Min fisk er forsvundet...?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hofer — 20. december 2014, 21:19

Jeg har et vaskeægte fiskemysterium; således er der på mystisk vis forsvundet en fisk fra mit akvarium. Fiskene har netop været alene hjemme en uges tid, uden foder skal det bemærkes, og da jeg kom hjem, manglede der desværre en enkelt én.
Jeg har siden søgt under sten osv. Men uden held. Jeg har også set efter i filteret, men der var den heller ikke. Min tanke er, at den kan være død, og resterne spist. Det vil dog undre mig, hvis der ikke er efterladt spor af dette. Jeg har før haft piratfisk, som altid efterlod fiskeben osv. Dog er den forsvundne fisk akvariets mindste beboer, hvorfor de måske kan have slugt den?
Nogen, der har et bud på svaret af denne gåde ??

Min bestand er maingano, flavus og Golden spec. Alle er ungfisk.

dave — 20. december 2014, 22:25

Den er sandsynligvis blevet slugt. Malawi cichlider har jo helt andre tænder end piratfisk, så de vil nok nærmere "sluge" en lille fisk end bide af den.

Jeg mistede en gang en relativt stor fisk som var pist væk i over en måned. Den fandt jeg i en kasse med ekstra sten og akvarieudstyr, godt indtørret noget tid efter.🙁

ThomasBallerup — 20. december 2014, 23:45

hvor stor er den fisk der mangler vs de andre der ikke mangler ?

mine malawi kan sagtens æde andre fisk, og det er alt ! der er intet tilbage !
vi kom til at smide nogle ret store fisk i ved en fejl, trode de var noget andet pga rød spand,
lang historie, men de jagtede og åd, hvad der ikke hørte hjemme hos dem,
og de var enige om at slette alle spor.

hvis en af dine har vist tegn på svaghed, eller sygdom og alle andre samtidig er meget sultne,
kan det nok gå galt.

hofer — 21. december 2014, 20:30

Den største er vel 6-7 cm, og den mindste var ca. 3. Den har alle dage set lille og svag ud, så måske de bare har taget den som feriefoder *santa*

hofer — 22. december 2014, 11:28

Jeg kan nu komme med løsningen på gåden; i går aftes drev der pludselig et fiskeben rundt blandt stenene, hvorfor den lille stakkel altså er blevet spist.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.