Genfødsel af mit akvarie :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

sandergejl — 23. juli 2014, 02:55

Denne tråd er blot en lille fortælling/billedserie af mit 200L akvarie.

Jeg havde indtil for nyligt en moskusskildpadde, som jeg var meget, meget glad for. Da jeg fik den, havde jeg en helt masse idéer til, hvordan jeg både kunne inddrage det naturlige skildpaddehabitat, samt have mulighed for at have normale akvariefisk. Og det virkede da også fint i starten, hvor jeg havde et tilplantet akvarie, med masser af liv (På dette tidspunkt var skildpaddens skjold blot på størrelse med en femkrone). Men med tiden voksede skildpadden sig hastigt større, og jeg begyndte at bemærke mindre liv, og flere flydende planter, som jeg uden videre omtanke blot satte tilbage i gruset.
Det var først da jeg opdagede min skildpadde med en af små røde stimefisk i næbet, at det gik op for mig hvad der foregik. Skildpadden var blevet for stort til mit akvarie og akvariefiskene, og for kluntet til at undgå at flytte på alle sten og trærødder han kom i nærheden af. Jeg mistede interessen for akvariet, og det blev mere en "pligt" at sørge for det, end noget jeg faktisk nød. Så på den måde blev akvariet mere og mere "hans" akvarie, og mere og mere beskidt og ucharmerende.

Som her ses på billede 1:

Sådan så mit akvarie altså ud i længere tid - hverken smukt, eller godt for fiskene. Efter mange overvejelser, besluttede jeg mig for at skille mig af med min skildpadde, med en tåre i øjenkrogen. 🙂

Derefter gik arbejdet i gang, med at få skabt noget, som jeg rent faktisk synes om. (Dog uden min dejlige padde) Her er lige nogle billeder af processen:

Her er forruden renset (Dog svært at se med så grumset og urent vand)

Her igangsættes det store vandskift.

Nyt grus er fyldt i. Smukke planter er plantet, og den store sten i midten er fjernet. (Vandet er stadigt grumset grundet megen arbejde i akvariet)

Her er akvariet, efter vandet er faldet til ro og er klaret op. Dog mangler jeg stadig at få renset bagvæggen 🙂

Og til sidst nogle closeups af akvariets "sektioner"; Venstre, midten og højre.

Venstre del af akvariet:


Midten af akvariet:


Og dermed til sidst - højre del af akvariet:


Og til sidst et lille billede af min padde 🙂


Her slutter billedserien af mit akvarie 🙂 Sig endelig til, hvis i har ris eller ros til mit akvarie 🙂

Kærlig hilsen,
Sander

brib — 23. juli 2014, 10:09

#1 : Det har pyntet gevaldigt 🙂

Jeg har aldrig helt forstået den med at holde skildpadder og fisk sammen, men det er nok bare fordi jeg er gammeldags 🙂

sandergejl — 23. juli 2014, 18:28

#2 Tak!

Tror også det var lidt en dumdristig beslutning 🙂 Men man lærer jo af sine fejl, så det ved jeg nu! 🙂

Bruger #593897 — 23. juli 2014, 20:27

Ja det pyntede. Sig mig, er det ikke et par Paretroplus macculatus du har der? Det må det da være. Er du godt klar over, at det er en relativt sjælden art? De er kritisk udryddelses-truede i naturen, men heldigvis er der en parallel bestand i akvarie-verdenen. Jeg har selv tidligere haft en flok - spændende og sjove (men også ret pladskrævende) fisk. 🙂

sandergejl — 23. juli 2014, 20:53

#4 Tak!
Jo, det er det! Vidste slet ikke at de var sjældne - eller udryddelsestruede. Så vil jeg passe ekstra godt på dem.
Og ja, synes også størrelsesangivelsen i fiskehandleren er blevet overskredet med mange cm. Det er også derfor jeg ikke har mange andre fisk i akvariet. For ligesom at give dem plads 🙂

Bruger #593897 — 23. juli 2014, 21:13

Ja, pas godt på dem. Se her: http://www.iucnredlist.org/details/16236/0
De bliver pænt store.

sandergejl — 23. juli 2014, 21:31

Jeg kan simpelthen ikke finde størrelsen på dit link... Er det mig der er helt blind, eller står det der ikke? 🙂

westermann — 23. juli 2014, 21:58

Det er blevet rigtig flot - men hvad skete der med skildpadden ?

sandergejl — 23. juli 2014, 22:30

#8 Tak 🙂

Ups! Det glemte jeg lige at sige. Jeg gav ham til en her på siden, som havde langt bedre forhold at tilbyde - 3 andre skildpadder, og et 600L akvarie. Selvom jeg ved han er et bedre sted var det stadig lidt hårdt at give ham væk...

Bruger #593897 — 23. juli 2014, 23:23

#7: Nej linket oplyser bare om deres status som truet art. Men du skal nok regne med at de bliver omk. 20 cm.

sandergejl — 23. juli 2014, 23:42

Nu fik jeg gjort lidt research, og der står at den sjældent bliver større end 16 cm. 🙂 Nu passer jeg rigtig godt på dem, og sørger for ikke at overfylde akvariet med fisk. Tak for "heads-up" Louise!

meguld — 24. juli 2014, 06:01

Meeget bedre. Sæt endelig nogle flere billeder ind når planterne rigtig får fat og er groet til

sandergejl — 24. juli 2014, 23:56

Nu fik jeg købt lidt andre planter, og fik rykket lidt rundt. Synes personligt at det ser meget bedre ud nu 🙂

AnneH — 25. juli 2014, 10:17

Det gør det bestemt 🙂

sandergejl — 27. juli 2014, 02:20

#14 tak!🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.