Forslugen Heros - skal man gøre noget?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mkruse — 31. oktober 2014, 18:43

Hej
jeg har fået 12 små jordspisere, som gerne skulle vokse sig store og stærke. Det når de ikke alle sammen kan jeg konkludere.
En af mine Heros har fanget en unge, men har åbenbart overvurderet sin egen mund,
Kan / skal jeg afhjælpe situationen? Finder naturen selv ud af dette, eller skal jeg gøre noget, men fare for at skade Heros?

LadyDay — 31. oktober 2014, 18:59

Fisk "vejrtrækning" fungerer jo ved at vand bliver suget ind gennem munden og så presset ud gennem gællerne.... Mon det kan blive et problem for din Heros at have munden blokkeret på den måde?

Hvis du vælger at forsøge at fjerne fisken fra munden på ham kan det være du kan få en anden til at holde fisken så du har to hænder fri til at åbne hans mund meget forsigtigt med en tandstik el. og fjerne fisken fra munden uden at herosens tænder virker som "modhager". Jeg tænker der er risiko for at hive tænder ud hvis du bare trækker fisken ud af munden på ham uden at holde munden åben, men det kan du bedre vurdere "live" end jeg kan på billeder.

mkruse — 31. oktober 2014, 19:10

Den ser nu ikke så besværet ud med vejrtrækningen. Tænker mere at den lille fisk går i forrådnelse kunne give problemer?

Bobtail — 31. oktober 2014, 19:17

Fang fisken, og træk forsigtigt den døde fisk ud med en pincet. Nu hvor det ikke er en malle den har slugt, så burde den kunne trækkes ud relativt let..

LadyDay — 31. oktober 2014, 19:35

Mon ikke Bobtail har ret 🙂

mkruse — 31. oktober 2014, 19:54

Bobtail havde helt ret. Fanget nemt ind, lagt på håndklæde og med fruens pincet trukket forsigtigt ud. Den foreste del var helt væk så tror med lidt tid det havde løst sig selv.
Var overbevist om at de unger var for store og hurtige. Åbenbart ikke og nu er der en mindre.
Tak for hurtig hjælp

LadyDay — 31. oktober 2014, 20:00

Plukkede du også hans øjenbryn nu du var i gang?

Man skal aldrig undervurdere hvad en grovædende cichlide kan finde på at putte i munden! 😀

Smuk fisk i øvrigt! Godt han ikke kom noget til!

Bobtail — 31. oktober 2014, 20:09

Man kan ligeså godt først som sidst få fanget, og trukket den lille fisk ud mens den er frisk og stabil i kødet. Hvis man venter, og den ikke går løs af sig selv - så risikerer man at trække halen af den lille fisk, når den går i opløsning. Derved kan en stump blive siddende i den store fisk, som nu er helt umuligt at få ud.🙂
Godt det lykkedes for dig. Den opfangede fisk er nok lidt stresset nu, så sluk lyset på akvariet og lad den falde til ro. 🙂

AB — 31. oktober 2014, 23:13

Nu kender jeg ikke omstændighederne, men at lægge en fisk på et (tørt?) håndklæde er ikke godt for fiskens slimlag. Hold lige øje med om den udvikler noget svamp:)

Vh Anders

mkruse — 3. november 2014, 10:23

Tak for jeres hjælp og kommentarer.
Til AB så lod fisken ligge i nettet oven på håndklædet så der var fugtigt. Fisken har det fint og spiser igen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.