Hvide pletter (behandling)?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kristina.m — 13. januar 2015, 15:11

Hej til alle dem som vil hjælpe 🙂 jeg er ret ny og har kun haft akvarie i 6 mdr.
Har i de 6 mdr læst om fisk, foder, akvarie og sygdomme, så jeg var lidt klogere på området. Har også læst om de hvide pletter som fisk kan få om som de kan dø af. Viste at hvis det skete, så skulle de hurtig i behandling. For 4 dage siden købte jeg en slørhale og dagen efter opdagede jeg at den havde hvide pletter:/ havde så læst om produktet EXIT og om hvordan det skulle anvendes i flere dage. Men da jeg kom ned i min dyrehandel, så sagde hun at EXIT var ulovligt, men at de havde noget andet som hedder dajana malachite green. Det købte jeg så, men beskrivelsen på anvendelsen er rigtig dårlig. Så er der nogle der ved hvor mange gange de skal behandles og er det med samme dosis?

Info om mit akvarie.
80L
2 stk små slørhaler og 2 guppyer og 1 lille suge malle
Skifter ca. 50% vand en gang om ugen
Og renser filteret ca hver 14 dag.

Håber at der er nogle som har nogle gode råd, på forhånd tak 🙂
Mvh Kristina

MSV — 13. januar 2015, 15:35

Behandlingen med malakitgrøn er: Fuld dosis på dag 1, 3 og 7. Stort vandskift på 8. eller 9. dagen.
Husk at fjerne aktivt kul fra filteret, hvis du har dette i.
Efter endt behandling, kan du sætte aktivt kul i filteret for at fjerne medicinrester.

Husk at fodre meget sparsomt under behandlingen (eller lad helt være med at fodre) og tilsæt en iltsten, da medicinen kan trække ilten ud af vandet.

MSV — 13. januar 2015, 15:39

Men ja, medicin til fisk blev desværre ulovligt i 2012 pga. fisk fra dambrug (som var behandlet med medicin), som slap løs i naturen.
Derfor besluttede Fødevareministeriet at forbyde al salg af medicin til fisk. Der har sikkert også være en masse andre faktorer, som har spillet ind, men det er lige, hvad jeg kan huske.

Så hvis du skal have Esha Exit eller andre mere almindeligt kendte typer medicin, skal det købes hjem fra udlandet (man kan fint købe det over nettet).

Kristina.m — 13. januar 2015, 16:31

Mange tak for hjælpen, det giver mere meningen 🙂 så håber jeg på det bedste 🙂

Ukendtnavn — 13. januar 2015, 19:24

Green Killing Machine UV-filter.

franco — 13. januar 2015, 19:45

Varmekur - eller salt - eller lidt af begge dele 🙂


http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1369192

http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1470203

/allan

Hugo — 13. januar 2015, 19:52

Er det kun på hovedet at den har hvide prikker ?
Guldfisk får nemlig prikker når det er tid til æglægning

Kristina.m — 13. januar 2015, 22:20

Nej det er på hele kroppen og finnerne. Nu er de også begyndt at se flosset ud, ligner finneråd. Men beskrev nede hos dyrehandleren hvordan den så ud også gav hun mig det produkt mod hvide pletter 🙁

hamselv74 — 14. januar 2015, 17:14

http://www.zooplus.dk/shop/fisk/fiskefoder/medicin_vitaminer/medicin/187209
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/fiskefoder/medicin_vitaminer/medicin/187210
har lige haft hvide pletter i mit 860 liters..🙁 men ved hjælp af disse 2 produkter, er der kun døde 2 rød neon..👍

Kristina.m — 14. januar 2015, 20:21

Mange tusinde tak. Så er det bestilt, så håber jeg ikke det går alt for stærkt 🙁 har alle dine fisk det godt igen ellers? Har frygtet de hvide pletter, har hørt at mange har mistet deres fisk.

Kristina.m — 14. januar 2015, 20:21

Kristina.m — 14. januar 2015, 20:27

Må jeg forresten godt starte behandlingen op når jeg modtager exit og esha 2000 ? Har givet fiskene en dosis mere af det fra dyrehandleren dag, men synes altså ikke de hvide pletter bliver bedre, de andre har også fået dem nu 🙁

MSV — 14. januar 2015, 22:14

Afslut hellere behandlingen med den nuværende medicin, lav et stort vandskift, og derefter kan du starte med Esha 2000 og Exit.
Du risikerer at få parasitter og bakterier, der er resistente over for medicin, hvis du afbryder behandlingen midt i forløbet. Det er også derfor, at vi som mennesker skal tage en pencillinkur fuldt ud, selvom vi midt i kuren måske føler os raske.

Ukendtnavn — 15. januar 2015, 19:12

Hvorfor bruge medicin hvis man kan bruge UV-filter?

Kristina.m — 15. januar 2015, 20:59

Er helt med på det med uv filter 🙂 er det et man køber og sætter i, istedet for det alm filter?

Ukendtnavn — 15. januar 2015, 22:29

Nej det er et ekstra internt filter, som skal kunne dræbe hvide pletter parasitter i deres fritflydende stadie. Og bakterier. :-)

Fx Green Killing Machine.

westermann — 15. januar 2015, 23:16

#14 UV filter er fremragende til præventiv behandling (jeg bruger det selv), men det kurerer desværre ikke de fisk, der allerede er blevet ramt af sygdommen.
Derfor er det særdeles fornuftigt at benytte medicin.

Fritidsfiskeren — 16. januar 2015, 11:28

Jeg har haft rigtig gode resultater med denne:

http://www.zooplus.dk/shop/fisk/fiskefoder/medicin_vitaminer/medicin/408431

MSV — 16. januar 2015, 12:50

Jeg har også haft held med at anvende JBL Punktol mod hvide pletter. Det er dog en længere behandling med en masse vandskift, hvis man følger brugsvejledningen til punkt og prikke.

Eagleauster — 16. januar 2015, 13:33

Hvilken temperatur har du i akvariet? Slørhaler og guppyer er ikke forenelige på det punkt, så vidt jeg ved. Kan det være et for drastisk temperaturskifte, der har forårsaget sygdommen hos din nye fisk?

Tænker, at det måske er relevant i forhold til behandling af fisken, om den skal i koldere vand, eller blive med de andre i akvariet.

Ukendtnavn — 16. januar 2015, 14:00

#1 Hvis det er et lille akvarium, så er 50 % vandskift ugentligt alt for meget. Det er ikke godt for fiskene.

25 % er rigeligt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.