Råd til valg af cichlider?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Kirsti — 10. august 2014, 11:24
Jeg vil gerne have nogen på 10-15cm når de er voksne og gerne med noget farve!
Det kunne jo være sjovt hvis de ynglede men hvilke kan jeg sætte sammen uden de krydser, jeg vil jo helst ikke sælge noget hybrid skidt ud af det!
Bruger #747381 — 10. august 2014, 13:25
Læs lidt om fiskene fra Malawi, se hvilke forhold de trives under, og se om ikke det kunne være noget for dig.
Du kan i hvert fald godt glemme alt om Sydamerika. Der er ingen chiklider derfra som du kan have 3-5 par af, på 15cm, i et 325l. Det giver stensikkert ballade inden du får de sidste lukket ud og lampen lagt på plads. Der kan du have max 2 par, og gode skjulesteder.
Bruger #669501 — 10. august 2014, 15:57
KimJ — 10. august 2014, 16:20
Som de andre er inde på, er der ikke rigtig andre end Malawicichlider der lever op til kravene, og Mbunagruppen er det du skal have fat på, dels p.g.a. akvariets forholdvis lille størrelse, og for at undgå at de fleste fisk (hunnerne skal helst være i overtal) er mere eller mindre farveløse.
Samtidig er Mbuna`erne blandt de allerletteste fisk at holde, faktisk vil den største udfordring ligge i at skaffe nogle ordentlige fisk som der er en rimelig garanti for ikke er kryds.
Jeg ville foreslå følgende 3 arter, som går fint sammen, komplementerer hinanden m.h.t. farver, og som giver meget lille chance for kryds indbyrdes. De er samtidig relativt lette at finde i handelen.
Maylandia estherae
Pseudotropheus saulosi
Tropheops sp. "redfin".
Det er altid fristende for begyndere at læsse flere arter på, men de fleste fortryder det senere, dels fordi det rent visuelt bliver noget rod, og dels fordi risikoen for kryds stiger hver gang man tilsætter en art mere. Man kan, hvis man ønsker det, skaffe variation i den anviste sammensætning, ved at medtage flere varianter af M. estherae, som i naturen kan findes i adskillige farveformer som lever samme sted.
Læs evt. her: http://kim-jakobsen.dk/Freshwater/Articles/mbunaartikel1/mbunaarticle1.htm
Kirsti — 10. august 2014, 19:01
Mbuna lyder som en god ide!
Har nogen af jer dem og hvis ja hvordan ser jeres akvarier ud? Det jeg har nu har jeg selv bygget baggrund til men kan ikke finde ud af om jeg synes det er federe med sort folie på bagglasset i stedet!
Hvor vil i anbefale køb af fisk? Privat/butik? Hvad er en fornuftig pris? Er det bedst med unger, ungfisk el voksne?
Her er mit nuværende 200l
Bruger #747381 — 10. august 2014, 19:53
Tryk på billeder, og så han du ca 10.000.000 billeder at kigge på 😉
gogzki — 21. august 2014, 09:32
oko — 21. august 2014, 09:57
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.