Hjælp til et lille plante problem
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
MrFamme — 31. juli 2014, 09:30
Jeg har et forholdsvist(3 uger) nystartet 400l akvarium,med en række forskellige planter. Alle planter der er plantet i sandbunden er blevet gøded med en gødningskugle, og jeg tilfører ugentligt USB gødning og dagligt tilfører jeg 18 ml. EasyCarbo.
Jeg har
Problemet er at mine planter danner et støvlag på bladene, som jeg ikke helt kan gennemskue hvad skyldes. Jeg har lys på i ca. 10 timer.
Her er et par billeder, som viser problemet:
Der kommer også lige et billede af akvariet i sin helhed:
Håber der er en venlig sjæl der kan hjælpe;)
MvH
Morten
Lyngs — 31. juli 2014, 10:14
Det kan være mangel på CO2/for kraftigt lys. Det kan få planterne til at bruge bikarbonat i stedet for kulstof, og restproduktet er kalk som aflejres på bladene. Enten skru ned for lyset eller øg tilsætning af EasyCarbo uden at overskride max dosis.
MrFamme — 31. juli 2014, 10:18
Tror måske du har ret i at det er mangel på CO2, men det er jo netop derfor jeg tilsætter EasyCarbo. Max dosis er 2 ml. pr. 50 l, og jeg tilsætter 18 ml. dagligt til 400 l, som er lidt over max.
Men alligevel sker det, og det kan jeg ikke forså:-(
AndersNø — 31. juli 2014, 10:20
Det kan også være ler eller støv fra ler hvis du bruger bundlagsgødning i form af ler kugler men det støver mest hvis man bruger "for grov" bundlag og dit ser meget fint/småt ud så mon ik det er sand støv du har på dine blade.
AndersNø — 31. juli 2014, 10:24
Støv fra sand kan føles som et slim lag pga. Micro organismer der binder til det.
Lyngs — 31. juli 2014, 10:53
Tror måske du har ret i at det er mangel på CO2, men det er jo netop derfor jeg tilsætter EasyCarbo. Max dosis er 2 ml. pr. 50 l, og jeg tilsætter 18 ml. dagligt til 400 l, som er lidt over max.
Men alligevel sker det, og det kan jeg ikke forså:-([/citat]
Hvis der ikke er ordentligt flow rundt i akvariet så kan du tilsætte alt det easyCarbo du vil og stadig have problemet.
Det ser ud som om du bruger et udstrømmerrør med mange små huller? Hvis det er det eneste der skaber bevægelse i akvariet så er det LANGT fra nok. Få sat en almindelig munding på og lad vandet følge bagruden rundt så der skabes en cirkulær bevægelse rundt i baljen. Er det ikke nok så kan det afhjælpes med en eller to cirkulationspumper.
USB_akvariegødning — 31. juli 2014, 11:05
hvis du lige føler med det på fingrene, føles det ru lidt lige som sandpapir, så er der tale om en udfældning af Calcium som stammer fra planternes spaltning af bikarbonat for at få adgang til co2...
Easycarbo har intet med co2 at gøre og tilfører kun Carbon til selve planten... den kemiske del hvor en tilførsel af co2 danner kulsyre, vil aldrig finde sted ved tilførsel af Easycarbo ej heller ved tilførsel af meget af det... og Easycarbo dur slet ikke til planter hvis der er tale om et højt belyst akvarium... der vil netop udmøntes i udfældning og en samtidig stigning i pH værdien som let kan blive over 9...
MrFamme — 31. juli 2014, 12:02
Med hensyn til belægningen, så synes jeg ikke det føles som sandpapir, og er meget nemt at gnide af.
Jeg kender ikke min pH værdi, men den vil jeg lige få tjekket. Hvordan ved jeg om mit akvarieum er overbelyst i forhold til EasyCarbo??
Mr.Frog — 31. juli 2014, 17:00
Men fjern det fra bladene, da det hæmmer optagelsen af lyset.
10 timers lys i starten er også ret meget.
Synes også 18ml easy carbo lyder voldsomt, når der står 8ml til 400L på dunken.
Ville selv sætte lyset til det halve og så øge tiden, når planterne vækster.
Easy carbo, ville selv dosere 2-3ml og se tiden an.
Husk på de fleste af dine planter er langsomt voksende.
Easy carbo kan ødelægge planter, så jeg tynder det op inden det kommer i akvariet.
USB_akvariegødning — 31. juli 2014, 20:14
En del næringsstoffer kan ikke optages af planterne ved så høje pH værdier og visse af næringsstofferne bliver også utilgængelige for planten, da strukturen på næringsstofferne ændrer sig .... så høje pH værdier og planter kontra næringsstoffer, er et no go...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.