Planterne vokser ikke...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sandradahl — 2. oktober 2014, 22:37

Jeg startede mit akvarium op for 2 måneder siden, og købte selvfølgelig planterne den første uge hvor filteret blev kørt til( eller hvad man kalder det for, i ved hvad jeg mener)..
Jeg ved godt at planterne lige skal vende sig til vandet, så de starte med at gå ud, og nye skud kommer, men de bliver bare ikke særlig høje, og det har jeg fået at vide at de skal blive.... Jeg købte for nogle uger siden noget plantegødning, plus at jeg har lagde gødningskulger i bunden da jeg plantede dem, 1 kugle til to planter cirka. Den flydende gødning kan jeg selvfølgelig ikke se hele navnet på, da der står et prismærke henover som jeg ikke kan få af, men det jeg kan se er " Plant 2 ord og så Fertiliser, det er i en gennemsigtig flaske. Gødningskuglerne har jeg købt på zooplus, og hvad jeg kan se hedder det JBL... Jeg bruger det flydende gødning en gang om ugen.

Jég har mistet tålmodigheden med de planter, er det mig der har for lidt tålmodighed eller hvad kan årsagen være? Håber virkelig i kan hjælpe mig! 🙂

USB_akvariegødning — 2. oktober 2014, 23:01

Der sker absolut intet ved at plante akvariet til uden at filtret er kørt ind, de er stort set ligeglade med filtret, men de er ikke ligeglade med cirkulation, hvilket der bør være rigeligt af...
Planterne har også en omstillingstid, ca. 14 dage under normale forhold, men det kommer lidt an på hvor længe planterne har stået upasset i forretningen, er det kommet så vidt at de faktisk har manglet næringsstoffer, så kan enkelte planter være flere måneder om at komme igang, alt efter hvor mange af deres oprindelige resourcer de har opbrugt...

Endvidere er der også andre forhold der kan spille ind, som lysets kvalitet, det er lyset der driver værket så at sige og er lyset ikke godt til planterne eller der er for lidt af det, så er det muligt at de aldrig kommer i gang, planterne skal have tilført energi i form af lys for at præstere..

og endelig skal de have adgang til alle næringsstoffer såvel makro som mikro og makrodelen skal helst indeholde både Nitrat og Fosfat, begge er ofte en mangelvare i traditionelle akvariegødninger pga. producentens misforståede hensyn til fisk og algedannelse, men forholdet har intet på sig...

Jeg kan foreslå dig at læse nogle af artiklerne omkring plantedyrkning på min hjemmeside, dem kommer du til her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys
og start gerne med light-versionen her http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/45-planter-generelt/54-generelt-planteakvarium

BettaEinstein — 2. oktober 2014, 23:09

Det kommer også an på hvilke planter du har, de fleste easyplanter fx er langsomt voksende og det er nogen gange meget bogstaveligt LANGSOMT. Her i huset har jeg aldrig haft succes med planterne, indtil jeg så på dem og tænkte "så for f*nden nu ryger det brune lort dér altså i skralderen" så blev de sgu lysegrønne før jeg nåede til at have tid (et par dage) til at rykke dem op. Nogle beholdt størrelsen men to af dem skød i vejret som bare fanden lige pludseligt de gik fra 7 cm til 45 cm på meget kort tid.
Jeg skulle næsten beskære dagligt 🙂 og det har resulteret i at den plante er til salg fordi jeg gider ikke beskære den hele tiden 😀

Det kommer, men det kommer pludseligt. Når du hader dem mest så snyder de dig 😉

Sandradahl — 3. oktober 2014, 13:45

Jeg har 1 Anubias og 5 cryptocoryne, og en masse vallisineria, men vallisineriaerne vokser fint, men jeg synes bare ikke der sker en flyvende fis med de andre planter... (Også selvom jeg sender meget meget irriteret tanker til dem;) Men kan være jeg skal begynde at true dem med de bliver udskiftet, haha )
Lysstofrøret jeg bruger er Gro-lux, og der er cirkulation i vandet.... 🙂

MSV — 3. oktober 2014, 14:24

Kan du evt. lægge et billede op af dit akvarie her i tråden? Det ville være nemmere at se, præcis, hvad der kan være galt med planterne 🙂

Anubias er ikke glad for meget lys, så den vil gå ud, med mindre at den står i skygge.
Det lyder ellers underligt med cryptocorynerne. De plejer at være ret nemme at få til at gro og sprede sig.

USB_akvariegødning — 3. oktober 2014, 14:40

Ikke nødvendigvis, det hænger sammen med hvor god kondition de har været i og hvad de er plantet i m.v.

og Cryptocoryner kan godt stå i "stampe" gennem længere tid, hvor man faktisk ikke aner vækst hos dem, men det kan nemt være "bedrag", langt de fleste Cryptocoryner har det lige som isbjerge, der er kun tale om at den synlige del(bladene) udgør ca. 1/10-del af planten og udvikler den på rod-afsnittet, så går det som oftest ud over nysætning af blade.. og når den har nået et eller andet niveau hvor den selv er tilfreds vender forholdet og den sætter nye planter og nye blade.

Anubias, går nu ikke ud fordi den får for meget lys, men den vil på sigt trikkes til at opfatte den har en tilværelse med næringsmangler og det giver ubønhørligt alger på bladene som oftest i form af korte penselalger...

Selvom Gro-lux går for at være et planterør, så er de ikke altid det bedste valg, for det første er lysudbyttet fra dem meget lavt og lyset er generelt dårligt til at penetrere vandet, altså vil lyset ikke trænge tilstrækkeligt ned til bunden af akvariet og dermed planterne, det er lyset der skal sætte skub i planterne. Hvis det er et 128 liter du har, så burde du have lys på, på mindst 60 watt, og har du et enkelt rør, så er der formentlig kun tale om halvdelen af det... der er så at sige ingen standardakvarier der leveres med tilstrækkeligt lys til planterne...
Iøvrigt skal man regne med at et Gro-lux rør kun har en holdbarhed på 4-6 mdr. og bør skiftes senest efter de 6 mdr. til et nyt rør... og her kan det så også være aktuelt at beskytte Cryptocorynerne mod det nye og kraftigere lys, et sådant skifte kan få dem til at smelte ned..
Generelt ligger der en pjece her, omkring gode tiltag ved opstart af et akvarium med planter....
http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/1043-produkt-oversigt
Klik på miniaturen næsten øverst....

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 15:18

Anubias bør ikke have EASY på label...
med rigtigt lys og nærring og masser af tålmodighed kan de blive rigtigt flotte,
men æv hvor vokser mine langsomt :-)

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 15:19

jeg har i øvrigt lige købt en stak helt nye og dyre anubias til et nyt akvarie,
og de kvitere med at smide en kattens masse blade, helt af, æv bæv.

Andersen01 — 3. oktober 2014, 15:22

nu hvor du er aktiv her usb kan jeg så ikke få dig til at kigge på min tråd også..?? *rødmer*

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1603359

BettaEinstein — 3. oktober 2014, 20:34

anubias er ret langsomme - jeg har i hvert fald aldrig hørt eller erfaret andet. cryptocorynerne er det lidt underligt med, men mine gjorde det at de ulmede lidt i en måned - voksede overhovedet ikke og mange blade blev gule. så en dag så holdt det op og de vokser som bare fanden nu

USB_akvariegødning — 3. oktober 2014, 22:24

Det er ikke normalt Anubias smelter eller mister blade... så hvis det er tilfældet bør man holde ekstra godt øje med den, i sjældne tilfælde, kan de blive ramt af en eller anden infektion og kan netop smelte helt væk, nærmest lige som Cryptocoryner, men med den forskel at Anubias med garanti ikke kommer igen, for det er blade, rhizom og rødder der totalt smelter væk... sker det, at rhizom f.eks. bliver blød, kan man forsøge om man kan redde planten ved at klippe rhizom over og kassere den del der er blevet blødt og der skal klippes et stort stykke af den friske del for at der er en chance for at den overlever...
Jeg aner ikke hvilken form for infektion der er tale om, men det er formentlig noget de kan være bærere af også på gartneriet, hvor det ikke ser ud til at have nogen negativ virkning så længe planten står emerst, de oplevelser jeg har haft med det, er kun sket når planten har været i vand, det er også muligt at der er tale om en miljø-mæssig påvirkning ala Cryptocorynerne som f.eks. andre vand/gødningsparametre som de har været vant til at stå i...

jeg kikker lige på tråden #9

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 22:46

det er 2 helt nye anubias, jeg har placeret dem begge i nogle passende sprækker på hver sin jerntræs rod, men de smider hver 2 til 4 blade om dagen, blade der falder af er med stængel, dvs de smelter eller rådner af ved bunden,
der er stadig blade til nogle flere dages bøvl, så ryger de i skralderen,
jeg har flere gange før gjort helt det samme, plantet anubias i jerntræ sprække og det har da virket fint, æv bæv
ellers tager jeg noget af en gammel anubias fra et andet akvarie og sætter i den nye rod
for at bevise om det er roden der er smittet med noget mystisk.

USB_akvariegødning — 3. oktober 2014, 23:00

Det er nok ikke ret sandsynligt at der vil afgives noget særligt hvis det er forstenet træ... men planterne vil selvfølgelig reagere på noget der er i voldsomt overtal og som du skriver vil der i så fald være tale om forgiftning...

De to du har og som opfører sig ens, kommer de fra samme potte?

Sandradahl — 3. oktober 2014, 23:31

#5 Jo billeder kommer her ! 🙂

#6 Ja det er nemlig kun et enkelt lysstofrør jeg har i lige nu, da det andet er smeltet sammen så man ikke kan sætte et rør i, men det bliver ordnet i næste uge så jeg kan få et rør mere i. Det andet lys jeg har er dog en anden slags, det var et som fulgte med da jeg købte det brugt, men kan lige skrive herinde imorgen hvilket, jeg havde nemlig tænkt mig at de begge skulle sidde i samtidig, tænker at der ikke kan ske noget ved at have to forskellige lys i?

En anden ting er at hvis i har nogle idéer til ændringer på planternes placering tager jeg imod med kyshånd, jeg føler at det lige nu er ret kedeligt, men det er nok også bare fordi de ikke bliver højere end i kan se på billederne :/

Sandradahl — 3. oktober 2014, 23:32

Hov... undskyld for at de er vendte, sådan så de ikke ud på computeren, håber i kan se alligevel! *uhh*😀

ThomasBallerup — 3. oktober 2014, 23:57


Jerntræ er ikke forstenet træ men bare den meget tunge træ type der synker.
Anubias er fra samme butik og samme sending, men hver sin potte, jeg har fjernet alt rockwool inden de blev sat i en revne, men æv det dur bare slet ikke denne gang.

USB_akvariegødning — 3. oktober 2014, 23:57

Det er måske ikke så meget ændring, men dit bundlag er for groft til Cryptocorynerne, planter med rødder vil helst have anaerobe forhold for at have en optimal ion-bytning af næringsstoffer derfra... og det sker absolut ikke hvis du har så groft grus som du har der, der vil vandet og dermed altså iltholdigt vand cirkulere mellem de grove sten og dermed vil der aldrig komme til at optræde anaerobe forhold...
Jeg kan ikke se om du har gravet Anubias'en ned, det vandrette rhizom må ikke graves ned, for så dør planten..
Du kan se i planteguiden her hvordan de forskellige planter placeres osv... http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/45-planter-generelt/106-planteguide

USB_akvariegødning — 4. oktober 2014, 00:02

Ok, var ikke klar over det blev kaldt jerntræ, men lyder jo indlysende, nærmest....

Umiddelbart kan jeg ikke se noget på planterne, de ser friske nok ud, og rødderne kravler ned af stammen og ser også friske ud...

Er der ikke kommet nye blade i den tid du har haft den/dem...

ThomasBallerup — 4. oktober 2014, 00:22

nope den er gået totalt i stå, og jeg tror at alle blade falder af, mere info om nogle dage

ThomasBallerup — 4. oktober 2014, 00:27

sandra, det er da også en anubias du har bagerst, den ser da god og fin ud,
du har lagt en lille sten på halvdelen af rødderne ?
det har jeg harft fint held med, men bare ikke grave dem helt ned, det kan de ikke lide.

daltiny — 4. oktober 2014, 00:30

hej jeg synes dit akvarie ser rigtig godt ud men det er jo en smags sag
planterne skal nok komme:)🙂 det tager nogle gange lidt tid


dbh bjarne

Sandradahl — 4. oktober 2014, 12:55

#19 Ja, har da heller ikke sagt andet? hehe 🙂 Men der ligger ikke nogen sten på nogen af planterne 🙂
Men det er simpelthen bare tålmodighed jeg skal have kan jeg høre? *doh*😉

Sandradahl — 4. oktober 2014, 12:56

#17 Jeg bliver utrolig forvirret over hvilket der er til mig, og ikke til mig, kan vi holde os til mit emne, og så kan i tage det andet emne et andet sted? 🙂

Sandradahl — 4. oktober 2014, 13:00

#17 okay, så jeg får ikke nogle store flotte Cryptocoryner med det bundlag jeg har? :/

USB_akvariegødning — 4. oktober 2014, 14:07

Hele #17 er til dig....
Du vil hvertfald stå dig ved at placere Cryptocorynerne i noget finere bundlag, nu kan jeg jo ikke se om du har andet under det forholdsvist store grus du bruger, men ellers ja.. og det gælder for de fleste planter.

Sandradahl — 4. oktober 2014, 15:50

#25 Jeg har 2 forskellige slags, de lysesten, og så nogle som er lidt blandet i størrelsen, men mindre end de lyse sten...
Nå men det lyder som om jeg bare må bevæbne mig med tålmodighed i noget tid, da jeg desværre ikke har pengene til at købe hverken andre planter eller mindre grus 🙁 Og så selvfølgelig håbe at et lysstofrør mere vil hjælpe på væksten!

Tak for jeres svar allesammen ! 🙂 Så blev jeg dét klogere! 😎

MIchael77 — 8. oktober 2014, 17:58

stort eller småt grus så gror planterne , ingen panik der. bare få fat i en ordentlig gødning og der er mange forskellige gode gødninger på markedet og de behøber ikke koster mere end 80-100kr for en liter , betaler du mere end det så bliver du snydt og nogle sidder og griner af dig

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.