Nye Akvarie 240L - Nybegynder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Txivneeb — 21. april 2015, 10:51

Hey Alle

Jeg har nu i længere tid læst, og læst og undersøgt en masse forskelligt. Men har dog stadig nogle spørgsmål.
Jeg har planer om at købe et nyt Juwel Rio 240L, og indrette det lidt i samme stil somdette: http://www.akvarista.cz/web/nana/images/01850/0026889.jpg

Ud over dette har jeg fundet en side som guider til sammensætning og mængden af fisk.
Dog er jeg rimelig nybegynder så kunne godt tænke mig at få lidt hjælp og guide lines.

Listen af fisk jeg har sammen sat er som følger.

Et par Mikrogeophagus ramirezi (Sommerfuglecichlide)
En tiro Colisa lalia (Dværg gurami)
10 stk. Axelrodia riesei (Rubin tetra)
Et par Pelvicachromis pulcher (Kribensis)
Et par Trichogaster leeri (Perle gurami)
5 stk. Xiphophorus helleri (Sværddrager)
5 stk. Otocinclus sp. (Dværg sugemalle) eller 5 stk. Corydoras pygmaeus (Pygmæ pansermalle)

Mine spørgsmål er nu som følger:

Kan disse fisk gå sammen i dette antal og lign?
Hvilke planter vil være optimale til et akvarie med denne sammensætning og størrelse?
Hvilke typer foder skal fodres med? Jeg tænker selv en blanding af frys og tørfoder.

Håber der er nogen af jer kloge folk som kan hjælpe mig lidt.

Mvh
Kennet Madsen

Michael B — 21. april 2015, 12:54

God fornøjelse med akvariet Kennet.

Dog ville jeg kigge på temperaturer, flow i akvariet og opførsel, især i forbindelse med at der eventuelt skulle komme yngel.
Jeg har ikke selv haft labyrint fisk, så jeg kommer ikke med nogle generelle udtalelser om dem, men jeg har både haft kribensis, sværddragere og sommerfugle, dog ikke i samme akvarie, da sommerfuglene sætter pris på ret høj temperatur 28+.
Mine kribensis var meget temperamentsfulde når de havde yngel, hvilket endte med at være hele tiden, så de fik mig til at tømme baljen for andre fisk (128L). Om der vil være plads til andre fisk i et 240L ved jeg ikke, jeg er skeptisk.
Mht. sværddragerne så har du ikke skrevet noget om kønssammensætningen, men de kan også være ret stridige hvis der er mere end en han - bare noget til eftertanke 🙂
Mine sommerfugle går i øjeblikket i et 250L selskabsakvarie, mens jeg venter på at deres elskovsrede bliver klar, desværre kan de ikke finde ud af lade være med at forsøge, så jeg har lige mistet endnu et kuld helt nye unger - de er ikke nær så gode forældre som kribensis når der er andre fisk omkring dem. De yngler desuden også i 25grader varmt (koldt?) vand, det burde de heller ikke gøre, men de kan åbenbart heller ikke læse... 😉

TinneG — 21. april 2015, 12:59

Jeg ville synes det er alt for mange fisk i et 240 liters. Og hvis du ønsker en indretning som på billedet, så vil det ikke være egnet til hverken gurami eller sommerfuglecichlider, da de gerne vil have mange flere planter. Hvis du vil have Guramier, skal du have flydeplanter, eller planter som vokser meget og ligger sig helt op i overfladen af vandet.
Jeg ville nøjes med et par (enten sommerfuglene, krebensis eller perlegurami) og en stimefisk, og nogle pansermaller. I hvertfald til at starte med.

Txivneeb — 21. april 2015, 15:33

Tak for de hurtige svar

Som udgangspunkt regner jeg med at starte med følgende
Pansermaller. Sværddrager. Rubin og sommerfugle

Hvis kribensis er så temperamentsfulde så tror jeg måske de bliver droppet helt

Sværddragerne regner jeg med at starte med 1 han og 2-3 hunner

Temperatur i akvariet regner jeg med skal ligge omkring 25-26
Jeg starter med at bruge de ting der følger med akvariet hvis ikke en af delene åbenlys ikke er i orden. Må gerne komme med hints hvis i har erfaringer med denne type 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.