Sommerfuglecichlide mangler et stykke af halen!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mutti1 — 23. november 2014, 11:01

Mit akvarie er ramt af hvide prikker og derfor under behandling med anti-spot.

Fra i går aftes til i dag har min sommerfugle han pludselig mistet ¼ af sin halefinne. Det er et hak ind i halen, så den mangler et trekantet stykke (dog ikke snor-lige, men ret hakket). Der er ikke noget andet synligt på halen, bort set fra de bitte små sukkerkorn prikker.

Har han bare stødt sig? Jeg har ingen andre fisk, der kan tænkes at nappe i ham (fx dværgkuglefisk el.lign).

Nogen forslag til hvad det er?

Mia4600 — 23. november 2014, 11:16

Har du en indvendig pumpe? Jeg tænker det kan vare den?

jan.s — 23. november 2014, 11:16

Det er helt sikkert finneråd.
Ved ikke hvad der kan kurer det da vi jo ikke må bruge medicin.

Prøv med nogle vandskift.

jan.s

Mutti1 — 23. november 2014, 12:04

#2 Jeg har et hængefilter - dvs at der kun er udsugning med beskyttende skumgummibelægning og "vandfaldet" ind i akvariet fra filteret.

#3 Øv - troede, at der skulle være svampe-lignende kanter, for at det kunne være finneråd. Jeg er i besiddelse af eSHa2000, men den kur har de lige været igennem. Har også eSHa Exit, men den skulle mine rejer vist ikke kunne tåle.

Er ved at være grundigt deprimeret, for mine fisk er konstant syge. Skal jeg trykke på aftrækkeren og aflive hele bundtet og starte for fra - det virker snart til at være den eneste løsning 🙁

jan.s — 23. november 2014, 12:06

Jeg havde et akv hvor jeg ikke havde renset i 5 år og det viste sig at der konstanr var for meget affaldsstoffer i.
Jeg rensede det hele og ingen døde siden

Mutti1 — 23. november 2014, 12:22

Mit akvarie er kun små 3 mdr. gammelt og på 40 l. Jeg skifter normalt 30-50% vand 2 gange ugentligt. Og som en totalt nybegynder, tester jeg vandet ca. hver anden dag og tallene er så fine, som man kan ønske sig - bortset fra KH'en, som er mega høj og som jeg har fået at vide, at jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg nusser og pusser mine planter, så snart det er nødvendigt og samler pænt op, når mine rejer skifter skal, så der ikke ligger noget og rådner i vandet.

Jeg har kun et stort minus, og det er, at jeg har for mange fisk i akvariet, men håbede, at jeg kunne kompensere for det, ved at være over akvariet med hyppige vandskift, god akvarie hygiegne og et ordentligt filter.

Problemet er opstået ved at mine levende fødende guppyer (3 stk) og molly'en sprøjter unger ud og de er pokkers overlevelsesdygtige:P og så har jeg et tæt-beplantet akvarie med en større mangroverod, så jeg ikke kan overskue, hvordan jeg skal kunne fange fiskene (ungerne), uden at stresse resten af flokken til døde - jeg havde faktisk håbet mit sommerfugle par ville gøre kål på evt. afkom, men de er totalt uinteresserede!

Mia4600 — 23. november 2014, 12:33

Du skulle måske anskaffe dig en større balje? Så alle har plads. 🙂 de er også nemmere at holde.😀

Mutti1 — 23. november 2014, 12:39

Ja, det ville jeg elske, men det kan min mand desværre ikke tilslutte sig 🙁

Mia4600 — 23. november 2014, 12:50

Du kunne måske give ham hans yndling middag og tale med ham om det. 😀 Et 120 liters fylder ikke så meget. Så kan du argumentere at så bliver dine fiske mere raske:D . Så har I en bekymring mindre. Så behøver han ikke se dig ked af det pga at de er syge. Man kan finde mange billige over dba og her på siden som er brugt men man får ofte pumpe med og det hele. Så man sparer penge. Jeg krydser fingrene for dig og dine fiske.

Birker — 23. november 2014, 13:40

Jeg har ikke erfaring med rejer, men jeg bruger salt uden jod, hvis der er tendens med finne problemer. Kun i forbindelse med vandskifte og saltet skal være opløst inden det kommer i akvariet.

heidi48 — 23. november 2014, 15:16

Du må jo nok bide i det sure æble og skille dig af med nogen fisk, guppyer og mollyer er meget ynglevillige, så det vil være et tilbagevendende problem.
Hvis du gerne vil beholde dem, kunne du vælge kun at beholde hannerne, så bliver de jo ikke til flere. 😉
Du behøver ikke fjerne rejeskallerne, dem tager rejerne sig selv af, de spiser dem og får på den måde ny næring til den næste skal.
Selvom du er flittig med dine vandskift, kan dine fisk blive stressede af at der er mange i akvariet og stressede fisk bliver syge.

Mutti1 — 23. november 2014, 16:22

Tak til jer alle for jeres søde hjælpsomhed 🙂

Jeg vil også gøre forsøget med at fange dem, men jeg forsøger først at få dem raske, så de har en chance for at min fiskedame vil arve dem. Jeg kan ikke få mig selv til at slå dem ihjel, når de kæmper så sejt for at overleve!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.