Kan man få alfix til at hæfte på en akrylplade?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

havmanden — 17. november 2014, 14:53

Hej

Jeg tænker at bygge min baggrund op på en akrylplade - men kan alfixen hæfte på det underlag? nogen erfaringer?

Jeg kunne også godt tænke mig at male akrylen - er der nogen der kender til farver der kan hæfte på akryl og er ugiftige for fisk og planter?

Vh Havmanden

mipe — 17. november 2014, 16:12

Alfix på akryl er ihvertfald et nogo!

Men lav alligevel alfixen på akrylen. Når alfixen er tør, så pil det fra hinanden og lim dem sammen.

havmanden — 17. november 2014, 16:44

Hej Mipe

Tak for rådet - kan jeg anvende akvarie silikone til at lime det sammen, eller skal jeg have fat i noget byggeskum?

Vh Havmanden

mipe — 17. november 2014, 17:00

Silikone holder heller ikke for godt på akryl, men vil godt tro at byggeskum kan bruges, selvom jeg ikke har prøvet. Bare der ikke bruges for meget, så man undgår for meget opdrift. Og det vil nok også være en god ide at pudse akrylen over med noget groft sandpapir.

havmanden — 17. november 2014, 17:04

Hej Mipe

Endnu en gang tak. Jeg havde ellers håbet at jeg kunne undgå byggeskummet, men jeg vil følge dit råd.

Vh Havmanden

scn — 17. november 2014, 18:29

#5
Hvorfor er det så vigtigt at alfix sider fast på akryl?

De fleste laver udskæringer i noget flamingo, og så pøses der eller alfix på som man har lyst og har så en baggrund.

def420 — 17. november 2014, 19:45

mipe — 17. november 2014, 20:10

Jeg kan se flere fordele:

Baggrunden kan laves tyndere, da akrylen virker som afstivning, så der bliver mere plads til fiskene.

Man kan undgå at klister hele akvariet til i silikone, for at sætte baggrunden fast.

Og så er der også at skjule, hvis man f.eks har bygge et overløb af akryl i akvariet.

havmanden — 17. november 2014, 22:43

Som Mipe skriver, så har jeg lagt mig fast på en akrylplader, for at lave baggrunden så tynd så muligt. Det er et 120 L akvarium, så hver liter tæller. Egentlig havde jeg planer om at ælte sand og jord ind i byggeskum og nærmest mure det på akrylplader, men efter at have læst lidt om giftigheden, har jeg mistet lysten til at have handskerne alt for langt nede i det uhærdede byggeskum.

En fordel mere er at man undgår alt opdriften i flamingoen.

Nu lurer jeg på om jeg skal smøre akrylplader med et tyndt lag byggeskum som jeg derefter murer ovenpå med alfix - eller om jeg skal murer dekorationen og lime dekorationen og akrylplader sammen efterfølgende - måske spiller det ingen rolle?

havmanden — 25. januar 2015, 13:36

Nu har min dekoration fungeret fint i snart 1 1/2 måned, så det er tid at evaluere.

Jeg spartlede akrylplader med byggeskum og lod det tørre. Her efter hæftede alfixen fint til akrylplader.

For at spare lidt købte jeg ikke make make, men købte istedet små portioner af pigment der blandes i cementen. Det kræver en del forsøg at ramme de rigtige farver (farverne skifter lidt når cementen kommer under vand) og farveudvalget er begrænset men ellers fungere det fint - jeg er blevet yderst tilfreds med produktet.

Blak — 25. januar 2015, 21:05

Billeder ?

perniel — 26. januar 2015, 10:11

Hvis du borer en masse små huller i pladen, kan det godt hænge fast på den.

havmanden — 26. januar 2015, 13:42

Hej Blak

Hvad vil du gerne have billeder af processen/arbejdet eller det færdig resultat.

Vh Havmanden

scn — 26. januar 2015, 14:15

#13
Det hele 😀

Ej, det er altid spændende at se hvordan folk har valgt at lave deres baggrunde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.