Er der allerede alger på vej?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Eagleauster — 14. september 2014, 16:25
På nuværende tidspunkt har jeg:
Akvarium på 12 liter
Eheim pickup pumpe 45 (den mindste)
Tropica substrat som bundlag
Dennerle nano lampe på 11W, står tændt 6 timer om dagen.
Planter:
- Bacopa caroliniana
- Hydrocotyle Verticillata
- Cryptocoryne willisii
- Eleocharis acicularis 'mini'
Derudover har jeg en lavasten med Taxiphyllum barbieri mos. På nær mos'en er alle planterne langsomt voksende, og jeg er ved at finde frem til nogle hurtigtvoksende/hjælpeplanter, som gerne skulle holde algerne i skak. Jeg har tilført filterstarter den første dag, og har efter påfyldning af nyt vand i dag tilført Biotopol og Easycarbo. Om nogle uger vil jeg også begynde med flydende gødning fra Tropica.
Mit overordnede spørgsmål er vel egentlig: Hvad gør jeg nu? *uhh*
Er der en chance for at nogle hurtigt-voksende planter kan få bugt med de potentielle alger, eller er jeg allerede nu nødsaget til mere drastiske tiltag? Jeg er begyndt at overveje, om der skal rejer i akvariet på et tidspunkt, men jeg vil helst vente med at tilføre dyr af nogen art, til jeg har bedre styr på planter og vandbalance, etc.
Akvariet har i øvrigt en ca. temperatur på 22-23 grader.
På forhånd tak
Mvh Frederikke
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.