidst helt. Min oplevelse har i mange år været, at akvaristerne helst ville købe fiskene privat, og det er jo fint nok, man skal så ikke komme bagefter og begræde, at forretningerne benytter sig af, at private underbyder forretningerne, til at droppe fiskesalget.
Jeg har selv i løbet af de sidste par år forsøgt at komme af med unger til forretninger, men når forretningerne ikke vil tage imod for eksempel Geophagus spec. "Orange Head Tapajós", fordi der er en opdrætter som sælger den til 15 kr./stk. så forsvinder fiskene selvfølgelig fra forretningerne en efter en, og når en opdrætter så mister lysten, så er det forretningernes skyld, at man ikke kan købe fisk. 😀

Bruger #747381 — 10. juli 2014, 12:58

[citat]Det er jo ikke rocket science og anderledes end så meget andet. Folk er sig selv nærmest og handler hvor de får mest for pengene.
Folk handler gerne i Netto og storcentre og brokker sig over at butikkerne i deres lokale by lukker. [/citat]

Du har helt ret, og støtter man ikke specialbutikkerne, så forsvinder de. Jeg søger da selv efter den bedste pris, men jeg køber mine akvarieting hos en butik, netbutik eller fysisk butik, der også har fisk. Det er den eneste og bedste støtte jeg kan give dem.

Dondataa — 7. april 2017, 16:57

Tak for tippet Tonny 👍 Fik lige prisnedslag da mine stumper var billigere hos... Lavprisdyrehandel.dk 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.