Opdateres: Erfaringer med Co2 ombytningsflasker/opfyldning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mildow — 6. august 2014, 01:27

Jeg tillader mig lige at genoplive et emne der tidligere har været oppe for flere år tilbage (bl.a. 2011). Det er vist på tide at få en ordentlig opdatering på hvor det er nemmest og billigst.

Jeg forstiller mig dette er i mange planteelskeres interesse. Af denne grund vil jeg også opdatere denne tråd med en fin lille oversigt med nødvendig info som eksempelvis pris, tilgængelige flaskestørrelser, område, links til hjemmeside osv. Skriv derfor så meget relevant info som overhovedet muligt.

Således har alle en mulighed for at danne sig et overblik, uden at skulle læse sig igennem utallige indlæg fordelt på 4-5 forskellige forum. Dette er da bare simpel fornuft 😉

Lad høre. Hvad gør du når du mangler CO2 til dit akvarium?

Mildow — 6. august 2014, 01:28

Følgende er en oversigt over steder der handler med CO2. Jeg har opdelt den på egn, så folk nemmere kan se mulighederne omkring ens bopæl. Hvis nogen indput eller opdateringer så skriv et indlæg, så vil jeg få det tilføjet. Jo mere vi hjælper hinanden, desto bedre kan vi få et overblik over vores muligheder 😉

Forretninger i hele landet:
- Dagrofa S-Engros :: Udvalg: ?/? :: Ombytningspris ?/? :: Købspris ?/? - NB: Kræves medlemskort
- Harald Nyborg :: Udvalg: 6kg :: Købspris 2178,- :: Ombytningspris ? :: NB: Bemærk ombytning foregår hos Yarapraxair partner
- Metro :: Udvalg: 4kg/6kg :: Ombytningspris ?/377,99 (ekskl. moms) :: Købspris ?/(377,99 + pant á 640 = 1017,99,- (ekskl. moms) :: NB: Kræves medlemskort

København og Omegn:
- [Brøndby] Skafte.dk :: Udvalg: 6kg :: Ombytningspris 475,- :: Købspris (475+800) 1275,- :: Tlf: 43 27 00 00
- [Brønshøj] Neonfisken :: Udvalg: 500g (ud fra hjemmesiden sælges de kun som bundle m. tilbehør). Ombytningspris ? :: Tlf: 38 60 65 36
- [Glostrup] Electroma ApS Svejsemaskiner (Yara Praxair partner) :: Udvalg: Ombytter stort set alle størrelser alm. gasflasker. Ombytning 6kg: Ca. 500,- :: Tlf: 43 42 21 00
- [Greve] DK Brandteknik ApS :: Opfyldning: 6kg: KUN 200,- :: Bonusinfo: Tager kun 5-10 minutter mens man venter og evt. får en kop kaffe :: Tlf: 70 26 11 66
- [Kastrup] Skibby Jensen :: Kontaktede oprindeligt Air Liquide for at høre om deres priser. Til privatkunder henviser de deres depoter hvor denne er et eksempel :: Ombytningspris 6kg: 525,- inkl. moms :: Tlf: 32 46 18 64
-[Roskilde] Linde Brandmatriel :: Opfyldning 6kg: KUN 120,- :: Bonusinfo: Det tager kun 5-10 minutter mens man venter :: Kør om ved bagsiden af bygningen :: Tlf 33 31 31 00
- [Søborg] Dansk Brandteknik A/S :: Opfyldning 6kg: KUN 100,- :: Forvent lidt ventetid. I telefonen siger de at man kan stille flasken og så vil den være klar til næste dag. Kan sikkert gøres på samme dag hvis man er heldig :: Tlf: 70 11 13 33
- [Søborg] Humleekspressen :: Udvalg 6kg/10kg :: Ombytningspris 289/445 (Fundet fra 2011, pris sandsynligvis steget siden) :: Købspris ?/? :: Tlf: 39 18 37 37
- [Vallensbæk] Cichlide Centeret/Akvariebutikken.dk :: Udvalg: 500g/2kg :: Ombytningspris ?/? :: Købspris 570/1204,- :: Denne butik har verdensklasse service og vejledning. Klart anbefalesværdigt hvis man skal bruge små CO2 flasker :: Tlf: 43 53 00 16

Nordsjælland:


Sydsjælland:


Nordjylland:


Midjylland:


Sønderjylland:


Fyn:
- [Odense] Skandinavisk Brandteknik A/S :: Har fået bekræftet at de opfylder CO2 og at fx en 6kg flaske vil koste 250,- inkl. moms :: Tlf: 63 14 31 60


Onlinebutikker (kun for køb af flasker):
- Minizoo.dk :: Udvalg: 2kg :: Købspris 779,- + fragt.

Mildow — 6. august 2014, 01:31

For en god ordens skyld, vil jeg lige fortælle lidt om min egen situtation. Det er sådan at jeg har anskaffet mig lidt Co2 udstyr, jeg har planer om at få gang i i løbet af denne måned.

Udstyret er som følgende:

Alm. 6kg trykflaske med Kuldioxid (helt tom)
Aqua Medic 1000 Co2 Reaktor (m. standard biobolde)
Milwaukee Instruments SMS 122 PH Controller
Magnetventil inkl. tilbageløbsventil
- Alt komplet m. slanger osv; Dog lige med undtagelse af flasken som desværre er flad 😐

Jeg søger altså et sted i nærheden af Albertslund (Storkøbenhavn), hvor jeg kan få fyldt min flaske nu, og forhåbentligt mange gange i fremtiden. Søger naturligvis det bedste til prisen. Skulle gerne være et sted som tager imod den flaske jeg har i forvejen. Ville i min optik være tåbeligt at gå ud og betale 1500-2500 for en ny flaske, for at få lov at fylde dem hos denne ene forhandler.

Tager glædeligt imod alle bud. Syntes efterhånden jeg har læst mig blindt på diverse forums og om forhandlere som kun handler med virksomheder, eller folk som har købt flasken hos dem. Der er sågar også mulighed for at leje flaskerne. Er du så færdig et gedemarked det her Co2 er *doh*

MarcP — 6. august 2014, 02:59

Hej. Hvis du nu kender en som har kort til Dagrofa S-Engro så ved jeg de har c02 flasker. 6kg så vidt jeg husker. Der burde du kunne tage ud når den er tom og bytte den. Igen med din vens kort.

olesev — 6. august 2014, 10:09

Den lokale brandteknik. De kan genfylde. De koster kun lidt til kaffekassen. Det gør jeg selv.

AndersNø — 6. august 2014, 10:24

Jeg bruger bare en CO2 slukker og det virker fint. Den koster kage at fylde op på den lokale brandstation dvs jeg aflever den og får en anden der er fuld og så det hjem og pille slangen af men husk at gemme den så den kan sættes på inden bytning.

Mildow — 6. august 2014, 17:28

[citat]
Hej. Hvis du nu kender en som har kort til Dagrofa S-Engro så ved jeg de har c02 flasker. 6kg så vidt jeg husker. Der burde du kunne tage ud når den er tom og bytte den. Igen med din vens kort.[/citat]

Kender umidbart ingen som har sådan et kort. Netop dette er et eksempel på hvor bøvlet jeg syntes markedet er for ombytninger. Lyder lidt som det samme system Metro kører med. de har også Co2 på 4 og 6kg. Tilgæld kræver de at man har købt deres flasker og at man selvfølgelig har kort.

[citat]Den lokale brandteknik. De kan genfylde. De koster kun lidt til kaffekassen. Det gør jeg selv. [/citat]

Jeg kan se der ligger en Dansk Brandteknik i Søborg. Kan du sige noget konkret om hvordan det foregår? Tager de imod alle slags flasker? Hvad plejer du at betale? Er det en decideret påfyldning eller ombytter de flasken? På min egen flaske står der at den ikke må tømmes helt, og at der således skal være minimum 2 bar tilbage i den. Men den er desværre helt tom. Ved ikke om dette udgør nogen forskel *doh*

Mildow — 6. august 2014, 22:47

Jeg har indtil videre fået udbygget oversigten over mulige leverandører af CO2. Ville sætte stor pris på det hvis nogen har noget at tilføje. Kom endelig med det. Og skriv endelig lidt detaljer hvis du har.

Lige pludselig er det super nemt for alle at se hvor i alverden vi nemmest får fat i vores CO2 til den bedste pris 🙂

MarcP — 7. august 2014, 00:14

Fedt med den oversigt. 🙂

AndersNø — 7. august 2014, 09:55

Denne slange fra CO2 slukker skal du pille af får at få din reduktions ventil på og den skal jo side på når du bytter din CO2 slukker.

Mildow — 7. august 2014, 11:21

Jeg har lige talt med lageret hos Dansk Brandteknik. De kan fylde min 6kg flaske for 100 kr. Han sagde at hvis jeg fx stilte den hos dem her i dag, ville den være klar i morgen. Det er altså næppe noget man lige skal forvente taget 5 minutter.

Men billigt. Det må man sige at det er 😉

olesev — 7. august 2014, 11:38

#11 Det er også sådan jeg gør, og samme pris jeg betaler. Jeg har to flasker. (fik den ene foræret af Dansk Brankteknik)

Mildow — 7. august 2014, 20:59

Gad vide om der er et bestemt tidspunkt på dagen de fylder alle CO2 flasker. Sådan at man evt. kunne hente samme dag uden at vente mere end fx en times tid. Det ville da være genialt 😉

AndersNø — 8. august 2014, 09:45

Hold da op det er ska da noget af nogle krav du stiller.

Så vi skal alså finder et næsten gratis sted hvor de fylde din flaske op alså hvor de smider alt og fylder din op mens du venter, har du nogle krav til te eller kaffe mens du venter eller er vand ok?

Mildow — 9. august 2014, 21:28

AndersNø har du overhovedet læst hvad jeg skrev? For det første stiller jeg ikke krav. For det andet pointerede jeg bare at det kunne være de havde en fast rutine med at fylde alle CO2 flasker kl 17.00 fx. Hvis dette var tilfældet, ville det da være fuldstændigt tåbeligt at komme derud 2 gange hvis man kun behøver at aflægge et besøg på det korrekte tidspunkt.

Er du med nu? 🙂

Jeg har i øvrigt sjovt nok fået bekræftet at DK Brandteknik kan fylde fx en 6kg flaske for 200,- mens man venter 5 minutter og får en kop kaffe 😀

Mildow — 12. august 2014, 11:27

Update: Så er der kommet 3 steder på listen som virkelig har gode priser på opfyldning af CO2. 2 af dem kan endda klare det på 5-10 minutter mens man venter. Så bliver det ikke meget bedre. Vi mangler stadigvæk lidt indput fra steder udenfor København og omegn. Vi kan ligeså få et så komplet billede af markedet som overhovedet muligt 😉

Jeg var i øvrigt forbi Linde Brandmatriel i Roskilde i dag og fik fyldt min flaske hos Peter derfra. Han var en utroligt flink og hyggelig fyr. Hele processen tog ikke mere end 5 minutter. Utrolig god service for 120 kr. Det må jeg sige. Kan jeg varmt anbefale 😎

tjalfe32 — 12. august 2014, 12:27

Pris på 6kg hos metro er:
Prisen for kulsyren er 377,99 ekskl. moms og pant for flasken er 640,00 ekskl. moms, som du får retur, når du afleverer den.

Prisen er fra 28 april i år.

Mildow — 12. august 2014, 12:59

Mange tak for info Tjalfe32. Jeg har noteret den oplyste pris i oversigten ekskl. moms da momsen selvfølgelig ikke giver mening at angive for en BtB virksomhed 🙂

Bruger #118423 — 9. september 2015, 11:23

DISSE FYLDER IKKE OP MERE.... 🙁 🙁 🙁

- [Søborg] Dansk Brandteknik A/S :: Opfyldning 6kg: KUN 100,- :: Forvent lidt ventetid. I telefonen siger de at man kan stille flasken og så vil den være klar til næste dag. Kan sikkert gøres på samme dag hvis man er heldig :: Tlf: 70 11 13 33

NKR — 9. september 2015, 13:21

Lund Teknik i Hvam (lige syd for Viborg mod Vejle):
http://shop.lundteknik.dk/index.php?cPath=741
Ny 2 kg flaske 695,-
Genopfyldning 150,-

USB_akvariegødning — 19. september 2015, 04:10

Metro lukkede samtlige afdelinger i Danmark ved udgangen af 2014.... så altså ikke længere en option....

Crahbek — 22. oktober 2015, 22:07

Inden jeg går ud og køber en grøn lejeflaske til levnedsmiddel CO2, er der så nogen der ved om DK Brandteknik ApS eller Linde Brandmatriel genopfylder dem?

Crahbek — 23. oktober 2015, 14:44

Opdatering: Linde koster 150 kr. kontant uanset om det er 4 eller 6 kg.

Fandt også disse mulige forhandlere via akvarieplanter.dk

Sjælland:
Humleekspressen ApS
Vandtårnsvej 64A
2860 Søborg
www.humleekspressen.dk/

BP Gascenter
v/Jan Kirkeby A/S
Norgesvej 8
4200 Slagelse

Ebbes Udlejning - Industrigas
Ndr. Ringvej 5
4800 Nykøbing Falster
Tage E. Olsen
Valdemarsgade 92
4760 Vordingborg

FYN:

Fyns Svejseteknik A/S
Smedeløkken 10
5330 Munkebo

JYLLAND:

BP Gascenter Aalborg
v/Per Nørby ApS
Indkildevej 2-4
9210 Aalborg SØ

BP Gascenter Østjylland ApS
Frederiksberggade 25
8700 Horsens

Brande Ilt og Gas A/S
Jyllandsvej 19
7330 Brande

Esbjerg Park- og Havemaskiner ApS
Smedevej 17
6710 Esbjerg V

Haderslev Ilt og Gasdepot ApS
Hirsevej 14
6100 Haderslev

Herning Industrigas
Hesselbjergvej 7
Hammerum
7400 Herning

Kolding Ilt & Gas A/S
Nordager 19
6000 Kolding

P. Conradsen A/S
Knivholtvej 4
9900 Frederikshavn

Rønde Industriteknik A/S
Ydesmindevej 1
8560 Kolind

Skive Ilt & Gas
Væselvej 106
7800 Skive

Svejsecenter Syd
Bygaden 4, Asserballe
6440 Augustenborg

Transmotor ApS
Lemtorpvej 13
7620 Lemvig

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.