C. Sterbai - Optimalt setup?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Plasticfisk — 19. oktober 2014, 22:36

Jeg har en flok på 10 c. sterbai gående i et 85 liters akvarie og om en uges tid får jeg et 110 liters som jeg har tænkt mig at flytte dem over i.

Er her nogle pansermalle-freaks der kan give mig nogle gode tip til setup af tanken?

MSV — 20. oktober 2014, 11:20

Sand i bunden. Evt. med nogle afrundede, ikke alt for store, sten imellem (strand sten). Godt med steder, som de kan ligge under - planter og rødder. Gerne visne blade på bunden (det kan dog give vandet en gullig farve), som de kan rode imellem. Temperatur på ca. 24-25 grader og et rimelig godt flow i vandet.
Så er du tæt på den optimale biotop for corydoras, da de kommer fra floder i Sydamerika 🙂

Plasticfisk — 20. oktober 2014, 17:23

Fedt. Tak for respons. Jeg render i skoven og på stranden og samler ind.

ninkaen — 20. oktober 2014, 18:04

Fint afrundet sand er i hvert fald et must hvis pansermallerne skal have det godt.

Plasticfisk — 21. oktober 2014, 15:28

Jeg er ikke vild med det hvide sand, jeg synes ligesom det smadrer looket ifht visne blade og trærødder/kviste.

Ville den her sæk ikke være fin?

http://www.petworld.dk/akvariedekoration--bundlag/akvastabil-neptun-sand-akvariegrus

MSV — 21. oktober 2014, 18:23

Jo, det burde være fint nok. Ellers kan du også bruge Akvastabil Orbit. Det er lidt mørkere, men koster lidt mere.

Plasticfisk — 21. oktober 2014, 20:48

Den er fjong.
Så smider jeg sådan noget i.
Jeg har plyndret lidt i bøgeskoven og bagefter gik turen til stranden, hvor jeg fandt nogle sten jeg kan stakke op så der bliver noget slap af-plads til panserne, udover en mindre håndfuld rødder.

Mange tak for hjælpen.

tankpasseren — 21. oktober 2014, 21:07

http://www.unimati.biz/product.asp?product=800 Jeg bruger dette Rådasand 0,4 - 0,8 mm. Mine 10 Corydoras aeneus og 5 Corydoras paleatus roder lystigt i det og "føle hår" el. hvad det nu hedder*blink* er fine og intakte. Planterne gror fint i sandet.

Plasticfisk — 21. oktober 2014, 21:12

Hvad har du af planter, tankpasser?

tankpasseren — 21. oktober 2014, 21:18

Cryptocoryner div. anubias amazon sværdplanter div. ozelot Vallisneria gigiantea og så noget forskelligt jeg ikke husker navnene på.

MSV — 21. oktober 2014, 22:46

Jeg glæder mig til at se billeder, når du får sat det op, Plasticfisk 🙂

Plasticfisk — 22. oktober 2014, 15:38

Jeg er i syv sind, jeg har lige tømt et 54-liters for dværg-rasbora'erne, det er så meningen at pansermallerne skal gå i det indtil 90 literen er klar.
Men burde jeg købe et større akvarium?
Der kommer jo ihvertfald til at gå 11 sterbai i 90 liter indtil videre, 110-literen er aflyst.
Tænker på et 125-liters Juwel, man kan få til rimelige penge.

benma — 22. oktober 2014, 17:40

54 l. er nok til 10 Sterbai, hvis du ikke kommer andre fisk i

Plasticfisk — 22. oktober 2014, 18:43

Nåå.. Nej så har du misforstået mig, benma.
Panserne går i 90 liter nu, men planen er at køre et rimeligt rent artsakvarium.

benma — 22. oktober 2014, 18:58

Ok, jeg har også alle mine i arts akvarier

mikkel ;P — 22. oktober 2014, 22:15

Hvor mange kan der gå i 180-230l??
sådan ca.*santa*
vil gerne have 2-4 scarlare og nogle rejer og (måske senere) et par sommerfugle, hvis det altser gør nogen forskel..

Plasticfisk — 12. november 2014, 12:53

Jeg fik skruet noget halvnaturligt habitat sammen, planen er at kaste nogle anubis i containeren også.
Mht. bundlag, er mine fisk tilsyneladende ligeglade med at det er lidt groft, de roder i hvertfald rundt i bunden uanset.

Nu er spørgsmålet så bare hvordan jeg slipper af med de Platy haha

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.