En god fisk til at spise unger?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aeoeaa — 15. marts 2015, 15:06

Hej Alle,

Som bekendt yngler platyer og guppyer jo rimeligt godt, og det er skam også dejligt, men vore akvarie på 128L bliver nok lige til den klejne side, hvis det fortsætter som hidtil...

Jeg havde egentlig regnet med at de voksne tandkarper nok skulle holde ungerne lidt nede, men det går ikke så godt som ventet. I starten røg der en del platyunger, så vi anskaffede lidt javamos og flydeplanter, så der forhåbentlig bare overlevede et par stykker fra hvert kuld. - Men nu svømmer der nok omkring 100 gubbyunger rundt på langt under 1 cm og hverken gubbyer, platyer eller dværgguramier prøver den mindste smule på at få sig lidt levende foder. Særligt guramierne var ellers fremme i skoene i starten.

Jeg synes bestemt ikke der bliver overfodret, de har en fastedag om ugen, og når der fodres, er det hele væk på få minutter. Kunne man overveje at droppe foderet helt i en uges tid?

Eller er der nogen der har en god idé til et par rovfisk, som kunne tage sig lidt af det? - Der er jo ikke så voldsot meget plads, så det er altså ikke 5-6 scalare jeg tænker på! 🙂 - Og det må også gerne være nogen som går fint med de voksne tandkarper.

MVH

MSV — 15. marts 2015, 15:39

Du har ikke nogen i nærheden, som holder cichlider? Jeg har selv ungefødende tandkarper, som yngler helt vildt. Så min venindes cichlider får jævnligt en omgang levende foder 🙂

Mutti1 — 15. marts 2015, 15:48

Du kan også gå ned med en posefuld til den lokale cichlideforhandler - de aftager gerne og så får man som regel lidt foder i bytte.

aeoeaa — 15. marts 2015, 16:10

Det lyder da som en plan. Hvor store vil de helst have dem? De kan godt gå der lidt endnu, inden det bliver et problem.

kennethg — 15. marts 2015, 16:42

et par sommerfuglecichlider er et god bud...så er der også lidt for øjet(y)

Mutti1 — 15. marts 2015, 16:44

Det kommer an på, hvor store cichlider de har gående - men alt er fint - jeg er endnu ikke blevet afvist, uanset størrelse på ungerne(y)

ThomasBallerup — 15. marts 2015, 20:07

jeg gjorde det også, kastede alle mine unger ned til de sultne..
men ærligtalt fik jeg mere glæde ud af at give yngel der var for meget,
til folk der ville passe dem og kikke på dem og være glade for dem.

Bruger #669501 — 15. marts 2015, 21:00

Skal du ikke bare have et par små gurami'er? Keep it simple;)

Mvh. Ken

aeoeaa — 15. marts 2015, 21:07

#8 Mener du dværg guramier? - Har jeg allerede! Er sommerfuglecichlider indviklede, da?

maejo — 15. marts 2015, 21:25

Sort fantomtetra!
Jeg havde dem i ca. 1½ år sammen med guppy og platy, og jeg så aldrig en unge mere end 1 dag gammel.
Enormt effektiv.

Smedn — 16. marts 2015, 13:32

Har killi (Aphyosemion australe) sammen med endler guppyer. Der er ikke noget der overlever. Hannen er lidt dominerende, men ikke noget der gør noget. Og flot fisk.

Rehfeldt — 16. marts 2015, 13:38

spar på fodret så skal de nok begynde at tage sine egene unger selv gubby og Molly tager unger så 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.