Foder til rejer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wannabe — 26. august 2014, 10:00

Det eneste jeg finder når jeg søger på "rejer" og "foder" er hjemmelavet rejefoder til cichlider! 😀
Men jeg har brug for at vide om man fodrer rejer?? …. eller forventes det at de kan leve af algerne alene?

Jeg har et nystartet planteakvarie - eller det der skal ende med at blive et planteakvarie, og ifølge Tropicas 90-dages guide skal jeg på trediedagen tilsætte rejer. Men da der endnu ingen fisk er i baljen, er der heller ingen fisk der efterlader foderrester…. så hvad lever rejerne af?

MSV — 26. august 2014, 10:13

Du kan give rejerne mallepiller, som indeholder grøntfoder. Nu ved jeg ikke, hvor mange rejer, der er tale om, eller hvilke slags rejer det er. Men en enkelt mallepille vil kunne holde til 10-15 rcs i et par dage.

wannabe — 26. august 2014, 10:29

Så er det nok sådan nogle jeg skal have fat i.

Ifølge guiden skulle jeg have købt Amano, men det havde han ikke. Så jeg bad om nogle rejer der æder alger, og han solgte mig 12 Red Cherry. De er bittesmå endnu.
Jeg skulle egentlig også have posthornsnegle, men det kunne han desværre heller ikke hjælpe mig med.

Vil mallepillerne ikke afholde rejerne fra at tage algerne? Jeg mener hvis de spiser sig mætte i piller…?

MSV — 26. august 2014, 10:32

RCS er ikke specielt gode algespisere. De spiser i hvert fald ikke trådalger eller penselalger, kan jeg konstantere. Men de er gode til at holde brunalger nede (som man som regel får i nystartede akvarier).
Jeg vil anbefale dig at få nogle amanorejer, hvis det bliver muligt på et tidspunkt. Hvis det først kan blive efter, at du har fået fisk i akvariet, så køb nogle med en god størrelse, så de ikke bliver hapset af fiskene.

wannabe — 26. august 2014, 10:40

Tak 🙂 jeg må se at finde ud af hvor de kan fås. Lidt irriterende dog at bruge 200 kr på noget forkert 🙁

MSV — 26. august 2014, 13:26

Tja, rcs er dog flotte rejer med den røde farve 🙂

wannabe — 26. august 2014, 13:37

De røde er i undertal - de fleste er gennemsigtige. Jeg antager at de bliver røde med tiden?
Noget med bøgeblade, som vist nok skulle gøre noget ved deres farve… Det må prøves når efteråret har sat sit aftryk på bøgen 🙂 Smider man så bare en håndfuld blade ned i baljen? Eller ét blad? Eller skal de smuldres??

Hjælp en blank! 🙂

MSV — 26. august 2014, 13:49

Jeg har aldrig brugt bøgeblade i mit akvarie. Men har hørt, at bladene skal være godt gennemtørret inden, de smides i akvariet (for at mindske risiko for svamp). De afgiver farve til akvariet ligesom en ny trærod, dog knap så kraftigt.

Rcs findes i forskellige grader af rød, men når de er stressede/føler sig truede, vil de blive mere gennemsigtige. Så giv dem tid til at vænne sig til deres nye omgivelser og vokse sig større. Yngel vil næsten altid være gennemsigtige.

MSV — 26. august 2014, 13:51

Og nå ja.. Det glemte jeg helt. Bøgebladene skal bare puttes i hele. Start ud med 1-2 blade med mindre, at akvariet er større end 100 liter. De skulle vist også have en gavnlig effekt lidt a'la ketapang blade, men mindre effektivt.

monjak2444 — 26. august 2014, 14:30

du kan bruge alt godt fra naturen af,brændnæller,bøgeblade,birkeblade,kirsebærblade,ellekogler og bambusblade,ketapang sig lige vis jeg har glemt nogle.

køb noget rejefoder fra nettet af istedet hos din dyrehandler,og der er masser af rejebikser på nettet.

mallen.dk
og fra udlandet af garnellen-tom.de

DanielJensen — 26. august 2014, 15:08



Dem her har jeg købt i Planteimporten til 30-35 kr. Rejerne spiser også dem med stor velvilje.

Og den her i udlandet:

wannabe — 26. august 2014, 15:40

Akvariet er kun 60 liter 🙂 ét blad ad gangen så …. 😀

Min lokale fiskepusher havde amanorejer, men de er tre gange så store som de RCS jeg lige har købt, og fiskemanden sagde at amano'erne vil flå de små rejer i stykker og æde dem …. 🙁 Så ingen amanoer i denne omgang.
Jeg må have fat i nogle fredelige snegle i stedet for så.

Ihhh! Det går slet ikke som det skal! 🙁
Nå - udfordringer er ingen skade til. Der er endnu ingen (for mig) synlige alger i baljen, så jeg håber på det bedste.

"Om lidt" får jeg lidt flere planter med posten og et manuelt CO2"anlæg" som jeg skal have gang i. Så mangler jeg bare noget mos til "grenene" på mit "træ" i midten 🙂

Jeg har købt mallepiller hos fiskemanden, men de går bare i opløsning og lægger sig i sandet, så det er ikke lige umiddelbart nogen succes…

MSV — 26. august 2014, 15:46

Du kan nu godt have amanorejer og rcs gående sammen selvom amanoerne er større. Jo, jeg har da hørt et par historier om akvarier, hvor amanorejer har hapset rcs, men jeg har hørt flere historier om, hvor det gik helt glimrende.
Du skal ikke være ked af, at mallepillerne går i opløsning. Rejerne spiser det alligevel 🙂

MSV — 26. august 2014, 15:50

Jeg vil lige tilføje, at du nok kun skal have 2-3 amanorejer i dit akvarie. De fylder trods alt lidt 🙂

wannabe — 26. august 2014, 15:52

Det forstår jeg ikke - Guiden siger 1 amano per 5 liter ?

AquaFashion — 26. august 2014, 16:09

Jeg vil også mene du kan have flere end 3 amanorejer i dit akvarie. Jeg har 10 gående i mit 360L og har lige bestilt 25stk mere. Det bliver til 10L pr. Amanoreje. Det er i hvert fald rigeligt vil jeg mene. Så længe der er masser de kan gemme sig i - dog er det nu ikke min opfattelse at denne reje er sky - er mine i hvert fald ikke 😀

wannabe — 26. august 2014, 17:11

Jeg tager chancen så og smider en håndfuld amano ned til de små RCS'er

Tak for alle kommentarer 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.